Grupperummet (Populær dreng x Mysterious dreng)

Kapitel 1. Rummet der ændrede os

Magnus' POV

Jeg er næsten altid tidlig på den. Det er dog ikke fordi, jeg som sådan kan lide at være her. Der er dog én god grund til at komme og det et ikke en gang sikkert han er der.

Timen er for længst gået i gang, idet han træder ind af døren. Han har sin læderjakke, et par baggy jeans og hans ikoniske docs på. Det er et typisk outfit for Sebastian, men jeg vil altid finde det charmerende. Han smider tasken og sætter sig ved bordet foran mig. Jeg holder mig altid bagerst i klassen, men han sætter sig altid foran mig. 

Det er pinligt, hvor glad det gør mig. Selvom vores lærer snakker om alverdens ting, så går Sebastian med det samme ind på Tetris. En vane han har haft, lige siden jeg først lærte ham at kende. Der er lowkey noget sexet over måden, at Tetris brikkerne glider ind i hinanden. 

Det minder mig om sidste gang i grupperummet. Lige før Ida åbnede døren og spurgte hvor langt vi var med analysen af sproglige virkemidler. Heldigvis var ting ikke eskaleret på daværende tidspunkt. Dog har oplevelsen været i mit baghoved lige siden. 

Det er dog umuligt at finde ud af, om han har det på samme måde. Fordi hvad ville folk også tænke? Skolens mest populære dreng.. sammen med en nobody som mig.. skamfuldt. 

"I skal analysere den her novelle og I må selv om, om I gør det sammen eller alene," siger Sanne efter at have udleveret novellen. 

Sebastian vender sig overskudsagtig om på stolen.

"Skal vi spørge om vi må få et gruppe rum?" Spørger han nonchalant. 

Det kan betyde alt, men jeg tror godt, jeg ved hvad han hentyder til.

"Øh yeah, klart," svarer jeg kort og cringer allerede af mig selv.

Sanne følger os hen til et grupperum og låser op. 

"Nu får I lavet noget? Ik' drengene," siger Sanne inden hun vender sig og går igen. 

Døren lukker efter hende og der er allerede tension. Sebastian slår skærmen op og går ind på Roblox, jeg synker hårdt. 

"Sååå.. har du noget med nogen for tiden?" Spørger jeg nervøst, men prøver at skjule det bag et kækt smil. 

"Tjaa, havde lidt med en der hed Mary, men det gik sgu ikk' helt," svarer Sebastian og er i fuld gange med at spille Dress To Impress. 

Mine håndflader er helt svedige og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. 

"Hvad er din mening om en populær person, der er sammen med en ingen kender? Like, er det et mood kill eller cree?" Spørger jeg og tænker ikke hvor mærkeligt et spørgsmål, det egentlig er. 

"Hva'? Magnus mand hvad snakker du om?" Siger han med et drillende smil. 

Fuck mit liv, det smil bliver min undergang. 

"But like, jeg er ligeglad - hvis du ville have et svar. Hvis folk er glade for hinanden skal de sgu da bare være sammen," følger han op og løfter for første gang i samtalen øjnene fra skærmen. 

Jeg kigger væk for, han ikke bemærker mine knald røde kinder. 

"Hvor kommer alt det her fra tho?" Spørger han med et undrende blik. 

"Ehm-," begynder jeg, men bliver afbrudt med det samme. 

"Er du lun på en af mine veninder Magnusen? Det skulle du sgu da have sagt. Sig frem så får jeg jer i kontakt med hinanden-," når Sebastian at sige, før jeg cutter ham af. 

"Nej nej, ikke en af dine venner. Bare glem det," svarer jeg med et halvt smil. 

"Jeg må da kende hende.. eller ham, I don't judge," siger han. 

"Nah, just forget it. Det er ikke særligt seriøst alligevel," siger jeg, som om det ikke er den fedeste løgn. 

"Det er du selv ude om," siger han og vender sin opmærksomhed tilbage mod sin computer. 

Jeg ville ønske, at jeg bare kunne rive den skide laptop ud af hænderne på ham og kysse ham right then and there. Da vi sidder tilbage i klassen igen, fortryder jeg endnu en gang at jeg ikke fucking tog mig sammen. Skole dagen slutter og jeg sætter kursen hjemad.. 

Derhjemme venter endnu en aften fuld af fantasier om Sebastian.

En notifikation dukker op på min telefon. Det er ham. Min mave fyldes med sommerfugle. 

"Hey.. der var noget jeg ikke fortalte dig tidligere." Står der. 

Fortsættelse følger...