Page four redet mit liv

Stefan på hospitalet

Stefans synesvinkel

Næste dag kl 22:00 i dag er det mig der passer hende
Hun sover så jeg lægger mig i sengen hos hende drengen er i stuen altså Jonas er hjeme hos sig selv men Lauritz og Pelle er i stuen, vinduet står openet Anna er super sød når hun sover uden for vinduet kan jeg se en skygge   Jeg stiller mig op da jeg høre en der siger jeg ved du vild med min Anna  jeg tager min trøje på og ind af vinduet kommer Mads
Mads: hvis ikke det var for dig ville mig og Anna være lykke lige i new York
Mig : du er så ond mod Anna du fortjener hende ikke
Ham: hvorfor tror du jeg er ond
Mig : det var tydeligt at du helte stearin over Annas hånd og du slog hende halt ihjel fordi hun slog op med dig og det var dig der brande hende med en tenstik
Ham : Har hun fortalt dig om det med tenstik
Mig: nej men du har lige bekræftede det
Ham : jeg slår dig ihjel
Mig: du kan da prøve
Vi sloges voldsomt han smadre mig ned i gulvet og sniter min skuler med sin lomme kniv og jeg kan høre Anna

Anna: Stefan er du okay Lauritz Pelle kom og Mads du rør ham ikke
Kan høre Lau og Pelle komme og så det sort for mine øjnene

Annas synesvinkel
Jeg er så bekymrede for Stefan han er på hospital og vi må ikke se ham 
men jeg går ikke her fra uden Stefan har vægte her i 3 dage
En læge kommer og siger jeg kan gå ind til ham  jeg har stor skyld følelse
Det var min ex der gjord det og det skete Da han passet mig
Da jeg går ind ser jeg en træt og bleg Stefan
Stefan : Hej Anna
Mig : jeg er ked af det
Stefan: det okay jeg kommer snart hjem og så er det forbi
Mig : jeg skulle hilse fra de andre og sige at du ikke møder Mads i gen han er væk
Stefan : det jeg glad for så kan han ikke gøre skade på dig
Efter noget tid kommer Stefan hjem og alt er ved det gammel ud over at jeg er gravid

6 måneder efter Stefans synsvinkel
Vi er alle mega gode venner jeg ønsker stadig at være mere med Anna men hun er ligge blevet 18 og bliver snart mor hun har nok at tænke på
Idag er det kun mig og hende vi er hos mig hun går På wc og kommer tilbage og siger at vandet er gået og at hun er ved at føde en måned før jeg ringer til en ambulance og så ringer jeg til hende søster som ringer til deres mor og jeg ringer til drengen
I ambulance siger hun mellem smerten at det mit barn jeg er glad og forvirret og chokket men mest glad hun siger det må have været efter min fest hvor vi stod op og hade glemt alt