Lyset fra vinduet skinnede i mine øjne det var blevet morgen. Min arm havde været slynget ind igennem pigens hofte hele natten, hvad i alverden er det jeg laver, jeg tog den hurtigt væk. I lige med et åbnede hendes perfekte blå grønne øjne, som lyste op i solen. "godmorgen fremmede" sagde hun med en blød stemme, som nærmest lyd som Sissis. "godmorgen" svarede jeg stift vi sad og kikkede hinanden dybt i øjne, inden jeg begynde at bevæge mig ud, og ned i køkkenet. Man kunne høre hendes skridt bag mig.
"når er du blevet sulten Leif? " spurgte Messias hvordan vidst hun mit navn, jeg havde ikke rigtig snakket med hende i går. "ja det er jeg vel" svarede jeg, så som en bekræftelse. "Leif der er lige en du skal præsenteres for, det her er Lia min datter, Lia det her er Leif, han skal bo sammen med os" vi stod igen og kikkede hinanden dybt i øjnene, hun smilte af glæde når hun hørte 'han skal bo her sammen med os' "ja vi har mødt hinanden" begyndte hun. "nå ok hvornår? " i går når hun lige pludselig styrtede ned fra himlen. "for lidt siden" sagde vi i munden på hinanden "ok sæt jer ned og vent lide jeg kalder de andre" Messias gik og mig og Kaira var helt alene "nå så du skal bo i huset. Det kan betyde at jeg til en hver tid, kan komme og hoppe ind i dig om aften" sagde hun lidt bittert "ja" svarede jeg bare. "så hvor kommer du fra Leif" ja godt spørgsmål jeg vil gerne svare, hvis jeg selv vidste hvor. Det eneste jeg ved om min mor, var nok det min far har fortalt mig. At hun gemte mig for nogle der var efter os, og så skred hun bare. Det var min far der fandt mig, og tog sig af mig. Faktisk burde jeg kunne lide ham, men det kan jeg ikke og han ved hvorfor. Jeg ved ikke engang om hun stadig lever. "jeg vil gerne svare på spørgsmålet, men jeg ved det ikke engang selv" hun kiggede op på mig med det der ked af det ansigt. "nå ok det er jeg ked af Leif" ja det siger de alle sammen, fordi de ikke har noget bedre at sige. "så hvad kan du lide at lave? " tak for emneskiftet "jeg kan lide at stå på skøjter, dig? " hun så ud til at smile, da jeg sagde skøjter. "jeg kan lide at fare vild" ok specielt. Hvem kan lide at fare vild, det må jeg nok sige Kaira, du er unik.
"nårbørn så er vi tilbage" Messias kom tilbage med Jessica, Allen, min far og Sissi,som hang på hendes ben. "Leifii jeg vil sidde sammen med dig" jaja Sissi "du erså heldig at du godt må nyd din barndom Sissi den kommer ikke tilbage" flotte ord Lia det må jeg nok sige lide fra hjertet. Poesi kan man vidst godt sige. "når har isovet godt" spurte Messias jeg har vel sovet fint, indtil nogen kom og hoppedepå sengen, men ellers ja. Alle nikkede den eneste der ikke nikkede var Sissi. Hunhavde travlt med at fortælle om sin drøm, om hun var en prinsesse i et slot, oghavde en hund på størrelse med en ring, faktisk alt muligt. Mig og Lia sad bare og smilte til hinanden. Den pige er så meget mere, end bare det man tror.
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Leif and Kaira
Любовные романыJeg var den eneste, mur foran dem. Der blev ved med at fortælle dem, at vi ikke kunne flygte fra problemerne, at vi ikke bare kunne lade alt det vi havde gennemblevet tilbage. Hvad skulle jeg gøre. Jeg er ikke den ældste eller den smarteste, eller h...