Han spurgte om jeg prøvede at finde morderen men jeg sagde at jeg ikke havde et behov for at finde morderen. Bussen stoppede og vi stod af. "Jeg tror vi skal tage hjem og fortælle vores forældre hvorfor vi er taget hjem" sagde jeg "ok."
Da jeg åbnede døren sad min mor og far og så meget bekymret ud. Da de så mig skyndte de sig over til mig og min mor fik tårer i øjnene "hvor har du været!!" halvråbte de "vi tog bussen hjem fordi vi ikke gad at være der?" svarede jeg, måske lidt flabet men stadig væk hvorfor skulle vi ellers tage hjem? "enten kører vi dig derhen igen eller så bliver du hjemme og går ikke ud af huset indtil de andre kommer hjem fra lejrturen og der er sommerferie?!!" sagde far surt "okay jeg blir' hjemme" svarede jeg irriteret. Jeg gik ind på værelset og ringede til Liam
Mig: Hej
Liam: Hej, hvad sagde dine forældre?
Mig: jeg skal blive hjemme indtil de andre kommer hjem fra lejrturen
Liam: nedern. Mine forældre var ligeglade, så jeg kan bare komme og besøge dig?
Mig: ved ikke om jeg må få besøg, kan lige spørge. Vent 2 sek.
Jeg lagde mobilen fra mig og gik ud i køkkenet. "Må jeg få besøg når jeg ikke må besøge andre?" spurgte jeg "ømhh ja det må du, men ikke for ofte" sagde mor "er du nu sikker?" spurgte far mor - far er meget strengere end mor. "ok, Liam kommer om lidt" sagde jeg. Jeg gik ind på værelset og tog mobilen.
Mig: du kan bare komme nu hvis du vil
Liam: fedt jeg er der om 5 min.
Mig: ok.
Det bankede på døren. Jeg gik over og åbnede men det var ikke Liam. "Hej jeg hedder Jakob, jeg er ny i byen så jeg ville lige sige hej til mine nye naboer" sagde drengen med et sødt smil, "hej?" sagde jeg. Det var lidt akavet for vi stod bare og kiggede på hinanden. "Nå men hyggeligt at møde dig" sagde jeg. Lige med det han gik kom Liam. "Hej!" sagde jeg "Hej, Hvem var det der?" spurgte han på en ret jaloux måde "han er ny i byen og kom for at sige hej" svarede jeg spørgende "ok." Vi gik ind på mit værelse og satte os i sengen. Ingen af os sagde noget - det plejede aldrig være så akavet. "Men skal vi se en film eller noget?" spurgte jeg "ja det kan vi godt" svarede han, "okay.. hvad vil du se?" "det ved jeg ikke" "okay jeg ser lige hvad jeg har."Jeg gik over til en reol og kiggede på filmene. Liam kastede en pude på mig og jeg vendte mig om. Jeg gik samlede puden op og kastede den efter ham. Vi begyndte begge at grine. Jeg løb over til sengen og tog en mere pude og kastede den efter ham. Vi kastede puder efter hinanden og jeg ved ikke hvordan men pludselig lå jeg på ham. Han begynde at kilde mig og jeg kunne ikke lade vær' med at grine. Pludselig holdt han op med at kilde mig og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne mærke vores læber mødes, vi kyssede et stykke tid men det blev hurtigt til et snav. Jeg kunne mærke hans blide tunge mod min - det var dejligt. Jeg trak mig fra kysset og stirrede på ham, "ej undskyld, jeg ved ikke hvad der lige skete" sagde han "det okay" sagde jeg med et stort smil.
YOU ARE READING
Zoe's fortælling - (Danish/Dansk)
Teen FictionZoe er lige fyld 15. Hun er meget drenget og har ingen veninder. Hendes eneste ven er Liam og hun ved hun kan stole på ham. Zoe's lillesøster på 8 år er blevet myrdet og nu vil Zoe finde morderen.