Mor har altid sagt at man ikke skal stole på mennesker. Jeg synes nu mennesker er søde. Hun vil heller ikke tale om min far. Det er nok fordi han er et menneske. Jeg sidder på min seng og kan hører mor snakker med nogen. Jeg går ned og ser hende stå og kysse med en. Han er ligesom os. Jeg smiler af det. Hun er endelig glad. Mor ser mig og trækker sig. "Michael, det her er min datter" siger hun. Han vender sig mod mig. Han smiler. "Hej, jeg hedder Michael hvad hedder du?" spørger han. "Hej, jeg hedder Nilla" siger jeg. Vi giver hånden. Han virker flink nok. Jeg går op på mit værelse igen. Jeg tænder min computer og ser hvad der. Jeg keder mig og går ned. "Jeg går en tur" siger jeg. "Okay min skat" siger mor. Jeg går ud og tager sko og jakke på. Jeg går hen ad en sti. Der er han. Ham jeg kan lide. Han hedder Lucas. Søde Lucas, som er kærester med Claudia. Hun er så ond mod folk. Hun tænker kun på sig selv. Jeg går bare i min egen verden og uden jeg tænker over det, får jeg en bold i hovedet.
Håber I kan lide den. Skrive hvis I kan lide
YOU ARE READING
Min Skæbne
RomanceNilla er en pige på 15 år. Hun er vild med en som hedder Lucas fra hendes klasse. Nilla bor sammen med sin mor. Hun kender ikke sin rigtige far. Nilla er ikke en helt almindelig pige, for hun har en hemmelighed
