Junk

1

"Hey Aiden" hvisker jeg, og ryster hendes spinkle arm. Hendes makeup er tværet ud, halvdelen ligger på min pude, man kan se den ildrøde læbestift har lavet trutmunde på mit hvide betræk. Hun rynker på næsen, grynter, hun vender sig om mod væggen, hvorefter hun trækker dynen over hovedet. Det ikke mit ansvar at vække hende, hun må bare komme for sent i skole, så! Hun er også som altid ligeglad, selvom hun har fået to advarsler. Typisk Aiden, hun er ligeglad med konsekvenserne, før de oprigtigt sker.

Jeg rejser mig fra sengen, fjedrene knirker. Jeg tænder for bruseren ude på mit private badeværelse, lader døren stå på klem, så jeg kan høre om Aiden, beslutter sig for at stå op. Det varme vand får min muskler til at slappe af, og giver mig den renhed, jeg har manglet det sidste halve døgn. Jeg tørrer mig hurtigt med et nusset håndklæde med Peter Plys på, det må være Max's, da jeg aldrig har set det før. Jeg børste mit hår, hvorefter de naturlige krøller slår til, som Aiden misunder mig, hver gang hun ser mig. Fryd.

Da jeg kommet ud igen, ligger Aiden og snorkbobler, som hun gjorder, da jeg gik. Hendes bordeauxfarvede hår er pjusket, og en lok ligger hen over hendes øjne. Jeg tager min sorte, slidte og som altid hullede denim på, en sort T-shirt på af Max's, og min elskede læderjakke. Jeg finder mine sorte dr. Martens under sengen, tager dem på, giver Aiden et kindkys, og hvor jeg modtager et grynt fra hende. Hun smiler i søvne, da jeg ligger dynen op til hendes hage, da den er faldet ned på gulvet, hvor der flyder med T-shirts.

Jeg løber ned af trappen, hvor min gamle mørkegrønne skuldertaske vipper på min vestre hofte. Jeg kigger på uret i gangen, da jeg går ud i køkkenet. Klokken er kun 07:23, jeg har masser af tid. "Godmorgen, skat" hilser min mor, som står og laver blåbærpandekage. Min mave rumler som svar. "Godmorgen." Min mor giver mig en tallerken med to pandekager, røræg og toast med peanutbutter på. Jeg elsker vores morgenrutine, tænker jeg, da jeg sætter mig ved kogeøen.

"Sover Aiden stadig?" Spørger min mor. Hun fører en lys lok om bag sit øre. Jeg nikker. "Jep. Hun er ikke til at vække, hun ligger og savler på mit nye pudebetræk, jeg skulle have droppet hende som veninde for lang tid siden." Min mor ligger nakken tilbage af grin. "Ja, Aiden er noget specielt, det er skam godt, du ikke har givet slip på hende, hun passer for godt ind i familien, til ikke at blive accepteret her." Hun har ret. Jeg spise den ene pandekage og rørægget, jeg ligger den anden ned i Mick Jaggers hundeskål. Hun lunter træt hen, hvor hun sluger pandekagen i en mundfuld.

Mick Jagger er vores ni år gamle sorte retriever. Min far synes, hun skulle hedde Mick Jagger, med det samme, da vi fik hende, fordi hun synes, han ligner ham. Min mor havde knækket sammen af grin, rystet på hovedet, og klappet hvalpen bekymret på bløde pels. Max og jeg havde godkendt navnet, og hun blev dermed døbt Mick Jagger. Min mor kalder hende sommetider Bianca.

"Den hund er ved at blive gammel" påpeger min mor, og kigger sørgeligt på hende, da hun går stift hen til sin hundekurve i hjørnet af køkkenet. "Jep, men der er altså ingen, der kan overtage hendes plads." Min mor nikker. "Jeg er helt enig. Bianca er vores eneste hund." Ingen anden hund, kan overtage den plads i mit hjerte, som Mick Jagger har fået. Hun er noget specielt.

"Hey, hvornår skal du på arbejde?" Spørger jeg. Min mor kigger på på uret, og hendes pupiller bliver store, så det blå forsvinde helt væk. "Fuck!." Hun griber sin taske fra køkkenbordet, giver mig et kindkys, og da hun smækker døren i, kommer Max luntende ud i køkkenet.

Hans mørke hår er pjusket, hans blå øjne et store og blodskudte. "Godmorgen" hilser han, han tager en pandekage. "Hey, det er min trøje." Jeg nikker. "Den er dejlig." Han nikker. "Ja, og du skal holde om med at låne dem." "Det ikke min skyld, du har så komfortable trøjer" modargumenterer jeg ham lige, da jeg ser Isla komme kørende på Colton's toptunede scooter. Jeg tager min taske, vinker en ligbleg Max farvel, som er på nippet til at kaste op, da han kigger ned på fadet med pandekagerne. Han har virkelig tømmermænd, han skulle ligge sig op til Aiden, så kan de pleje deres tømmermænd sammen.