Little Things | One Direction

Grilfest

Jeg havde svært ved at komme ned af trappen, jeg havde i det hele taget svært ved at gå. Min fod dunkede, hævelsen var ikke faldet siden i går, og den var blevet mere lilla end blå. Jeg prøvede forsigtigt at masse min fod ned i min sko, det gjorde virkelig ondt men det lykkes. Jeg var på vej over til Niall's grilfest, selvom jeg ikke var i humør til det. Min mor havde tvunget mig, hun syntes jeg trængte til at tænke på noget andet end William. Hvis hun bare viste hvad der var sket i går, ville hun vide hvad jeg enlig tænkte på. Kysset, jeg havde brugt hele natten på at tænke på det åndssvage kys. Jeg ville ønske at det aldrig var sket, for jeg havde nok at tænke på i forvejen. Men på en eller anden måde kunne jeg godt lide det, og det irriterede mig grænseløst. Jeg gik ud af hovede døren, og over på den anden side af vejen. Det var heldigt at jeg ikke skulle gå længere, for min fod gjorde ubeskriveligt ondt.Jeg bankede på, og Niall åbnede døren.

"Du kom" han så overrasket på mig.Jeg nikkede, og kiggede ned i jorden.

"Kom med om til de andre" Niall tog fat i min arm, og trak mig gennem huset, det gjorde ondt i min fod men før jeg fik sagt noget, stod jeg i hans have.

"Hvad synes du" Niall smilte.

Haven var virkelig smuk, der var blomster over alt og i midten en stor pool. Der var allerrede kommet ret mange mennesker."Her" Niall rakte mig en drink.Jeg ville smage på den, men fik noget galet i halsen. Jeg begyndte at hoste helt vildt meget, og kunne ikke stoppe.

"Er du okay" spurgte Niall og grinte.Jeg kunne ikke svare, jeg blev bare ved med at hoste. Det begyndte at brænde i min hals, det gjorde næsten mere ondt end min fod. Niall stoppede med at grine, og så alvorligt på mig.

"Er...er du okay" spurgte han igen, og tog fat i min arm.

Jeg rav min arm fra ham, og prøvede at lade vær med at hoste, men det kunne jeg ikke. Alles opmærksomhed begyndte at rate sig mod mig. Jeg fik svære og svære ved at få luft, og kunne næsten ikke holde balancen. Jeg smed glasset fra mig, og tog mig til halsen.

"Hent noget vand" råbte Niall.

Han løb ind for at ringe efter nogen, mens flere kom løbende hen til mig med vand. Jeg prøvede at skubbe dem væk, for jeg skulle ikke have mere at drikke. Jeg begyndte at blive svimmel, jeg tog mig til hovedet. Min hoste blev værre, jeg kunne næsten ikke stå på mine egne ben. Jeg vrikkede om på min dårlige fod, og før jeg viste af det lå jeg i poolen. Jeg pjaskede rundt i vandet, mens jeg prøvede at få luft for hosten. Jeg kunne ikke svømme, og den dårlige fod gjorde det ikke lettere. Det var som om at alle rundt omkring mig, ikke opfattede hvad det var der skete. Jeg kunne ikke få øje på Niall, jeg var lige ved at græde. Jeg havde ikke flere kræfter, det føltes som om vandet blev koldere, jeg kunne ikke mere.

"Flydt jer" kunne jeg høre en råbe, selvom jeg ikke længere var over vandet.

Min ryg ramte bunden af bassinet, jeg kunne ikke se noget mine øjne var lukket. Jeg tror jeg græd, men jeg var ikke i tvivl da jeg jo var under vandet. Men jeg var sikker på at jeg aldrig ville komme op igen. Jeg krøllede mig sammen, vandet var så koldt. Jeg havde næsten ikke mere luft, det var virkelig ubehageligt.Jeg fik et chok da der var en der grab fat i min arm. Jeg kunne mærke hvor hårdt mit hjerte slog. Jeg hev efter vejret, og hostede meget højere end før.

"Alektra er du okay" jeg kendte stemmen, det var Niall.

Jeg åbnede øjnene, Niall så bekymret på mig. Jeg hostede stadig lidt. Han skubbede mig hen til kanten, der gik vandet mig lige til skuldrene. Niall stillede sig foran mig, og lagde en hånd på hver side af mig, på kanten. Jeg lænede mig op ad kanten, og havde svært ved at trække vejret. Jeg kunne mærke at Niall var forpustet, jeg lagde min hånd på hans bryst, han havde taget sin T-shirt af. Jeg kunne mærke hvor hårdt hans hjerte slog, han var næsten mere forpustet end mig. Jeg lukkede mine øjne igen, tåre begyndte at trille ned af mine kinder.

"Du er okay" hviskede han.

"Jeg skulle ikke være gået, det hele er min skyld, undskyld" Niall satte sin pande på mit hovede, så hans næse rørte min pande. Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige.

"Undskyld det må du virkelig undsky...." Jeg afbrød ham.

"Niall det er ikke din skyld" jeg åbnede øjnene, og kunne se at han var lige ved at græde.

Han løftede hovedet, og så på mig. Han lagde sin hånd på min kind, og tørrede de fleste tåre væk. Jeg lagde min hånd på hans, og lod begge vores hænder falde langsomt ned i vandet. Jeg lagde mine arme om hans skuldre, og svingede mine ben rundt om ham. Han slap langsomt kanten, og lagde hans arme rundt om livet på mig. Vi flød længere og længere ud i vandet, det var ikke koldt mere. Niall's bryst var så varmt, jeg lænede mig helt ind til ham. Jeg følte mig ikke skrøbelig længere, jeg kunne ikke mærke smerterne i min fod mere, og min hoste var væk. Jeg nød, at det ikke længere føltes som om jeg var i helvede.Niall begyndte at synge, og jeg kunne tydeligt huske sangen.

"I won't let these little things Slip out of my mouth But if it's true It's you It's you They add up to"

Jeg så ind i Niall's blå øjne, og sang med ham.

"I'm in love with youAnd all your little things"