Et liv med ti tusinde spejle

Spejle verden

Jeg forstod ikke verden.
Jeg kunne ikke se verden.
Den virkelige verden.
Den virkelige mig,
hvem ved hvem jeg er eller hvad jeg er.
En ting var sikkert, jeg var alene,
med ti tusinde spejle.
---------------------------------------------------------------------
Jeg stod og fasinerede den mystiske pige i spejlet, hun var tynd med en stor sort kjole og havde en hvid hud. Hendes læber var dækket med noget rødt, noget man fik lyst til at suge ind til sig, noget man kunne mærke der strømmede gennem ens åre.

Jeg fik en underlig trængsel til blod. En mærkelig følse strømmede over mig. Det gjorde ondt, jeg så ned på mine hænder der allerede var dækket af blod. Jeg skreg og jeg kunne se tårene trille ned af pigens kind. Jeg kunne høre stemmerne igen, latterne.
"Nej, neej!" Råbte jeg. Det hele snurrede rundt for mig.
Spejle. Hvor end min krop bærede mig hen var der spejle overalt og den fortabte pige med blod og tåre.
Min fortabte sjæl faldt til jorden, det eneste man kunne høre nu var min smerte i mit hjerte. Det var mørkt og koldt.

Da noget lys lyste mellem de tusinde spejle kunne jeg se pigen igen, hun liggede og så på mig. Hendes sorte hår dækkede det meste af hendes ansigt.
Hendes kolde blodige mund gav mig et smilt, der skyllede en varm bølge over mig.
Min arm begyndte at række ud efter hende men hun trak sig tilbage. To kolde sjæle, der var bange, bange for at føle smerten og en længsel for at flyve væk.
------------------------------------------------------------------
Tusinde tak fordi du har læst første kapitel, det betyder meget for mig at der er nogle der gider og læse det jeg skriver :)
Og undskyld for at kapitlet blev kort.
Hvis du gerne vil læse næste kapitel, så skriv i kommentaren :)