Niall Horan fanfiction - NH22 onlinelove [afsluttet]

Hate

*Tessas synsvinkel*

Når kysset er brudt, er der helt stille. Hvordan kan det egentlig lade sig gøre, vi er ca. 500 personer herinde. Jeg kan se på Niall, at han også selv er overrasket om hvad der lige er sket. Jeg kender ham godt nok til at se på ham at han skal til at græde, så jeg tager fat i hans arm og vi løber ud fra diskoteket. Vi skynder os ind i limousinen der straks begynder at køre. Niall kan ikke holde det inde mere, og en lille tåre triller ned af hans kind. Jeg kysser ham på kinden og tørrer hans øjne. "undskyld" siger jeg og kigger ham ind i øjnene. "det er mig der undskylder" der er gråd i hans stemme, og jeg kan høre at han snart knækker. "jeg skulle ikke have taget med, jeg vidste det ville gå galt" jeg tror ikke det overbeviste ham. "har du brug for et kram? " han nikker og jeg sætter mig på hans skød. Vi krammer i lang tid, og jeg falder i søvn i hans favn.

Næste morgen vågner jeg op i sengen. Hvordan er jeg havnet her? Niall sidder på sengekanten med hans hoved begravet i hans hænder. Jeg sætter mig ved siden af ham. "undskyld" jeg ved ikke hvorfor han undskylder. "for hvad" spørger jeg ham. "du skal hjem i morgen, og jeg har ødelagt det hele" han begynder at græde igen. "Niall, du har ikke ødelagt noget som helst. Du har gjort mig til den lykkeligste pige på jorden. " han smiler til mig og vi krammer igen. Vi går ned i hotellets cafe og spiser morgenmad. Efter morgenmaden beslutter jeg mig for at gå over for at købe noget varm kakao i supermarkedet 2 gader væk. Jeg går bare på gaden da to piger pludselig går over til mig og kalder mig for en luder... der er hvist nogle der er i dårligt humør. Eller, det er alle piger bare i dag. Jeg møder en masse der kalder mig for grimme ting, og der var også nogle der spyttede på mig. Min mobil bippede mange gange. Åh nej... det står over hele internettet, og alle ved nu hvem jeg var og hvad der skete i går. Der er mange Hate kommentarer. Jeg skyndte mig at købe noget kakao og skyndte mig tilbage til hotellet. Jeg begynder at græde, men da Niall kommer ind, tørrer jeg dem. "er du okay" spørger han. "jaja, jeg har det fint. " jeg kan se at han ikke køber den. "Niall det er virkelig ingenting" han giver mig et stort kram og går ud på badeværelset. Det samme sker hver gang jeg forlader hotellet, og Niall ser at jeg kommer hjem med flere og flere blå mærker. "Skat er du sikker på at du er okay? " "jeg har det fint" han ser bekymret ud og spørger om han skal købe nogle plastre. "Nej! Jeg klarer det" selvom jeg faktisk ikke har lyst til at forlade hotellet, vil jeg ikke have at Niall skal bekymre sig mere om mig. Han har andre ting at tage sig i. jeg når ikke særlig langt før alting bliver sort...