Julehistorien

(3:24)

Winter: Hej, Julian. Julian: Hej, Winter. Winter: Hvad er der galt? Julian: Det er mine forældre. Winter: Hvad er der galt med dine forældre? Julian: De forventer altid, at jeg overtager min fars job. Winter: Er du træt af at høre det? Julian: Ja, det kan nogle gange blive for meget. Winter: Måske kan jeg hjælpe dig. Julian: Hvordan kan du hjælpe mig? Winter: Vent og se. Julian: Kan jeg stole på dig? Winter: Ja, ja, selvfølgelig kan du det, jeg er din fars hjælper, husker du? Julian: Ja, det ved jeg, men tak. Winter: Du er velkommen. Winter går, mens han går, har han et lidt ondt blik i øjnene, men Julian kan ikke se det. Julian er færdig med sin risengrød og fortsætter med at arbejde på værkstedet. Han bruger dagen på at ordne legetøj og sørge for, at alt er i orden til jul. Mens han arbejder, kan han ikke lade være med at tænke på, hvad Winter sagde tidligere. Måske var der en vej ud af hans situation, tænkte han. Senere samme dag: Julian afslutter sit arbejde og beslutter sig for at gå en tur udenfor. Mens han går, ser han Winter i det fjerne, taler med nogle af de andre elvere. Julian nærmer sig dem, og Winter vender sig mod ham med et smil. Winter: Hej, Julian. Julian: Hej, Winter. Winter: Jeg er kommet på en idé til at hjælpe dig. Julian: Hvilken slags idé?