Frihed

Nora

Det mørke rum er fyldt med folk der danser ivrigt efter musikkens beat. Dana fører Nora igennem de store grupper af dansende skikkelser, fast besluttet på at komme op til baren. ''Undskyld mig, undskyld mig'' gentager Dana mens hun maser sig igennem. ''Ah, endelig'' siger Dana, da de når baren. ''1 øl og....'' Siger Dana mens hun kigger over på Nora. ''Og en flaske vand'' Siger Nora. ''Nej, kom nu Nora''! Siger Dana ''Du kan ikke altid være den gode pige''! Siger Dana. ''Okay, Okay, jeg skal have en flaske Apple cider'' siger Nora udmattet. ''Jeg lover dig, Nora, du kommer ikke til at fortryde at du tog med'' Nora sukker...''Jeg fortryder det allerede'' tænker Nora mens hun kigger rundt på de dansende hologrammer ovenover dem. ''Vi burde tage hjem Dana, hvad nu hvis mine forældre allerede har fundet ud af, at vi ikke er hjemme hos dig''? Siger Nora bekymret '' Bare rolig Nora, de kommer ikke til at finde ud af det. Min søster har det hele under kontrol''. Siger Dana. Nora sukker, hun har aldrig gjort noget slemt, og slet ikke noget ulovligt. ''Hvad nu hvis politiet kommer Dana''? spørger Nora bekymret. ''Så løber vi'' siger Dana spøgefuldt. ''Bare rolig Nora, politiet kommer ikke'' siger Dana, da en gruppe drenge bag hende begynder at skubbe til hinanden. Da en af drengene bliver skubbet ind i Dana, og vender hun sig surt om og siger ''Hvad vil du''? ''Wow, rolig nu, det var ikke med vilje'' siger den høje dreng. ''bare vent Hunter, du skal nok få''. Siger den anden dreng vredt til ham, ''ja ja, så siger vi det'' råber den høje dreng, mens han tager sin arm omkring Dana. ''Så ladies, kan jeg købe jer en øl''? siger han. Dana skubber hans arm væk. ''Nej tak, vi har allerede'' siger Dana og ruller øjne. Selvom Dana bliver flirtet med tit, har hun aldrig haft en kæreste. Det tætteste hun har været på en kæreste ville være den dreng hun flirtede med over sms i 7 klasse. Men efter nogle dage endte hun det, hun ville ikke fortælle nogen hvorfor. ''Jeg er Hunter og det her er Lee'' siger Hunter da en bleg sorthåret asiatisk dreng med briller kommer frem bag fra Hunter. ''Skønt at møde jer'' siger Dana sarkastisk, mens hun trækker Nora ud på dansegulvet. Dana begynder at danse med hendes arme over hovedet, mens hun vipper sine hofter til beatet. Nora begynder nervøst at kopiere Danas dans. Hun føler sig nervøs og hendes hoved er ved at eksplodere. Hun føler ubalancen i hendes fødder. ''Mit hoved gør ondt, jeg tror jeg har brug for noget luft''. siger hun til Dana. ''Okay, jeg kender det perfekte sted'' siger Dana. Nora følger efter hende mod trapperne, da Hunter griber fat i Danas arm. ''Hey, kom og dans med mig'' siger han. Dana kigger over på Nora og siger ''Det er bare op ad trapperne Nora''. ''Okay'' Siger Nora. Hun går op ad trapperne til hun ender ved en dør med et Exit skilt over den. Hun åbner døren og indånder den friske luft.

Jackson

''Du er ikke fri, den eneste måde man kan være fri er døden'' hviskede farfar i hans øre. ''hvad mener du farfar''? spurgte den 7 årige dreng. ''Lov mig du vil huske det Jackson'' sagde farfar med tåre i øjnene. Jackson hørte sin mor kalde på ham. Han ville ønske mormor var her. Men mor sagde at hun er et bedre sted. ''Farvel farfar'' sagde Jackson med et stort smil. ''Farvel Jackson'' sagde farfar lavt. Jackson løb ud til mor og far som ventede i bilen. ''Virkede han ikke trist''? Spurgte mor. ''Det synes jeg ikke'' sagde far forundret. Kort efter hørte de et bang fra farfars hus.

Han står på kanten af bygningen. Vinden suser forbi hans ører, mens han kigger ud på den mørke nattehimmel. Han husker tilbage til de gange hans far tog ham med op på taget for at kigge på stjerner. Han savner de dage hvor hans forældre var glade. Han savner de dage hvor hans forældre havde tid. Tid til at snakke med ham som de plejede. Men efter den nye lov, ændrede alt sig. Arbejd, arbejd, arbejd det er det eneste der betyder noget. Han savner dengang man var fri. Fri til at leve sit liv som man ville. Fri til at have det sjovt uden at få en bøde, fri til at feste. En tåre løber ned af hans kind, da farfars ord løber gennem hans tanker. ''Den eneste måde man kan være fri er døden'' hvisker han. Han spreder sine arme og gør sig klar til at flyve. Men lyden af døren stopper ham. ''Undskyld'' siger en lys stemme nervøst. ''Jeg troede ikke der ville være nogen heroppe'' siger stemmen. Han slipper et langt suk ud og sætter sig ned på kanten. Han hører stemmen komme nærmere, ''Hvad laver du'' spørger stemmen lavt. Han vender sig om og kigger pigen dybt ind i hendes smaragd grønne øjne. Han vender sig om igen og beundrer udsigten af den mørke by. ''Jeg tænker'' siger han. Pigen sætter sig op ad kanten ved siden af ham, med ryggen til udsigten. ''Hvad tænker du på'' spørger hun, mens vinden suser gennem hendes kastanje brune hår. ''jeg tænker på de dage hvor vi var fri'' siger han lavt. Hun kigger på ham forvirret, ''hvad mener du''? spørger hun. ''De dage hvor træerne var ægte og det første man hørte om morgenen var fuglenes sang. De dage hvor et 7 tal og 4 tal var acceptabelt og frihed var....'' Han kigger ned på politi bilen under dem og sukker. ''Og frihed var fri''. Siger han lavt. Farfars ord gentager sig i hans tanker. ''Den eneste måde man kan være fri er døden'' hvisker han.