Fallen 3

Forelskelse.

Hej allesammen.
Bare lige så i ved det, så har Rafa fået et andet billede.                                                                      Undskyld for den lange ventetid, men jeg har haft lidt sygdom og har ikke haft tid til at skrive, men her kommer det.                                                                                                                                                        Håber i nyder dette kapitel.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aron's Synsvinkel.
Han kunne ikke tænke klart. "Hvad er der sket med min søn?" Eller mere hvad kommer der til at ske!
Aron besluttede sig endelig for at hente Julie og Lady. Han skyndte sig at pakke sine ting og han sprang fra himlens sky. Han kunne i dette tidspunkt føle sig hel igen. Men tanken forsvandt hurtig da han tænkte på Rafa. Han nåede til grotten hvor  Lady og Julie opholdte sig.
A. "Lady, Julie vi skal afsted!"
L /J. "Allerede!"
A. "Ja der er ingen tid at spilde."
Lady og Julie rejste sig, og begik sig hen mod døren, Aron fulgte efter. Han foldede vingerne ud og sendte Lady og Julie afsted.
A. "Løb, jeg skal nok sige til når jeg er der."
L. "Okay, vi skal nok løbe, men skynd dig at sige hvor du er, for det er så besværligt, når man ikke ved hvor du er."
Aron fløj afsted, og det varede ikke så længe før han kom til en skov, men der var noget galt, træerne var visne, der var ingen blade på dem, "det må være troldmandens værk."
Rafas synsvinkel.
Alt var sort, han kunne ikke bevæge sig, han skreg, men der kom ingen lyd. Der kom et lys, men det var ikke et syn, det var mere noget der skete med ham. I lyset var der en medaljon, der var et mønster, det lignede vind, udenom medaljonen var der nogle hvide vinger, lyset forsvandt, og han kunne se igen. Døren blev åbnet, og en skikkelse trådte ind i cellen, Rafa kunne ikke se hvem det var i starten, men så kom et ansigt frem som var bekendt, det var Aron der kom ind.
A. "Rafa, åh hvor var det godt jeg fandt dig, jeg har været så bekymret."
R. "Far!"
Noget begyndte at brænde på Rafas hals, en smerte så stor skar gennem hans hoved.
A. "Rafa er der noget galt?"
R. "Min hals, min hals brænder."
A. "Hvor henne?"
Rafa pegede på det sted hvor smerten kom fra.
Aron's synsvinkel.
Aron gik om på siden af Rafa. Han fik et chok da et stort ar brød frem på Rafas hals, i starten var det meget utydeligt, men han kunne begynde at ane mønsteret. Det lignede en medaljon, på midten var der et omrids af noget der skulle forestille vind, og udenom var der nogle hvide vinger.
Aron kom pludselig i tanke om hvad hans far havde sagt, Rafa var jo heller ikke kun engel, han var jo også en halvgud, halvgud af vind. Aron indså, at det var på tide at fortælle ham det.
A. "Rafa, jeg har noget at fortælle dig."
R. "Hvad er det far?"
A. "Det er noget jeg skulle have fortalt dig for lang tid siden."
R. " Så sig det."
A. "Ja det er jo nok på tide at jeg fortæller dig det. Du er en halvGud, men du er også en engel."
R. "Hvordan kan jeg være det?"
A. "Jeg ved det ikke rigtig, jeg forstår det heller ikke."
Rafas synsvinkel.
Rafa var meget forbavset, over den fortælling hans far lige havde fortalt, men alt det betød ikke noget, da han sad i en celle hos en ond troldmand.
A. "Åh! Jeg skal lige huske på at Lady og Julie ikke ved hvor vi er."
Aron's synsvinkel.
Aron havde knap nok sagt sætningen, før Lady og Julie kom stormende ind.
L. "Nå der var i, vi var blevet bekymret for at i var blevet opdaget af troldmanden."
R. "Det tror jeg egentlig også vi er, men han vil bare ikke være åbenlys."
A. "Så må vi se at komme ud."
R. "Det kan jeg ikke."
A. "Hvorfor ikke?"
R. "Troldmanden har kastet en forbandelse over mig, så jeg ikke kan gå ud af cellen."
A. "Så må vi se at få den troldmand herned, så vi kan få dig med hjem."
Emrys synsvinkel.                                                                                                                                                           Emrys vidste godt, at der var kommet besøg i den celle, hvor han havde spærret den engel inde, han vidste også at det var en Ulv, en Panter og en ældre engel. Han tænkte det ville være en god ide at, kaste en forbandelse over de to dyr, han regnede jo med at de var glade for den måde de så ud på nu, han gik straks igang.                                                                                                                                   Aron's synsvinkel.                                                                                                                                                             Der var kun gået en halv time efter at mærket havde vist sig på Rafas hals. Et lys omringede Lady og Julie, og et par minutter efter, stod der to piger.                                                                                             Rafas synsvinkel.                                                                                                                                                               lige pludselig stod der to smukke piger, Rafa havde ikke set to piger der lignede dem før, men ligepludselig mærkede han den følelse han havde følt før, og han vidste med det samme at han var forelsket, i den pige der lige før havde været Lady. Pigen havde brunt hår og de smukkeste brune øjne, den anden pige var ikke helt så smuk, hun havde kulsort hår og gule øjne. Hendes ansigtstræk lignede stadig meget en panter.                                                                                                             R. "Lady? Julie?"                                                                                                                                                                  De kiggede begge to meget forskrækkede ned på dem selv, og så kom der et skrig, hvis der havde været et glas i nærheden ville det have været gået i stykker.                                                              L. "Hvad er der sket?"                                                                                                                                                           R. "jeg ved det ikke, men du er virkelig smuk."                                                                                                         A. "Rafa vi har ikke tid til det. Jeg vil gætte på at det er troldmanden, så han ved vi er her."               R. "Jamen så gå ud og få den troldmand ned med nakken."                                                                               A. "Det skal vi nok."                                                                                                                                                               Arons synsvinkel.                                                                                                                                                                Aron besluttede sig for at gå ud sammen med de to piger, de måtte op og få den forbandelse der var blevet kastet over Rafa, men de skulle jo også fjerne den der var på Lady og Julie.                         Rafas synsvinkel.                                                                                                                                                              Han havde lyst til at råbe efter Lady, men i stedet for, løb han hen og kyssede hende.                          R. "Lady, jeg elsker dig."                                                                                                                                                      L. "Rafa, jeg elsker også dig, det har jeg vidst siden du blev født, men jeg troede aldrig at det ville blive til noget, nu hvor jeg jo "rigtigt" er en ulv, og ik denne smukke pige.                                        Hun vendte sig om og gik, Rafa følte virkelig at han var forelsket i hende, men hun havde jo ret han kunne ikke være kærester med en "Ulv."

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her var mit kapitel så, håber i kunne lide det og undskyld for den lange ventetid.