Pipers fortælling

Mom dad...?

"Åh Dave, du bliver nødt til at forstå!" "Jeg forstår Rose, jeg elsker dig,"
De to skuespillere kyssede hinanden på skærmen, mens mig og mor lænede os tættere på hinanden. Far var på toilettet, Vaks vandrede rundt i stuen.
"Henter du ikke noget mere chokolade, skattemus?" Spurgte min mor, mens hun holdte filmen på pause.
Jeg kiggede ned ad mig selv, kiggede på maven og lårene, der måske var en tand for store.
"Hvad med kuren?" Mor sendte mig et varmt, ømt og moderligt smil.
"Du er så smuk, ved du det?" Sagde min mor og trak mig ind til sig.
Jeg nikkede.
"Kom så afsted, musen" sagde hun varmt, jeg vendte mig om og gik mod køkkenet.

Jeg skubbede de store vingummiposer, som lå i det øverste lag af slik skuffen.
Det tog lidt tid inden jeg nåede ned til min mors yndlings. Jeg tog mig tid til at regne ud hvilken plade der måtte indeholde færrest kalorier.
Jeg følte mig helt underlig som jeg stod der. Det endte med at jeg snuppede den sidste mørke rittersport.
Jeg vendte mig om med et sæt, da jeg hørte det.
Et skrig, af rædsel så massivt at det gik lige i marven. Jeg tøvede et øjeblik, men styrtede så ind i stuen.
Synet jeg mødte, fik mig nær til at kaste op.
På jorden lå min mor i en sø af blod, øjnene havde vendt det hvide udad og stirrede op i loftet. Der stank kraftigt af død.
Oven på hende lå... Far.
Nej, det var ikke far... Ikke længere ihvertfald. Han udstødte nogen harkende, hostende opkastlyde.
Det gav et gib i mig, da min far vente hovedet i et ryg, de hvide, livløse øjne stirrede tomt ud i luften, forbi mig, alligevel føltes det som de borede sig ind i mig.
Han krøb hen mod mig, skønt han stadig har begge ben.
Jeg skreg og styrtede mod døren, det sidste jeg hørte var min hunds gøen.
TO BE CONTINUED