Lige da jeg kommer ud fra lejligheden, møder jeg Tommy. Pis tænker jeg med det samme. Han stopper brat op da han ser mig. Jeg smiler nervøst til ham, mens hans dømmende blik kører op og ned af mig. "Du er da tidligt ude i dag?", hans arme krydser hinanden. "Har du endelig besluttet dig for, at droppe smørgerne og lorte musikken?" fortsætter han. Så begynder han fandme igen. Jeg tager cigaretpakken op fra min bukselomme, og placerer den på underlæben. "Har du ild?" spørger jeg så og virker så uvidende som muligt. Han sukker og hiver en lille diskret lighter frem. "Husk du skylder mig penge, Sonja" siger han, mens han tænder cigaretten. "Ja, skaffer dem snart" Svarer jeg hurtigt. Han nikker bare på hovedet og forsvinder langsomt. "Idiot" siger jeg lavt til mig selv, da jeg er på vej ned af trapper.
Min lejlighed er nok en af de billigste lejligheder i indre København. Den består af et meget lille soveværelse; en enmandsseng og kommode. En stue, som hænger sammen med køkkenet - og selvfølgelig et lokum. Men til gengæld bor jeg tæt på det meste: Mit job, som er Kvickly. Masser takeawayforretninger, samt en thaimassage - MED HAPPY ENDING. Thaimassagen er måske ikke det mest brugte, men elsker at se hvem der dukker op, og hvordan de ser ud før og efter. Men udover det, bor der mange forskellige, både søde og knap så søde, mennesker i bygningen.
Da jeg kommer ned fra de mange trapper møder jeg bilstøj og tusindvis af cykler. Jeg suger cigaretten i mig, og fortsætter ned ad den store larmende gade. Det er april måned, og graderne stiger langsomt. På en god dag kan det blive helt op til 25 grader. Lige nu så det ud til, at være en god dag. Solen varmede cykelister og passerende. Skyerne var ikke andet end små bolde, som langsomt blev mindre og mindre. Jeg suger den beskidte, men stadig så rene luft ind. Det føles godt.
Efter at have nydt den friske luft, ankommer jeg endelig til min destination; Vinylforretningen. Den åbnede for et par uger siden, og jeg har planlagt, at skulle besøge den lige siden, men jeg har åbenbart meget travlt. Udover det er forretningen ikke noget specielt. Den er placeret fint på hjørnet af to sideveje. Den ser ikke kæmpe stor ud, men heller ikke lille bitte; tilpas. På dens murer hænger der et lysskilt, som lyser pink. På lysskiltet står der x-records. Udover det er der et par kasser, som er spækket med vinyler. Jeg kigger hurtigt dem alle igennem. Black Sabbath, Led Zeppelin, The Who, Cream. Indtil videre gode vinyler. Jeg fortsætter ind i selve vinylforretningen. Den er mindre end jeg havde regnet med. Der er ikke et øje herinde - forretningen er nok ikke blevet så populær endnu. Jeg kigger mig omkring. Forretningen er proppet med vinyler over det hele. I kasser, på væggene og på gulvet. Jeg kigger mig omkring og finder masser gode plader. Der er en hel kasse med fede vinyler: Simon & Garfunkel, Jimi Hendrix, The Doors, The Smiths. Jeg ender med, at holde The Doors - Strange Days albumet i hænderne.
"Uhh, den plade er fed" Jeg springer op af skræk, da der pludselig står en bag mig. Jeg vender mig hurtigt om, og får øje på en høj ranglet fyr. Han griner let så man kan se hans hvide, blandet med gule, tænder. Han har lysebrunt, krøllet og halvlangt hår. Hans øjne er store og grønne. De er meget klare, da hans briller forstørrer dem. Når han griner får han små smilehuller, som lige topper ansigtet. "Undskyld, ville ikke skræmme dig. Kan jeg hjælpe dig med noget?" Siger han og smiler usikkert. Jeg smiler let tilbage. "Det er helt okay. Jeg kom egentlig bare for, at tjekke butikken ud", der er en kort akavet pause, "fede plader I har" siger jeg så, og peger på vinylerne. Han nikker og smiler. "Jeg hedder forresten Adam" siger han så og stikker hånden ud. Jeg tager hans hånd og smiler, "Sonja" svarer jeg kluntet. Han giver hurtigt slip igen og putter hånden i lommen. "Hvis du har brug for hjælp, så sidder jeg oppe ved kassen", siger han og peger op på disken med en lille skammel, "og læser nogle billige tegneserier". Jeg nikker grinende og fortsætter søgen efter vinyler. Han forsvinder op til kassen, og bliver med det samme fanget i hans billige tegneserie.
Jeg finder endelig en vinyl og smutter op til kassen. Da jeg smider vinylen op på kassen, farer Adam sammen og kigger forvirret op. Han smider hurtigt bladet fra sig, og rejser sig. "Godt valg". Han taster hurtigt prisen ind og kigger forvirret på kasseapparatet. "Vent.. Jeg tror jeg kom til, at taste noget forkert ind" mumler han. Jeg nikker bare forstående. kasseapparatet siger pludselig en lyd, hvilket får ham til at klappe hans hænder af glæde. "Så virker lortet, det bliver 350" Han kigger stolt på mig. Jeg giver ham de 350 og får min vinyl. "Vi ses forhåbentlig Sonja" siger han så og smiler. "Det må vi håbe" siger jeg så og smiler tilbage.

YOU ARE READING
Vinyl
Teen FictionBogen foregår i starten af 70'erne; dengang musik og glæde betød meget. Sonja, en håbløs romantiker, ser ud til, at finde andet end bare glæde og musik. Hun finder nemlig det hun på ingen måde regner med; kærlighed. En bog bestående af romance, ner...