Lost in him

Kap 6.

Jeg vågnede kl 4 om morgen. Jeg tog noget tøj på og satte mit hår op i en rodet knold. Efter jeg havde gjort mig klar begyndte jeg at pakke. Hurtigt men lydløst. Jeg er jo en ninja. Okay fokus Emily. Da jeg var færdig gik jeg hen til Liam, kyssede ham på panden og hviskede et lille "farvel". For hvert af drengenes værelse stoppede jeg op og sendte et luft kys ind. Da jeg nåede til Zayns værelse stoppede jeg selfølgelig op og sendte et luft kys. Men lige i det jeg skulle til at gå blev lyset tændt inde på hans værelse. Jeg begyndte at løbe alt hvad jeg kunne ned ad trapperne. Det ville ikke være særlig smart hvis drengene opdagede jeg flygtede. Jeg vendte mig om og kunne se en skikkelse der kom løbende bag mig. Jeg løb hurtigere og hurtigere men som den klovn jeg er falder jeg over mine ben og vælter ned af trappen.
Jeg vågnede ved at jeg havde en forfærdelig hovedpine. Jeg satte mig op i sengen. "Av for helvede" mumlede jeg for mig selv. Jeg kiggede op og studerede det rum jeg lå i, det lignede et hospital. "Er du okay?" Lød fra min side. Jeg vendte hovedet og så Louis med et bekymret udtryk. "Hvor er jeg?" Spurgte jeg uden rigtig at svare på hans spørgsmål. "Du er på hospitalet. Kan du slet ikk huske noget?" Sagde Louis forsigtigt. Jeg begyndte at tænkte tilbage. Jeg kan huske jeg løb ned af trappen og jeg så faldt. Jeg tror jeg slog mit hoved og faldt om. "Ikk andet end at jeg faldt ned af en trappe" sagde jeg. Fuck hvor lød det egentlig klodset og dumt. "Så'e hvordan har du det?" Spurgte Louis igen. "Jeg har sygt ondt i hovedet" nåede jeg lige at sige inden døren gik op. Jeg troede det var resten af drengene der kom for at besøge mig. Men istedet kom der nogle vildt larmende børn ind som begyndte at råbe og skrige. De skulle åbenbart besøge hende ved siden af. "Ugh, små larmende børn" mumlede jeg.
Efter en time gik de små børn igen og der var endelig fred. "Hvor er resten af drengene?" Spurgte jeg, da vi havde siddet lidt i stilhed. " De er inde hos Niall." Sagde Louis stille. Gud ja Niall lå ogs på hospitalet." Er der sket noget alvorligt med ham?" Spurgte jeg. " Altså han slog hul i hovedet da han ramte gulvet ellers ikk rigtig noget." Svarede Louis lidt trist. "Okay" svarede jeg stille tilbage. Det lignede slet ikk Louis at være så så stille, han plejer at være så fuld af energi. Der må være noget galt. Helt galt. "Er der noget galt." Spurgte forsigtigt. "Jeg er bare bange for at Niall og Harry ikk bliver venner igen." Sagde Louis uden at kigge på mig. Der kom den følelse igen. Det hele var min skyld. "Det min skyld det hele. Det min skyld Niall og Harry ikk bliver venner. Det min skyld Niall endte på hospitalet. Det min skyld hvis One Direction splitter op." Sagde jeg og rejste mig fra sengen. En tåre trillede ned af min kind. Jeg tog mine ting og begyndte at gå mod døren. " Emily vent" råbte Louis efter mig. Jeg gik ud på gangen med faste skridt. Endu en tåre trillede ned af min kind. Faktisk havde jeg det ikk så godt jeg følte mig svimmel. "Emily?" Hørte jeg en stemme bag mig sige. Jeg vendte mig hurtigt om. Måske lidt for hurtigt. For svimmelheden skyllede over mig igen. Jeg nåede lige at se Niall løbe mod mig inden alt blev sort.