Jason McCann

Del 4

Jeg sidder med ryggen til døren og skynder mig derfor at kigge mig tilbage. I døren står der to maskerede mænd med pistoler. Jeg stivner fuldstændig. "Fuck." kan jeg høre Jason mumle inden han roligt rejser sig op. "Giv os pengene, McCann." råber den ene mand og retter pistolen imod Jason. Den anden mand står med sin pistol rettet imod mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min krop går i panik og begynder at ryste helt vildt. Jason skynder sig at stille sig foran mig, så begge pistoler er rettet imod ham. "I skal nok få dem." siger han roligt. "Jeg har dem bare ikke lige nu." Jeg kan høre at mændene kommer tættere på. "Hvis du ikke afleverer pengene indenfor en uge finder vi din lille kæreste der og slår hende ihjel." råber den ene af mændene inden de forsvinder ud af døren igen. Hvad?! Jeg bliver virkelig bange, og tårnene strømmer ned ad mine kinder. Hvad har jeg dog gjort?! Hvorfor skulle jeg absolut tage med herhjem?! Jason skynder sig hen for at låse døren. Han vender sig om og kigger på mig. Jeg tror ikke han ved hvad han skal sige.
Jeg skynder mig at rejse mig op og tage min taske. Jeg skal væk herfra. Nu. Jeg skal lige til at gå hen til døren, da Jason tager fat i min arm. "Jessica..." siger han og kigger på mig. "Slip mig." siger jeg og prøver at komme fri, men det er håbløst. Han er meget stærkere end jeg. "Du kan ikke finde hjem herfra alene." siger han og kigger mig direkte i øjnene. Ikke finde hjem herfra? Herfra? Hvor bor han da, siden det er så svært at finde hjem? Jeg ryster stadig, og angsten er bestemt ikke forsvundet fra min krop. "Slip mig, Jason!" siger jeg lidt højere og holder bare hans øjenkontakt. Hans øjne skifter pludselig udtryk, hvilket gør mig lidt urolig. "Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre." siger han hårdt, og strammer sit greb om min arm. Jeg kniber for et kort øjeblik mine øjne sammen af smerte, men tager mig så sammen. Han skal stadig ikke tro at jeg er bange for ham. "Slip mig." siger jeg igen. Jason sukker irriteret og giver hårdt slip på min arm. Han går med tunge skridt hen og sætter sig i sofaen igen. Han sætter sig med albuerne på sine lår, og hoved nede i hænderne. "Så må du selv finde ud af at komme hjem." siger han irriteret. Jeg ignorerer ham bare og går hen og åbner hoveddøren. Jeg tager et par skridt, indtil jeg står på den lille trappe op til hans dør. Jeg kigger rundt. Hvad er det her for et sted? Det ligner en lille vej, men det ser ud til at ligge midt inde i en skov. Her er 4 huse i alt. Jasons og tre andre. To af husene, inklusiv Jasons er meget gamle og slidte. Et andet hus er i okay stand, men kunne godt trænge til at blive malet lidt. Det sidste ligner næsten vores hus derhjemme. Det er stort og hvidt. Der er ingen mennesker på det lille stykke vej der er blevet lavet her. Det virker i det hele taget utrolig dødt. "Du skal bare gå ligeud nedad den vej der, og så til højre ud igennem skoven." Jason står pludselig bag mig og peger den vej jeg skal gå. Jeg nikker uden at sige noget, og begynder stille at gå ned imod vejen. Jason lukker døren efter mig, og jeg går den vej han fortalte mig at jeg skulle gå.
Efter et godt stykke tid står jeg endelig foran hoveddøren til mit eget hus. Jeg skynder mig at gå ind og tage mine sko og jakke af. Min far kommer gående med hastige skridt ud i gang. "Hej min pige." siger han glad, og giver mig et kram. "Hej far." siger jeg, og smiler. For Guds skyld må min far ikke få af vide hvor jeg har sovet i nat. Og slet ikke hvad der skete i morges. "Jeg går op." siger jeg og skynder mig opad trappen. Jeg går ind på mit værelse og lukker døren. Jeg smider mig på sengen og tager min telefon frem. Jeg ringer til Amber.
Amber: "Hey, Jess. Hvad så?"
Jessica: "Du gætter aldrig hvor jeg har sovet i nat." Jeg tager min MacBook fra mit sengebord, lægger mig om på maven og tænder den. Jeg kigger lidt rundt på Facebook.
Amber: "Har du sovet sammen med en dreng?!" Amber skriger det næsten ind i telefonen. Jeg kan ikke lade være med at grine over hendes reaktion.
Jessica: "Det kan man vel godt sige..." svarer jeg hende, og forklarer ellers alt hvad der er sket. Både det med jointen, men også hvad der skete i morges med de to mænd, der krævede penge af Jason og truede med at slå mig ihjel.
Amber: "Ej! Har du ikke fortalt din far det?" spørger hun. Nej. Godt nok er min far politimand, og han ville sikkert kunne gøre noget ved det, men så skal jeg også fortælle ham at jeg har sovet ved Jason, og det kommer ikke til at ske.
Jessica: "Han skal ikke vide at jeg har sovet hos Jason. Han ville slå mig ihjel."
Amber: Hun griner. "Nå, jamen lavede I så noget?" spørger hun lumsk, som om hun gerne ville have at der skulle være sket et eller andet.
Jessica: "Ej nej! Og det kommer der aldrig til." svarer jeg bestemt.