En flod af tårer

Kapitel 1

Jeg vågnede, jeg vågnede altid tideligt og på den samme måde...grædende!..grunden til det var, at jeg blev mobbet, jeg blev mobbet hver dag, selv i mine drømme! Det var ogs' derfor jeg vågnede på den grædende måde hver dag! Men den morgen "råbte" jeg ogs' "nej...nej!!" Jeg vågnede straks den morgen, som altid, havde jeg grædt..
Jeg havde et marit, som jeg plejede, men den nat var der værre.
De mobbede mig som de altid gjorde, men den her gang sårede det mig grænseløst! De kaldte mig ting, der virkelig ramte mig! Som f.eks. "Sabrina? Din luder, du har slet ik' noget, at gøre her!!" Og smed mig ned på jorden, og trådt på mig osv. Alt hvad de kaldte mig, og sagde til mig, gik lige ind i min hjerte og sårede det, selvom for hver dag var der mindre, at såre!
Jeg tænkte tit over tingene, hvad havde jeg gjort dem? Den tanke kørte igennem mit hoved hver gang de gjorde mig noget! Men jeg fandt altid frem til ingen ting...INGEN TING!! Jeg havde aldrig gjort dem noget, hvorfor skulle de så gøre mig noget? Den tanke kørte gennem mit hoved hver dag!..men jeg kunne ik' gøre noget! Ingen kunne gøre noget!

Jeg stod op, og friserede mit lange blå hår igennem. Det var næsten så langt, at det gik ned til taljen!
Jeg tog tøj på. Det var næsten det samme som altid! Sort, slidt tøj! Jeg havde næsten ik' andet. Man kunne vel godt sige, at jeg var lidt af en Emo! Jeg havde ingen venner, var altid alene! Så der var ik' grund til at være fin i tøjet, eller gøre noget ud af mig selv! Jeg havde aldrig gjort noget ud af mig selv. Og kom aldrig til det.
Jeg gik ud og lagde lidt øjen-makeup... Men kun for, at se lidt mere træt ud. Altså jeg behøvede det jo ik', det hele ville alligevel løbe ned af mine kinder, senere på dagen! Men jeg gjorde det alligevel!
Jeg pakkede min taske, de bør jeg skulle have med, og aller øverst...min dagbog! Jeg kunne ikke leve en dag uden, i den skrev jeg mine inderste tanker, alt hvad der skete omkring mig. Jeg ved ik' hvorfor jeg skrev om andre, men det beroligede mig! Af en eller anden mærkelig grund?!

Jeg gik ind i stuen.
Jeg spiste ik' morgenmad, jeg var bange for at tage på, og så ville der være en grund mere til at mobbe mig!
Jeg havde sat mig ind i stuen, og sad og tænkte over min sidste dag på skolen. Jeg skulle nemlig flytte skole, for tredje gang i det skoleår! Jeg havde det svært hver gang, jeg var altid bange for, at de ville mobbe mig på samme måde, hvilke de jo ogs' gjorde ellers flyttede jeg jo ik'.

Jeg sagde farvel til min mor og min dejlige kat Oscar. Jeg gik mod skolen. På vejen derhen mødte jeg nogen fra skolen, allerede der sagde de lede ting, men prøvede bare at ignorer dem...men en gang imellem havde jeg svært ved, at holde det ude!
Jeg gik bare videre, uden at tænke på dem eller kigge på dem. Men jeg havde ik' regnet med de ville komme over til mig?! Jeg anede ik' hvad jeg skulle gøre? Så jeg lod som ingen ting! De gik bare forbi mig!.. De havde lidt travlt for tiden var snart gået og timen ville starte. Jeg havde aldrig fart på, jeg var ligeglad med at komme for sent! Det gjorde jeg alligevel altid, der var ik' nogen grund til at skynde sig, lærerne sagde alligevel ik' noget spændene, alt hvad de sagde havde vi alle lært i folkeskolen.
Jeg var på andet år i gymnasiet. Så alt hvad de sagde var der ik' rigtig nødte i, kun hvis man skulle have repeteret det hele.

Jeg var ikke om andet lige gået inden for døren før alle ordene kom flyvende lige i mod mit ansigt! "Fuck hvor er du klam" osv. Jeg lod det hele passere, som jeg plejede! Der faldt en lille tåre ned ad min kind, men jeg tog hurtigt min finger op og strøg den hen ad fingeren. Jeg ville ik' ha' folk skulle se mig græde, selvom de nogen gange har set en tårer eller to.
Ordene blev ved og ved og kom stadig lige mod mig! Men jeg prøvede så meget jeg kunne for, at ignorer dem!

Jeg satte mig på en plads helt nede bag ved i hjørnet, så ingen ville lægge mærke til mig. Læreren kom ind ad døren, og satte sig på sin stol. Vi havde matematik. Jeg havde slet ik' langt mærke til, at vi havde vikar. Jeg sad og skrev i min dagbog hele timen, jeg skrev om alt, jeg havde oplevet end til videre. Self var det ik' meget, men jeg skrev det alligevel!

Timerne var lange, eller de føltes lange! Men det var nok ogs' kun fordi, at jeg vidste det hele! Jeg ville sige, at jeg selv var en umærket elev, men det var der ingen der vidste, troede jeg, lærerne spurgte altid mig, hvis de lige skulle være sikker. Det var ogs' en af de ting de mobbede mig med, men jeg tænkte altid bare "de er bare misundelige, på dit talent" den sætningen kørte rundt i mit hoved hver gang de nævnte det.

Vi var nået til det sværeste tidspunkt på dagen..frokost! Det var det tidspunkt lærerne aldrig var, på dagen! Det var ellers det tidspunkt jeg havde det sværest, men heldigvis var det min sidste dag der, men det gjorde ingen forskel?!
Den dag fik vi kartoffelmos med grønsager. Det var den ting, mange ik' kunne lide. Så som sædvanlig gik den udover mig! De kastede det mod mig. Jeg vidste ik' rigtig hvad det skulle bruges til, men de gjorde det!
Jeg løb ud på toilettet, der var sindsygt klamt, men jeg havde jo ik' et andet valg!...
Jeg så mig selv i spejlet! Min makeup var løbet, men det gjorde den jo altid.
Jeg havde besluttet mig for, at gå hjem, selvom dagen ik' var slut! Men jeg havde jo ik' et andet valg, eller jo, men det virkede bare forkert for mit vedkomme!
Så jeg tog min taske og gik hjem.
Jeg låste mig ind og gik op på mit værelse.
Oscar lå på min seng, han havde vist ik' hørt mig. Han lå trygt og sov, bare jeg ogs' kunne det, tænkte jeg!
Jeg satte mig ved mit skrivebord, og skrev i min dagbog!

// HEJSA ALLESAMMEN, DET HER VAR MIT FØRSTE AFSNIT AF EN FLOD AF TÅRER, JEG HÅBER I KAN LIDE DET! OG VIL TAGE GODT I MOD DET OG MIG! I MÅ HAVE EN FORTAST GOD AFTEN! HILSEN IDA\\