Kapitel 17

19 2 0
                                    

Jeg sidder på badebroen. Jeg havde brug for at være alene. "Vandet er smukt i dag, ikke" siger en bag mig. Jeg vender mig og ser Damen fra skoven. Hun bløder ikke mere. Hun har stadig det samme tøj på, men alligevel ser det anderledes ud. Jeg rejser mig op. Hvad vil hun med mig? "Jeg kan se at du har det bedre" siger jeg lidt bange. "Det kan jeg ikke takke dig for" siger hun hårdt. "Jeg undskylder meget for det" siger jeg. Hun går hen mod mig. Jeg bliver stående, hvor jeg står. Jeg helt stiv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gør? "Nå da da, min lille hvide ven. Hvordan er det at stå overfor sin, jaer hvad skal man kalde det" siger hun. Jeg ved ikke hvad hun snakker om? Hun er kommet helt hen til mig. "Lad os se om du kan svømme" siger hun. Hvad!! Hun tager fat i min hals og skal til at kvæle mig, da jeg ser Sune. "Hvad sker der her?" siger han chokeret. Hun slipper mig. Hun har åbenbart holdt godt fat i mig, for jeg trækker vejret meget tungt. Sune kommer hen til mig. Damen er væk. Hvor er hun henne? Hun var her lige før.

Min SkæbneWhere stories live. Discover now