Seventeen

''Hvorfor liker han mit billede?! Hvem tror han lige jeg er?!''

 Jeg kaster mig ned i sofaen, griber ud efter fjernbetjening, tænder og lader et lille suk, glider ud over mine læber. Pff, nyheder, nyheder og nyheder. Selvfølgelig. Jeg læner mig ud efter min mobil og i et træt greb, for jeg den løftet med over i sofaen. Som de fleste andre teenagere, tjekkede jeg alle de sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, Tumblr osv.

 Det var ved at være sent, så jeg måtte hellere få lavet noget morgenmad. Jeg fik trukket mine meget trætte ben med ud i køkkenet, lavede noget mad og smed mig igen ind i sofaen. Jeg trak min mobil ud af lommen, tog et billede af mine olieristet rygbrøds snaks, redigerede det og smed det op på Instagram. Efter omkring 2 minutter, var der allerede omkring 400 likes, deriblandt Harry Styles? Undskyld hvad? Han skal da slet ikke like mit billede?! Hvem tror han, han er? Urgh. Imens min frustrationer omkring hans ''like'', smed jeg billedet op på bloggen, hvor jeg skrev om min oplevelse med 'Curly' drengen. Der gik igen ikke meget mere end 2 minutter, før at der var sindsygft mange teenage piger, som nærmest var ved at gi' mig dødstrusler, men okay, det er sikkert deres store drøm at få et like fra en som ham, kunne ikke andet end at grine. Da jeg havde spist, gik jeg en tur med min hund Balou. Vi gik en tur ind i det indre København, Strøget.

 Mit hår var let krøllet, en afslappet men stadig skarp makeup, en løs bluse et par sorte stramme jeans og et tyndt diamant armbånd. Jeg skulle mødes med min mor, da vi skulle ind i HAY og shoppe ting til mit nye værelse.

 Da jeg kom hjem, smed jeg mig i den seng jeg troede var der, men nej. Silje havde været inde på mit værelse med hendes veninde, hvor de så havde rykket sengen. Jeg landede med et kæmpe brag på mit lakerede trægulv. Jeg råbte så højt jeg overhovedet kunne: ''MOOOOR!! MIN ARM GØR ONDT!'' Jeg satte mig op af den iskolde væg, og ventede på at min mor kom op med noget is. ''Er du okay? Hvad skete der?'' spurgte hun bekymret. ''Jeg tror den er brækket, kan vi tage på sygehuset og få det tjekket?'' Svarede jeg hurtigt igen. Da vi kom ud i vores bil og var på vej hen mod sygehuset, var en hel flok piger helt oppe at køre og løb af sted hen mod en mørkhåret dreng, der stod i døren ind til skadestuen. Det var Zac. Jeg styrtede ud af bilen, mente jeg selv, selvom det sikkert gik pisse langsomt pga. min hånd. Han kom i løb hen mod mig og omfavnede mig, som han ikke havde set mig i flere år! Han hviskede i mit øre: ''Er du okay søde?'' ''Det går. Men, hvordan vidste du at jeg ville komme herop?'' ''Din mor ringede og sagde jeg skulle stå klar heroppe, da hun havde et vigtigt møde hun ikke kunne aflyse'' i mellemtiden havde jeg trukket mig fra krammet. Vi gik langsomt ind og sagde til en sygeplejeske, at vi var kommet. Vi blev bedt om at tage plads i venterummet. Vi satte os hen og folk begyndte virkelig at kigge, altså ikke bare lidt, men sådan overdrevet. Der sad en pige på omkring 7 ovre i højre hjørne med sin mor. Hun lå på morens skød og sov, Hendes mor aede hendes hoved, der var ikke noget hår, kun hud. ''Hun er sikkert en af de kræftramte børn..'' hviskede jeg til Zac, mens en tåre trillede ned af min kind. Jeg rejste mig og satte mig ved siden af moren til pigen. Jeg sagde ''Hej'' smilede venligt og tog min til hånden. En tåre trillede igen ned af min kind, jeg kiggede moren dybt i øjnene og brød fuldstændig sammen. Jeg løb hen til Zac med den ene arm op for hovedet. ''Hvad nu bae?'' spurgte han meget bekymret. ''Den lille pige derhenne har kræft!'' fik jeg fremstammet mellem mine hulk. Han trak mig ind i et kram og trøstede mig.

''RIKKE'' råbte en dame fra skadestuen. Jeg rejsete mig op. ''Skal jeg gå med?'' hviskede Zac. Jeg nikkede.