Mig og Emma

Hvem og hvad?

"Arbejder du her, eller er det et sommer job?" spørger Emma. "Det er et sommer job. Selvom det nu ikke er sommerferie mere" svare jeg en smule forvirrende. "Når okay... Er der så nogen du kender?" spørger hun lidt forsigtigt. "Øm ja, min ven Casper" siger jeg... "Hvor kom den fra?" tænker jeg. "Emma er genert, det kan jeg mærke. Hun er også utryk. Men med hvad?" tænker jeg. Vi snakker hele vejen til købmanden. Ikke fordi vejen er så lang igen, men det er da hyggeligt nok. Da vi går ind af dørene til købmanden, ser jeg Casper stå og kigger på os. Jeg fortæller Emma hvor frugten er, og at jeg lige skal noget. Jeg skal over til Casper, og fortælle at der ikke ligger noget i det. Men om altid siger han. "Så er der sku en sild i spanden!" "Luk!" siger jeg, og bliver en smule fornærmet. "Ej slap af, hun er sku lækker. Hvad hedder hun?" siger Casper meget irriterende, og det ved han også godt. "Ej lad dog væ'! Gider du? De har spist alt frugten, så det henter hun!" svare jeg uden af se på ham. Casper går uden at vende sig om. Han kan virkelig irritere mig. Jeg kan høre hans flirtende stemme. "Ej gider han!" tænker jeg og vender mig om for at se hvem han snakker sådan til. Til min store overraskelse, er det ikke en eller anden random pige... Men EMMA. "Hvad i alverden har han lige gang i?" spørger jeg mig selv. Jeg kan se på Emma at hun føler sig krænket op i en krog. Som den ikke gentleman jeg er, forsøger jeg at få Casper til at stoppe. Som altid bliver han sur fordi jeg blander mig. Jeg undskylder på Caspers vejene, og siger at hun bare skal tag hvad hun skal bruge og at jeg kommer om lidt. Emma er lette over at jeg fjerne Casper. "Tak, opføre han sig altid sådan?" spørger Emma mig, enden jeg går. "Nej det er første gang jeg ser ham sådan!" siger jeg overrasket. "Casper forhelvet! Hva' fanden skulle det forstille!" siger jeg hårdt. Måske lidt for hårdt, han for i hvert fald tåre i øjnene. "Jaer undskyld Stef... Jeg ved ikke hvad der gik af mig" siger Casper bedrøvet. "Katrine brændte mig af igår, og så slog hun op" "Det havde jeg også gjordt hvis jeg var sammen med dig!" tænker jeg. Jeg viste godt hvorfor Katrine gjorde som hun gjorde. Hun har fortalt mig at han havde lamme tævet hende end dag. En anden gang havde han også været sammen med Frederikke, men havde sagt at han skulle hjem til sin fætter. Men jeg siger noget helt andet. "Og det skal så gå ud over kunderne... Eller hvad?" Jeg er stadig lidt irriteret på Casper. "Nej det var ikke sådan" prøver han. "Opfør dig normalt hvis du skal have mulighed for at arbejde sammen med mig!" siger jeg hårdt igen, men meget bestemt.
Jeg går ud fra kontoret. Emma er væk... Eller hun er ikke i butikken. "EMMA" råber jeg mens jeg løber ud af købmanden. Hun er ikke nået langt. Jeg løber op på siden af hende. "Fjols" siger hun. Jeg bliver forvirret, og spørger om det er mig der er et fjols. Hun fortæller mig at de engang har været kærester, for nogle år tilbage. Hun fortæller også at han har slået hende, hvis ikke han fik sin vilje. "Ej gud... Det viste jeg ikke" siger jeg med en overrasket stemme. "Nej hvor skulle du også vide det fra, hvis han aldrig har fortalt dig det." siger hun lidt mere glad. Der bliver stiller. Meget, meget stille. "Men Stefan?" siger Emma meget pludseligt.