Odense vs København

Ser dem bare som venner

Jeg vågner op helt forvirret, jeg kigger rundt.
Jer er i en stue, men det er ikke min egen?
Jeg kigger mig omkring, nårh nu husker jeg det, rundt om mig på madrasser ligger Stefan, jonas, Lauritz og Pelle. De ser egentlig ret søde ud når de sover. Jeg leder efter min mobil. Den ligger på gulvet ved siden af min madras, jeg tager den og tager et billede af drengene. Wow, klokken er kun 03:27 så jeg lægger mig ned og sover igen...

Da jeg vågner igen er Stefan og Jonas vågne, klokken er 09:18.
"godmorgen" siger jeg da jeg er vågnet rigtigt.
"Godmorgen" siger Stefan og Jonas i kor.
Vi sidder og snakker lidt indtil de andre vågner.

da alle er vågnet og vi har fået morgenmad
Sad vi lidt og tænkte på hvad vi skulle lave i dag. Der blev forslået lidt forskellige ting, som at tage i tivoli, tage ud og shoppe, blive hjemme og se film, og forskellige andre ting.
Vi besluttede os for at tage ned på strøget.
(Mit ootd er øverst)...

Vi var ude af døren da klokken var 13:15.
Vi gik på en række (ved siden af hinanden).
Lauritz var yderst i højre side og så Pelle, Mig, Stefan og jonas mod venstre.
Vi var inde i mange butikker, drengene var nok ved at blive ret træt af mig, da jeg brugte 20 minutter i mange af de butikker jeg ville ind i.
Da jeg gik ind i Only havde jeg egentlig glemt at min mor arbejdede der. Hun kom hurtigt gående hen til os. "Heej skat, hvad render i rundt og laver" spurgte hun og krammede mig.
Drengene stod og grinede - jeg tror måske at de grinede af mit ansigtsudtryk, for jeg tror at jeg kom til at vende øjne.
"Nå mor, vi skal også videre nu" sagde jeg efter ca. 5 minutter. Hun nikkede og sagde farvel.

Vi var alle blevet sultne, så vi fandt en cafe og gik ind og fik noget mad. Der var et par piger der kom hen og ville have billeder med drengene. Først var jeg uforstået med det, men så kom jeg i tanke om at de jo faktisk er et band. Det er nemt at glemme når man er sammen med dem, for jeg ser dem bare som nogle gode venner.

Vi var hjemme hos Lauritz igen da klokken var 17:13. Pelle og Lauritz begyndte at lave mad. Jonas, Stefan og Jeg satte os ved spisebordet og snakkede. Jeg gik på Instagram og så at jeg var blevet taget på et billede.
På billedet var jeg sammen med drengene da vi gik ved siden af hinanden på strøget.
Stefan og jeg holdt i hånden.
Jeg repostede billedet og skrev "en weekend med dem kan kun blive godt❤️"
Jonas likede hurtigt og viste det til Lau og Ped som sagde med en glimt i øjet "nå Stefan, er du ved at få dame på?". Han blev rød i hovedet og kiggede på mig, jeg kiggede ned i bordet og de andre drenge grinte bare. 

Maden blev færdig og vi fik spist. Det smagte mega godt. Pelle og Lauritz er mega gode til at lave mad.
Vi sad i stuen da døren gik op. Vi kiggede forvirret på hinanden. Der kom en dreng ind i stuen. Jeg tror at han var omkring min alder, og så lignede han Lauritz ret meget.
"Aksel" udbrød Lauritz.
"Du skulle da ikke være hjemme før på mandag" fortsatte han. Aksel nikkede og gik ind på et værelse og smækkede døren.
"Hvad er der galt med ham?" Spurgte Jonas.
Lauritz trak på skuldrene og rejste sig for at gå ind til Aksel.
Vi sad bare i stilhed for at prøve at lytte med, men vi kunne ikke høre dem.
"LAURITZ, GÅ JEG GIDER IKKE SNAKKR MED DIG" råbte Aksel så ligepludseligt.
Lauritz kom ud igen,
"Han vil ikke snakke med mig".
Pelle smilte lidt til ham "nej det hørte vi" sagde han og begyndte at grine...