En flod af tårer

kapitel 4

Jeg vågnede lige så stille mandag morgen. En ny dag... første skole dag! det skulle nok blive sjovt...eller måske ikke? jeg kunne ikke andet end at tænke på min mor. Angående min mor havde hun det fint, hun kom bare et lille smut på hospitalet. Det var ikke noget alvorligt, de ville bare holde hende på hospitalet nogle dage. Jeg skulle selv tage i skole, hvilke jeg var ret ked af. Jeg ville gerne have haft hende med....men ja, det var bedst for hende.

Jeg gik mod bussen. Jeg satte mig ind på et sæde og kiggede ud ad vinduet. Jeg kørte omkring 20 min.

Da jeg nåede skolen, blev jeg meget i tvivl om jeg skulle gå ind...jeg valgte at gå ind. Jeg var meget genert, og jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, så jeg spurgte en dreng som så meget flink ud: "ved du hvor kontoret ligger?" spurgte jeg med en lille genert stemme. "ja denne vej" sagde drengen meget glad "er du ny her?" fortsatte han. "øhh..." sagde jeg, efterfulgt med "ja det er jeg" "forresten er mit navn Lucas" sagde drengen, som jo hed Lucas. "øhh... hej Lucas, jeg hedder Sabrina" sagde jeg med blikket rettet mod jorden. "Sabrina" sagde han "det smager godt på tungen! jeg kan lide det" fortsatte han med et lille grin. "tak? tror jeg?..." sagde jeg lidt usikkert men denne gang hovedet rettet op. Lucas fulgte mig hen til kontoret "her er det så" sagde Lucas efter vi havde rendt lidt rundt. mit første indtryk af skolen var: sikke en stor skole. "tak...Lucas" sagde jeg tilbage. "Ingen årsag" sagde han.

jeg var gået ind på kontoret. Der sad en dame...en forholdsvis tynd dame, hun rejste sig op og gav mig hånden. "hej du må være Sabrina" sagde damen med høj lys stemme "mit navn er Agnes" fortsatte damen. "Hej.." sagde jeg med en lille genert stemme igen. Jeg var ret nervøs for skolen, hvis nu de ikke kunne lide mig, eller de ville mobbe mig igen. "Er du klar til første skole dag?" spurgte Agnes "øhh... jeg er en smule nervøs" svarede jeg hende. "Det skal du ikke være" sagde hun med en venlig stemme, jeg rystede på hovedet "skal vi ik' finde det sted hvor du skal være?" fortsatte hun, jeg nikkede. Vi gik ned mod klasseværelserne. Hold nu op det var en stor skole! Da vi endelig nåede mit klasseværelse, kom en dreng forbi. "Kommer du nu igen for sent, Emil?" spurgte Agnes med en hård tonefald. Drengen der hed Emil så ret overrasket ud, men det vendte sig hurtigt til en dum bemærkning "måske..." sagde han med et drillende blik i øjet. "Så du skal spille sjov?" sagde Agnes "hvis det er på den måde, så kan vi jo lige mødes på mit kontor efter skole til, skal vi sige 2 timers eftersidning" fortsatte hun. Wow hun var en ret nice forstander. "ham skal du ikke tage dig af" sagde Agnes til mig efter, at Emil var gået.

vi nærmede os 2. G. Vi Trådte ind i klasselokalet... Alle rettede blikket mod os. Jeg blev ret genert og gik derfor bag Anges. "heej elever, i dag starter Sabrina her i klassen. I skal tage godt i mod hende, og vær nu sød mod hende" sagde Anges "Sabrina du kan bare sætte dig ned ved siden af Lucas" fortsatte hun. Jeg satte mig ned ved siden af Lucas "hej" hviskede han med et venligt smil, jeg smilte bare tilbage til ham.

Agnes var lige i gået, og så kunne timen begynde. Den var lang og trættende.

I pausen satte jeg mig på en bænk i solen, da en skygge ramte over mig. Det var Lucas, han satte sig ved siden ad mig "hva'så?" spurgte han med glæde i stemmen. "øhh...ik' så meget" sagde jeg med nervøsitet i stemmen. Uden at vide hvad jeg var nervøs over. "vil du ikke fortælle mig lidt om dig selv? spurgte han sødt "øhh...det ved jeg ikke helt" sagde jeg med hovedet rettet ned ad "joo kom nuu for min skyld, vil godt lære dig at kende" sagde Lucas med tikkende øjne. "okay så..." "yaay" sagde han og klappede i hænderne. "som sagt er mit navn Sabrina, jeg er 17 år gammel..." "sjovt det er jeg ogs'!" afbrød han mig. " okaay?... det er tredje gang at jeg flytter skole.." fortsatte jeg "vent... tredje gang?" jeg nikkede "hvorfor?" fortsatte han med en lidt mindre begejstring. "øhh...altså jeg er blevet mobbet på grund af mit udseegne" sagde jeg og kiggede ned ad mig selv. "orgh det er jeg ked af, det vidste jeg ikke" sagde han og lagde en arm om mig, et lille smil kom frem på mine læber...

vi var på vej ind ad døren, da Agnes styrtede hen til os... "Sabrina din mor.." sagde hun, og lød meget forpustet "du bliver nødt til at tage hen til hende" fortsatte hun. "Agnes? hvad er der med min mor?" spurgte jeg hurtigt "det finder du ud af henne på hospitalet" sagde hun med næsten lige så hurtigt "kom så! ud i bilen" fortsatte hun. " er det okay hvis jeg tager med?" spurgte Lucas som i hele samtalen bare havde stået ved siden af og kigget med store øjne. "jaja som kom begge to, hurtigt ud i bilen" sagde Agnes.

Lucas og jeg sad på bagsædet, en tåre faldt på min kind. Lucas tog den ved væk med sin finger, og kiggede mig dybt i øjnene og sagde "det skal nok gå" og tog min hånd, et smil bredte sig på mine læber.

Vi nåede hospitalet, og vi fandt en læge vi kunne spørge om vej til hendes afdeling. Jeg løb ind ad døren, og hen i hendes seng. Hun lå stille på sengen uden at røre sig. Lucas kom over ved siden ad mig, jeg kiggede stille op på ham "er hun...død?" spurgte jeg ham, han trak på skulderne. Agnes kom ind ad døren, jeg kiggede over på hende. "e...er hun okay?" spurgte jeg endnu en gang "hun er i en slem tilstand og de ved ikke hvor lang tid hun er her" sagde hun mens hun kiggede ned. Efter det kunne jeg ikke holde tårerene tilbage, og gav derfor dem frit løb. Lucas kom hen bag mig og gav mig et kæmpe dejligt kram, han var rigtig sød!...