Jeg stod bare der.. Og ikke kunne gøre noget som helst..
Mændene sparkede ham en sidste gang og gik deres vej.
Jeg stod der i lidt tid. Man kunne ikke se mændene overhovedet. Lige pludselig kunne jeg bevæge mig igen.
Jeg løb over til Jungkook og satte mig på hug ved siden af ham.
Der var blod over det hele. Han havde svage vejrtrækninger.
Jeg kunne mærke tårne komme.
"Please Jungkook.."
Jeg tog hans hånd i min.
"Du må holde dig vågen.. Du må undskylde det jeg sagde.. Jeg mente det ikke.. Det hele er min skyld.." Sagde jeg og kiggede på ham.
Han fik tåre ned ad kinderne.
"Det... Det er okay, T-Tae.. Du må u-undskylde at.. At jeg blev.. Så sur.." Sagde han.
"Jeg elsker dig.." Sagde han.
Hans hånd gled langsomt ud af min.
"Nej... Jungkook.... Please...." Jeg begyndte at græde. Jeg lagde mit hoved ned i mine hænder.
~ Dagen efter ~
Jeg vågnede op. Jeg havde siddet op og sovet. Jeg sad på en stol ved siden af en seng på hospitalet. I den seng lå Jungkook.
Jeg kiggede ned på ham.
Undskyld..
Undskyld at jeg ikke sagde mine følelser.. Undskyld at jeg sagde at jeg bedre kunne lide HoSeok..
Undskyld at jeg fik dig til at gå så du endte op sådan her..
Undskyld at jeg har været en nar.. Undskyld at jeg ikke havde kommet noget før..
Undskyld at jeg eksisterer..
Han lå helt stille. Han så så fredfyldt ud. Jeg kunne høre ham trække vejret svagt.
Jeg kan huske at de andre kom og ville have at jeg skulle med hjem.. Men jeg nægtede.. Jeg nægtede at forlade Jungkook's side, så jeg var nød til at få gips på min fod i den her stol jeg sidder i nu.
Min mave rumlede (????).
Fuck hvor er jeg sulten..
Jeg tog min telefon ud ad lommen og skrev til Jin.
TaeTae~
Hvornår var det at i ville komme og spise?😕
Jeg kiggede på min telefon i lidt tid og så svarede han endelig tilbage.
Jin Hyung!💕
Vi er på ved ud ad døren.. HoSeok kan bare ikke finde sine sko..
TaeTae~
Så sig til ham at han skal skynde sig..
Jin Hyung!💕
Tal ordentligt..
TaeTae~
Ja,ja..
Jin Hyung!💕
Vi er der cirka om en halv time hvis ikke mere..
TaeTae~
Okay så..
Jeg lagde min telefon tilbage i lommen og kiggede på Jungkook.
Fuck det her er ensomt..
Jeg sukkede og satte mig tilbage i stolen. Jeg lukkede stille øjnene.
Fuck hvor er jeg fucking træt..
Man sover fucking dårligt i den her lorte stol..
Jeg kunne også bare havde lagt mig op til Jungkook..
Han ville jo ikke havde noget i mod det.. Hvad han ikke ved har han ik-
"T-Tae?.." Kunne jeg høre en svag stemme sige. Jeg åbnede lynhurtigt øjnene og kiggede på ham.
"Kookie?" Sagde jeg og kiggede overrasket på ham.
"Er du okay?? Gør det ondt nogen steder?? Har du smerter?? Det hele er min skyld.. Jeg skulle al-" Mere nåede jeg ikke at sige før Jungkook afbryd mig.
"Det er okay, Tae.. Jeg har det fint.." Sagde han og smilte.
Selv efter alt det der er sket smiler min lille Kookie stadig.
"Er du sikker? Skal jeg hente noget til dig? Noget mad? Noget vand? En læge? Alle delene?" Spurgte jeg.
Han grinte lidt af mig.
"Du skal ikke hente noget til mig.." Sagde han og gav mig et smil.
Jeg smilede tilbage og lænede mig tilbage i stolen.
Vi sad i stilhed i lang tid. Ikke en akavet stilhed. Men en behagelig stilhed. Vi kiggede begge to ud i luften.
"Tak.." Sagde han ud af det blå.
Jeg kiggede hen på ham forvirret.
"Hvorfor takker du mig?" Spurgte jeg.
"Du var der da jeg havde mest brug for en.. Tak.." Sagde han uden at kigge på mig.
"Du skal ikke takke mig, Jungkook.." Sagde jeg og kiggede ned i gulvet.
Jeg kunne mærke hans blik på mig.
"Hvorfor ikke?" Spurgte han forvirret.
"Fordi.. Jeg var der ikke.. Da du havde brug for mig.. Da jeg så de mænd sparke dig.. Stod jeg bare helt stille.. Jeg råbte ikke efter dem.. Jeg slog ikke dem.. Jeg hjalp dig slet ikke.." Sagde jeg.
Han satte sig op og kiggede på mig.
"Men.. Du kom hen til mig til sidst.. Du løb ikke den anden vej.. Du kom.. Du var der.. Det sætter jeg pris på.." Sagde han og smilede.
Jeg kiggede op på ham.
"Undskyld, Kookie.. Jeg har været en rigtig nar.." Sagde jeg.
"Det kan vi godt blive enige om.." Sagde han og grinede lidt.
"Jeg kan godt forstå hvis du har det sådan.. Jeg ville ikke engang tilgive mig selv hvis jeg var dig.." Sagde jeg og kiggede ned igen.
Jeg kunne mærke noget varmt rundt om min hånd. Jeg kiggede op og så at han havde sin hånd om min.
"Tae.. Selvfølgelig vil jeg tilgive dig.. jeg var også en stor idiot.. Der da du kom ind på mig værelse skulle jeg bare havde lyttet til dig.. Jeg er narren her.. Undskyld.." Sagde han og kiggede ned.
Jeg kunne mærke at han langsomt slap min hånd. Jeg tog hurtigt hans hånd i min.
"Kookie.. Jeg elsker dig, okay.. Det har jeg altid gjort og vil altid gøre.. Jeg var dum og forvirret.. Jeg var en stor klaphat overfor dig.." Sagde jeg og kiggede ham ind i øjnene.
Han sad bare der.. Helt mundlam.
Jungkook's synsvinkel:
Hvad gør jeg?!
Han har lige sagt at han også elsker mig! Mit crush har lige sagt at han også elsker mig!
Hvad gør jeg?!
Krammer ham?.. Nej~.. Det ville være plat..
Flætte mine fingre sammen med hans? Ja.. Måske? Eller måske!!
Kysse ham for at fordybe mine følelser for ha-
Mine tanker blev afbrudt af noget blødt der rørte mine læber. Mine øjne blev store da jeg lagde mærke til hvad der skete..Jeg blev totalt.. Overrasket..
Taehyung.. Kysser mig?!
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Undskyld at det tog mig så lang tid at skrive!! Jeg ligger et nyt kapitel ud lige efter det her.. Men det er ikke hvilket som helst kapitel.. Så gå ikke glip af det!!
Vigtig besked! Jeg har lavet en ny historie.. Jeg vil sætte meget pris på hvis i også ville følge med i den.. Den hedder "I Hate Him.." Tjek den lige ud!!😂
Like og kommenter!❤
