Er jeg sindssyg mor?

Anfald

Væggene flytter sig, jeg går i panik. dør jeg nu? Jeg ligger mig ned på gulvet og krømmer mig sammen. Jeg skriger. Mit skrig går i sig selv, og kan ikke høres. Jeg kan se hendes ansigt, Englens. Hun vil tage mig med, Jeg river mig væk fra hende. Jeg knebber øjnene hårdt sammen, og åbner dem stille igen. Min far kommer ind til mig, han kysser mig på kinden. " det skal nok gå skat " siger han beroligende og vugger mig frem og tilbage tæt ind til sig. "Tror du?" Spørger jeg. "Jeg ved det" svarer han selvsikkert. Jeg rejser mig op og ligger mig hen i min seng." Frosty? Jeg har noget at fortælle dig, jeg tro at du vil forstå det" siger far med en forsigtig stemme."Vi skal flytte, for du har det ikke godt her og der er alt for mange minder om .....mor" fortsættede han. Jeg gav mig til at pakke allerede 1 time efter. Han havde prøvet at forklarer mig hvorfor, og han havde fortalt at vi allerede flyttede om en uge. Vi skulle flytte ud i et gammelt hus, som nærmere lignede et slot.
En uge efter
Turen var lang, vi skulle kører i tre timer inden vi var der. Jeg steg ud af bilen meget langsomt. Jeg rettede blikket mod huset. Det var et kolonormt hus, jeg vil vædde på at det var 100 år gammelt! " er det ikke skønt?" Sagde min far og brød mine tanker. "Altså jov det er vel fint "sagde jeg lidt stille. Da jeg havde pakket lidt ud på mit værelse, ville jeg udforske huset. For at komme op på mit værelse, skulle man op af en lang trappe og gå gennem en lang gang. Nede ad den lange gang var der mange døre. Jeg besluttede at prøve den 5 dør på venstre hånd. På døren stod der: ingen adgang, men nu var det vores hus så vi måtte vel godt gå der ind? Jeg hev lidt i døren, den var svær at åbne og håndtaget var helt støvet. "Jeg er ikke en person der er bange for noget" sagde jeg til mig selv, og åbnede døren.

Hej alle mine små grissebasser🐷
Jeg håber at i kunne lide det her kap. Unskyld for at det er lidt kort men der kommer måske et nyt kap idag også. Xoxo Victoria 🐯❤️