Jeg vågnede under træet og søgte efter min dagbog. Men jeg kom selvfølgelig i tanke om hvad der skete i går. Jeg gik i panik og løb over til skolen (også selv om det var lørdag) der var selv følgelig låst, typiske problemer for mig uheld på uheld på uheld... Jeg lænede mig op af den store port, og gled ned af glasset/døren. Jeg satte mig til at græde.. Hvis nogle fandt ud af hvad er stod i den, ville mit liv være ødelagt, for altid.
Efter lidt tid gik jeg tilbage til der hvor jeg bor/boede. Jeg trak ned i håndtaget, og gik ind.
Lidt efter bankede det på. Jeg gik langsomt mod døren, for var ikke vandt til nogen bankede på. Jeg åbnede stille døren, og stak hoved ud. Det var en dreng fra skolen. Brooklyn, tror jeg han hedder. Da jeg åbnede kiggede han underligt på mig. "Hej" sagde han, jeg svarede ikke men kiggede bare ned. Det var lidt akavet stilhed indtil han brød den med "har jeg ikke set dig før?" Spurgte han, jeg trak på skuldrene og sagde "altså vi går i samme klasse men ingen ligger mærke til mig" svarede jeg.
"Når men jeg lagde mærke til dig igår" jeg kiggede op på ham, med et løftede øjenbryn. "Hvad mener du?" Spurgte jeg, "Jeg så dig i kantinen igår, og lagde mærke til du græd, også gik du"
'Men hvis han så mig gå? må han jo have set min bog' tænkte jeg.
"Så du så også tilfældigvis en bog?"
Han fik 'store øjne' og sagde bare "men jeg må også gå nu ses" også gik han lidt ned og ind i et hus (sjovt nok) VED SIDEN AF MIDT! der har aldrig boet nogen der! Indtil så idag hvor godt 30 minutter efter vi snakkede kom en kæmpe flytte bil med en masse ting SOM MAN HAR I SIT HUS.
'Fuck. Mit. Liv'
•~~~~~~~~~•
Okay det var så et til kapitel😮
Håber i kunne lide det..
Og Jaa så er der ikke så meget at sige end vi ses snart igen!
- L💕
