Aldrig Alene (Fanfiktion)

KAPITEL ET

Jeg hopper næsten op af min seng, da vækkeuret ringer. Er det ikke bare sindssygt? Det er I dag, jeg skal starte på min nye skole - men ikke bare det - mine idoler Citybois går endda på den! Jeg har en blanding af nervøsitet, nysgerrighed og glæde I min mave, og jeg kan slet ikke lade være med at smile. Jeg slukker hurtigt for mit vækkeur og suser hen til mit skrivebord. Jeg må se godt ud I dag. Jeg ligger concealer og foundation til at starte med. Så lidt mascara, og lipgloss. Sådan! Det må være fint nok. Jeg børster hurtigt mit mellemlange mørke hår igennem med min børste og krøller det med mit krøllejern. Jeg rejser mig igen da jeg er færdig. Har jeg nævnt, at jeg glæder mig helt vildt? Nå, men jeg smutter I et par denim shorts, en hvid crop top der har ærmer til albuen, og en næsten gennemsigtig halvlang cardigan med blomsterprint. Det er sommer udenfor, og det skulle faktisk gerne blive op til 28 grader I dag! Perfekt timing. Jeg løber næsten ned af trapperne. "Godmorgen!" smiler jeg til hele min familie som allerede sidder ved spisebordet. "Hvorfor er du så glad I dag?" ler min mor. Jeg sætter mig og trækker på skuldrene uden at sige noget. "Jeg ved det godt!" udbryder min storebror,Daniel. ''Det sgu da på grund af Anthon og Thor'' smågriner han hånligt. Det irriterer mig at jeg ikke kan lade være med at smile, men jeg ruller med øjnene. Jeg elsker min bror, men jeg tror, at det bliver rart nok at slippe lidt for ham, nu han skal på sprogrejse. ''Ja, de er nu også ret lækre de gutter der, ik' (DIT NAVN)?" siger min mor. Årh, det er bare pinligt! Jeg slår mig selv I hovedet og læner mig tilbage I stolen af flovhed. Daniel griner bare, og det gør far også. "Mor..." sucker jeg. ''Undskyld skat. Men spis lige lidt, okay?" siger hun. Jeg læner mig forover igen og spiser min morgenmad. Vi snakker om Daniels rejse. Han rejser I dag og er hjemme om ca. en måned. Da jeg endelig er færdig med at spise, sætter jeg min tallerken ud I køkkenet. Jeg skynder mig ud I gangen og snørrer mine sko. Så tager jeg min færdigtpakkede skoletaske på ryggen. "Har du ikke glemt noget?" Lyder Daniels stemme bag mig. Jeg smiler, da jeg vender mig om og ser at han står med åbne arme. Jeg kaster mig lige I dem, og giver ham et kæmpe knus. Først nu går det op for mig - jeg skal undvære min bror I en hel måned. Jeg får tårer I øjnene af tanken. "Jeg elsker dig" mumler jeg ind I hans skjorte. "I lige made" siger han.

Jeg cykler til skole. Vi bor ikke langt fra skolen, og det er vel alligevel rart med et cykeltur. Jeg ankommer til skolen. Jeg kan mærke mit hjerte hoppe hurtigere inde I mit bryst. Tænk på, at Anthon eller Thor, er lige I nærheden? Jeg parkerer min cykel I cykelskuret. Der er mange I skolegården. Jeg smutter lige hen over, og når frem til klasselokalet til 9.B. Jeg har været på rundvisning på skolen én gang, så jeg ved lige hvor det ligger. Jeg tager en dyb indånding. Og jeg åbner døren. Mit blik leder ivrigt efter Thor - og jeg finder ham. Han sidder mit I klassen. Mit hjerte springer et slag (eller to) over.