William gik langs vejen, i hans rolige tempo. Han skulle passe på, politiet var efter ham. Han fik øje på en pænt klædt mand, på den anden side af gaden. Han krydsede over gaden, og bumpede ind i manden. Han undskyldte for hans klodsethed, og rendte hjem til hans lille kolde lejlighed. Hvor han tog den lille pung frem, han havde fået fra manden. Han pillede checkhæftet ud, skrev 50.000 dollars, og stoppede checken i lommen. Han pakkede hastigt de få ting han efterhånden havde tilbage, og forlod lejligheden. I halv løb rendte han over mod banken, som lå et lille stykke derfra. Han sank dybt inden han trådte ind i banken, og gik stille og roligt derind. "Jeg har en check jeg gerne vil indløse, kan jeg få lov til det her?" sagde William. Ekspedienten nikkede, "hvilket beløb er der snak om?" Han trak checken, og lagde den på disken. Ekspedienten kiggede kort op, før hun forsatte ind i baglokalet. Hun kom tilbage med nogle poser, med penge i. "Har du selv noget at have dem i?" William nikkede, "jeg har min kuffert, men jeg pakker den først når jeg kommer ud, det skal du ikke besvære dig med." Hun nikkede kort, og gav ham pengene. "Tak." Han gik lidt tilbage og pakkede pengene i sin kuffert. Det var på tide at forsvinde igen. Han rejste ned mod havnen, hvor han fandt et skib der sejlede mod til Oreolando Han blikkeev nød til at finde frem til sin lille søster, som boede i Maiami, hun skulle have nogle af pengene. Han vidste endnu hvordan han ville tage den sidste del, men han skulle nok finde ud af noget. Han steg ind på skibet, og kravlede ind bag en redningsbåd, på den måde undgik han at nogen opdagede ham. Rejsen derned var lang, men William lagde sig bare til at sove. Han havde taget turen før, for at besøge hende.
°
William vågnede ved en skramlen, de måtte ved at være i kaj. Han ventede lidt tid, der var altid sådan et mylder af mennesker. Han kunne høre hvordan de løb, og trampede lige ude foran ham. Da folkene var begyndt at falde til ro, sneg han sig ud fra sit gemmested. Da han kom ud på havnen, gik han stille og roligt ind mod byen. Der gik ikke længe før han så et lille hotel, hvor han gik ind. "John Green," sagde William med en fin britisk accent. Manden i lobbyen kiggede ned på sin skærm, "det lader desværre til at de ikke har reserveret et værelse herre, er det noget jeg skal gøre for dem?" William rettede ryggen, og sendte den unge mand nogle irreterede øjne. "Hvad siger du? At jeg ikke har reserveret? Sikke noget sludder, er der da slet ikke styr på noget her? Selvfølgelig har jeg reserveret kig igen, John Green, med h." Den unge mand så helt forkert ud i ansigtet, "j-jeg henter lige min chef så." William slappede lidt af i skulderene, "ja, og skynd dig, det er jo så sandelig ikke min fejl." Han rendte ud i baglokalet, og der gik ikke længe før han kom med en ældre, buttet mand. "Ja så? Hvad er der problem?" William startede igen, "ja, om der er, problemet er så men at du snyder dine kunder. Her kommer jeg træt efter en lang rejsningsdag, og så er der ikke engang en seng til mig?" Manden rømmede sig, "du får et værelse for natten, og så ordner vi det tekniske i morgen." William bliver ført op på et lille værelse, hvor han lagde sig på sengen. 'Så skal jeg bare være væk inden i morgen tidlig' tænkte William, og lagde sig til at sove.
