Grupperummet (Populær dreng x Mysterious dreng)

Kapitel 2. Er der rum til os?

Magnus' POV

"Hvad fortalte du ikke?" Spørger jeg og smider telefonen fra mig. 

Tænk hvis det er nu.. tænk hvis han er den der tilstår til mig?! Fuck hvor er det vildt. Måske virkede min lowkey mærkelige opførsel alligevel?!

"Jeg har faktisk lavet lidt med nogen. Til det der klasse arrangement i weekenden.. endte jeg lidt med at kysse Phoenix. Fortryder det nu tho lmao xD" Svarer han  

"Var?!" Siger jeg højlydt ud i luften og stirrer vandtro på beskeden. 

Det føles som om nogen har skudt mig. Fuck hvor er jeg dum.. tænk sig at jeg troede.. ej nej, vil ikke tænke mere på det. 

- - -

Næste dag i skolen. 

"Magnus!" Råber Sebastian efter mig og slynger armen om skuldrende på mig. 

"Hey," svarer jeg lidt monotont. 

Jeg vælger at sætte mig længere fremme i klassen i dag. Har brug for luft og mine øjne væk fra Sebastian. I need to get over him. 

"Hej Magnus! Sidder der nogen her?" Spørger Pil med et smil. 

"Nej, bare sæt dig," svarer jeg med et skævt smil. 

"Er du blevet træt af Sebastian, eller hvad sker der?" Spørger hun undrende. 

"Ehm.. yeah, I guess. Har brug for en pause," siger jeg og kigger ned på mine hænder. 

"Du lyder helt hjerteknust bro. Hvad er der sket?" Spørger hun. 

"Well, det er måske ikke så langt fra sandheden," siger jeg stille og synker. 

"Magnus, din lille stakkel. Du skal da snakke med ham om det, jeg har hørt hvordan Sebastian snakker om dig," siger hun og slår dig let på overarmen. 

"Hvad mener du? Hvordan han snakker om mig?" Spørger jeg og kigger forvirret på hende. 

"Altså.. han har i så fald sagt, at han ikke ville have noget imod hvis der skete noget.. de gange i har været i grupperum sammen," afslører hun. 

Jeg ved slet ikke hvad du skal svarer til det.

"Oh.." siger jeg bare. 

Timen går og du sniger af og til et blik over på Sebastian. Han har en hvid t-shirt på i dag, den klæder ham virkelig. 

Klokken slår 3 og I får fri. På vej hjem fylder Sebastian stadig hele min tankegang. Hver gang jeg prøver at gøre tanken mindre, virker den til at blive større. Jeg kigger på lokal nyhederne for at tage mine tanker væk fra ham. 

"Ung mand påkørt på cykel i Odense midtby. Er i kritisk tilstand"

Jeg kigger billederne igennem. Ej.. er det ikke.. fuck! Det er sgu da Sebastians cykel. 

"Guys, Sebastian er i kritisk tilstand på OUH, skal vi ikke købe nogle blomster og besøge ham?" Skriver Pil på klasse chatten. 

Tænk hvis i dag var sidste gang jeg så ham.. sidste gang og jeg ignorerede ham!? Jeg er den største idiot. 

Hurtigst muligt når jeg ind til Hospitalet. Der står en god del af klassen. 

"Magnus!" Råber Pil. 

Flere af dem er tydeligvis rystet over situationen. Jeg har også mest bare lyst til at græde. 

"Er han.. er han okay?" Spørger jeg halvkvalt. 

"De har lige erklæret ham stabil," siger Pil og krammer mig. 

"Dog vil de ikke have, at han får besøg lige nu. Det er for stressende," følger hun op. 

I bliver der alle sammen et stykke tid, inden I krammer farvel. 

- - - 

Derhjemme føles det helt mærkeligt. Jeg kan ikke sove.. han fylder endnu mere end før.

"Hey. Jeg håber du er okay. Ville ønske jeg kunne have gjort noget.. så du ikke skulle ende op på hospitalet. Fuck mand, det er sgu crazy. Der er så mange ting, jeg gerne vil fortælle dig. Ønsker dig alt godt indtil vi ses igen <3" skriver jeg til ham. 

Jeg stirrer op i loftet det meste af natten. 

- - -

I skolen kan jeg næsten ikke holde øjnene åbne. Tror jeg sov 2 timer i alt. Han er stadig i mit hoved. Han er der altid. 

Jeg beder om at få grupperummet for mig selv. Tænk alle de stunder vi har tilbragt her. Jeg kan næsten høre hans latter runge i væggene og se hans smukke, kække smil for mig. Den satan.. tog mit hjerte og var lige ved at forsvinde for good. 

"Hej Magnus. Tusind tak for din besked. Jeg glæder mig til at se dig i morgen.. der er virkelig meget vi burde snakke om <3" skriver han. 

Beskeden får mit hjerte til at dunke på ny. 

Fortsættelse følger...