Den smukke hund

Hun gik eller løb, hun ville se den, da hun kom der hen var den der, hver dag, hun var inspireret til at være noget hun godt vidste, hun ikke ville kunne klare, men det var det hun ønskede, at have det, den havde. Hvorfor, tænkte hun, hvorfor, hvorfor kan jeg ikke få lov til at bestemme over mig selv, bare fordi de ville være bange for, at jeg ikke kan kontrollere det, for det kan jeg. Hun kunne stå og kigge i time vis, men det var der ikke tid til, de ville blive bekymrede. Hun vidste den ikke var syg, det var racen det var derfor den var skabt til at være perfekt, den behøvede ikke gøre noget, intet slid eller smerte. Om natten græd hun, og kunne ikke falde i søvn, men hun var stille, ingen skulle vide det, det var for smerte fuldt at skulle finde på flere løgne, bare for at dække den grusomme sandhed, det. Hun huskede det, da hun trak den lille men dog skarpe og kolde kniv op af skuffen, hun tøvede men kom over det, hun løftede den, den lille skarpe kolde kniv, hun vidste hun skulle gøre det, det var straf, straf for ikke at sulte sig selv, hun placerede kniven på håndledet, og skar langsomt ind, det gjorde ondt, men det var perfekt, blodet strømmede ud, hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare det, og mens hun skar, følte hun sig stærk og overvældet, og det fyldte hende med både had og glæde. Hun og ingen andre vidste hvorfor hun ikke havde et spejl på hendes værelse, hun ønskede ikke at kigge på sig selv, selv ikke hvis hun trak maven ind, for det var en løgn. Hun kom der hver dag og hver dag for at se den hund, den var så smuk, hun kunne ikke tage øjnene fra den, men endte med at gå, i skam. Hun vidste det var farligt, men det var det værd, alt var det værd, selv hvis hendes familie og venner ville finde ud af det, ikke fordi hun havde nogen venner, i hendes øjne var venner ikke andet end problemer, de ville ikke kunne forstå hende, og de ville forhindre hende i at være sig selv. Hun vidste hvad hun var og hvad det betød, men det var med i kampen om at være perfekt. Anoreksi. Hun var besat af at være perfekt, som den hund.