Leif and Kaira

Afsnit 1

Parkeringspladen følte en uro ligesom mig. Den var gammel, som mig og havde en beskidt fortid som mig. At flygte var deres geniale ide. Det var det de synes var bedst. Jeg var den eneste, mur foran dem. Der blev ved med at fortælle dem, at vi ikke kunne flygte fra problemerne, at vi ikke bare kunne lade alt det vi havde gennemblevet tilbage. Hvad skulle jeg gøre. Jeg var ikke den ældste, eller den smarteste eller noget andet folk tænkte. Jeg var bare Leif.

"nå børn hvad synes I? " Du vil ikke vide min mening Jessica. Det lignede noget fra fremtiden, helt nyt som om de havde bygget huset i går. Huset duftede af roser og lavendler. Ind af garagen var der parkeret en Fiat 500, det så ud til at der var andre. Jeg troede elleredet vi havde købt huset. Vi gik alle sammen ud af bilen selv lille Sissi. Der havde sine dukker i hånden parat til at lege. "jeg synes det flot" du synes alle huse er flotte Sissi, det er ikke noget du kan bedømme. "nå det var godt Sissi. Skal vi så ikke gå ind? "

Jo for at se hvad for en tragedie du har købt, såkaldte mor. Jessica Vallen var ikke min rigtige mor. Hun var bare min rigtig fars kone. Der prøvede at gøre mig glad og overbevise mig om, at jeg skulle kalde hende mor. Det kommer jeg aldrig til, så længe jeg lever. Kunst elsker Jessica, hun var nærmest opslugt af det. Hun mente at man ikke kunne leve uden.

Sissi Vallen Benson tja hun er vel Sissi nuttet, lille, elsker dukker. En slags lillesøster der heler ikke var min rigtige, men vi havde et ret godt forhold til hinanden. Hun spurgte mig altid om jeg ville være med i hendes eventyrlige lege, hvis jeg svarede ja kunne vi finde på at lege hele dagen. Hun var der vel altid der for mig, mere end min far.

William Benson er ligemed min rigtige far, men opføre sig kun rigtigt overfor min falske storebror. Allen Vallen Benson, som ikke kunne andet end at spille videospil hele dagen. Min far arbejder som flypilot så han er ikke så tit hjemme.

Alle møblerne var stillet lige hvor de skulle være, og man kunne høre lyden af en hund der gøede. "Men her bor sgu nogen elleredet, havde vi ikke købt huset? " ingen svarede på mit eneste spørgsmål hele dagen. Så begynde der at dukke en lille dreng uden bukser. "ej det må i undskylde Aiden kom her. Hvem er I? " det spørger jeg dig om, hvem er du? "vi er ejeren er det her ikke Florida Orlando st. Peterson" hun kikkede undrende på os, men begynde at tale "jo men vi ejer det her hus" åh helt seriøst, hvorfor kan livet ikke være en smule nem. "hør her vi har et dokument om vi har købt huset her så det er vores" ja sandt, men Jessica det har de også "det har vi også" hvad sagde jeg. "okay så er der jo kun en lysning, vi må bo sammen huset er stort nok" damens geniale ide kommer til at give problemer, men min far ser ud til at kunne lide idéen. Det så de alle sammen udtalen mig. "ok så er det en aftale" det var de sidste ord inden Allen, og Sissi begynde at løbe op til sit værelse. Jeg gik bare op af trapperne, som sædvanlig langsomt. Fordi jeg ikke var rigtige spændt. Allen valgte det ovale værelse, og Sissi valgte det mindste. Jeg valgte det værelse med to vinduer på den anden side af vinduet så det ud til at en pige havde overtaget stedet.

Damen der boede i huset viste os rundt "Jeg er sikker på at vi kommer til at blive gode venner Mit navn er for resten Messias min mand kommer hjem senere. Det her er køkkenet, og det her er badeværelset, og bla bla bla" vi nåede at se alle værelserne inden det blev mørkt. Jeg skyndte mig op i mit helt nye super værelse Jeg nyder at være ironisk.

Vinden blæste ind af vinduet, og lige med det styrtede en person ved min side. Hvem i alverden gør sådan noget. Det lignede en pige med brunt hår ca. min alder. Hun lignede en engel i skyerene. Selvfølge snorkede hun lide ind i mine øre, og sådan gik natten.