Fallen 3

Rafa.

Hej alle sammen.
I kan vel huske min første bog Fallen 2.
Dette er en fortsættelse af den, håber i nyder den.
Hvert kapitel bliver omkring 1000 ord.
Det her tegn betyder næste dag eller senere 🔻
Undskylder på forhånd for stavefejl.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Prolog.
Der var gået 17 år siden Aron havde dræbt den onde Aggravaine. Aron havde nu fået en søn, hans navn var Rafa.
Lady var blevet lidt vild med Rafa, men hun vidste at hun ikke kunne være sammen med ham, for hun var en ulv og han var en engel.

Aron's synsvinkel.
Aron vågnede ved at hans far havde lagt en hånd på hans pande. Han så lidt trist ud, men det lod ikke til at han var det.
F. "Aron der er noget du skal vide nu hvor du har en søn."
A. "Hvad er det far?"
F. "Din søn er ikke en engel som dig."
A. "Hvad er han så?"
F. "Han er en halv Gud, men der er en forklaring, for du er heller ikke kun en engel, du er også vindens Gud."
A. "Hvad? Er jeg virkelig det?"
F. "Ja og jeg er ked af at jeg ikke har sagt det før."
A. "Det gør ikke noget, men vi må sige det til Rafa."
F. "Nej det kan vi ikke, for jeg har på fornemmelsen at der snart vil ske noget slemt, og derfor er det nok ikke det bedste at sige det til ham."
A. "Okay jeg fortæller intet."
Rafas synsvinkel.
Rafa vågnede med et sæt, han var helt våd af sved, han havde haft et mareridt, men det var ikke et normalt mareridt, det havde følt så virkeligt.

(En ældre mand sad i hjørnet af rummet. Han sad og smilede, der kom endda en meget grufuld latter fra ham.
M. Står for manden. R står for Rafa.
M. "Nå hvad skal vi starte med? Skal jeg dræbe din familie først eller skal det være dig der lader livet?"
R. "Hvem er du?"
M. "Nåh! Jeg har glemt at præsentere mig selv. Jeg hedder Emrys, og ja så er jeg troldmand, men lad nu det ligge, du svarede ikke på mit spørgsmål."
E. Står for Emrys.
R. "Hvorfor vil du dræbe min familie, eller mig?"
E. "Fordi jeg vil have magten over englene, og det er kun jer der står i vejen for mig.")
Og så stoppede drømmen, han måtte fortælle sin far om det, for hvis det var virkeligt, og det var noget der ville ske, så måtte Aron advares.
R. "Far jeg har noget at fortælle dig."
A. "Hvad er det søn?"
Rafa begyndte at fortælle om sin drøm, han tog alle detaljerne med.
A. "Hvis det her er virkeligt, så vil jeg finde denne såkaldte Emrys, og sørge for at han ikke kan gøre nogle fortræd."
Aron så meget bestemt ud, så Rafa ville bare lade ham tænke. Han gik ned på sit værelse. Værelset var ikke ret stort, men Rafa havde heller ikke brug for et større. Værelset var meget smukt, det var ikke piget, men det var tværtimod drenget, men bare på en smuk måde, væggene var hvide, og hans møbler var også hvide, det eneste der ikke var Hvidt på hans værelse var hans dynebetræk, det var helt grønt.
Rafa smed sig på sengen, han var stadig træt, for han havde jo ikke sovet så godt, så han tog en lille lur.
🔻
Rafa vågnede med en smerte i hovedet han aldrig før havde mærket. En ældre mand sad i en gammel læderstol i hjørnet i rummet.
R. "Du er ham manden."
E. "Nå, så du vidste det var mig."
R. "Ja. Og jeg ved også at du er en troldmand og hedder Emrys."
E. "Det burde jeg have gættet, du er jo trossalt en engel."
Rafas mareridt var blevet virkelig.
E. "Nå, når du nu kender til hvad jeg har tænkt mig at gøre, er der ikke noget sjovt tilbage. Bruti, Bruta! Kom her og tag ham her med ned i kælderen."
To store løver kom ind i rummet, de trak Rafa med sig. Løverne førte ham ned ad en masse trapper, de nåede ned til en stor kælder, der var ikke ret meget lys, men Rafa kunne lige se omridsene af løverne. Rafa blev smidt ind i en af de allernederste celler. Han havde siddet i cellen, i noget der føltes som timer, da han kom i tanke om sin far, han kunne jo bare kontakte sin far, det havde han lært da han var 7.
Aron's synsvinkel.
Aron var begyndt at blive lidt urolig for sin søn, han var ikke kommet tilbage fra sit værelse. En smerte så voldsom, skar igennem Aron's hoved. Et billede af en dreng med brunt hår og grå øjne, sad i hjørnet af en celle.
R. "Far hjælp mig!"
A. "Rafa er det dig?"
R. "Ja, men du må hjælpe mig. Kan du huske den drøm jeg fortalte dig om?"
A. "Ja hvad er der med den?"
R. "Den er blevet virkelig, jeg er blevet taget til fange af ham der Emrys."
Aron vidste ikke hvad han skulle sige. Han nåede ikke at sige noget før synet forsvandt.
A. "Rafa!!!!!"
S. "Aron! Hvad er der galt? Hvorfor skriger du efter Rafa?"
A. "Rafa er blevet taget til fange af en troldmand."
S. "Åh nej! Hvad gør vi?"
A. "Jeg tager afsted efter ham ved daggry."
S. "Du må ikke gå alene."
A. Nej jeg tager Lady og Julie med."
S. "Godt men pas på dem."
A. "Det skal jeg nok, men så skal du regere her."
S. "Jeg skal nok holde styr her indtil du kommer hjem."
Aron nikkede beslutsomt, han gik ned til Lady og Julies bolig.
A. "Vi skal afsted ved daggry."
L/J. "Hvorfor?"
A. "Vi skal redde min søn."
L. "Åh nej, er Rafa i knibe?"
A. "Ja det er jeg bange for."
Lady og Julie nikkede begge, som et tegn på at de nok skulle følge med.
🔻
Aron vågnede tidligt, det var ikke engang Daggry endnu, men han måtte gøre sig klar, til at redde sin søn. Han gik hen til Lady og Julie og vækkede dem, han satte sig ned ved sidden af dem, de var alle klar til at tage afsted.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Håber i nyder dette kapitel.
Jeg håber at i vil komme med nogle ideer til de næste kapitler.
Og jeg skal nok se om jeg kan få det næste kapitel ud så hurtigt som muligt.
See ya!