Historien om...

Beskeden...

Hej! Jeg hedder Anna-sofie, jeg er 16år gammel. Jeg bor i en lille by ved navn Kelstrup, som ligger i Danmark. Jeg har ingen kæreste eller drenge venner, for jeg hader virkelig drenge. Jeg har en tvilling søster som hedder Selma, men vi er vidt forskellige, jeg hader drenge, og hun elsker drenge. Når men her for nogen dage siden skete der noget mærkeligt, altså virkelig mærkeligt.... Men det begyndte sådan her.

-Søndag Morgen-

Kl. var 09:37 jeg lå og sov, for jeg kunne jo sove længe så det var dejligt. Jeg plejet rigtig at være til gymnastik nu, men idag var jeg syg så jeg kunne ikke komme til træning. Jeg lå og sov så mega godt, altså lige ind til min søster kom løbende ind på mit værelse ''Fie! Fie! Fie! Vågn nu op, hallo Fie!'' råbte hun af mig mens hun rystede og træk i mig. ''Hvad er der nu Selma'' mumlede jeg med lidt savl ud af mundvigen. ''Du skal være frisk til når Magnus og Mathias kommer, rejs dig op og tag tøj på!''. Magnus var et nyt navn, Mathias er hendes bedste ven og han er den eneste dreng jeg ikke har noget imod, men Magnus havde jeg godt nok ikke hørt om før. ''Og hvem er så lige Magnus, og hvorfor skal JEG være klar til DINE venner kommer?'' spurgte jeg hende lidt surt og åbnet øjnene. Hun kigget underligt på mig og sagde ''Øhm Magnus er Mathias ven, og jeg syntes du skal til og få dig nogen drenge venner, det har alle piger brug for''. Jeg blev hidsig i min stemme og råbte ''JEG SKAL FANDME IKKE MØDE NOGEN DRENGE! JEG HAR ALDRIG HAFT EN DRENG I MIT LIV OG DET SKAL JEG FANDME HELLER IKKE''. Selma kigget trist på mig og begyndte og få tåre i øjnene. Jeg plejet heller ikke og råbe af hende, så jeg skyndte mig over til hende ''Undskyld, undskyld, undskyld smukke, det var ikke meningen at jeg skulle råbe af dig''. Der røg en tåre ned af kinden på hende, jeg tørret tåren væk og sagde ''er der noget jeg kan gøre for at gøre dig glad igen?''. Hun kigget på mig med et lidt skævt smil. ''Ja du kan møde Magnus for min skyld''. Virkelig, er det den eneste måde jeg kan gøre hende glad på... Hun er jo min søster, så jeg gjorde det selvfølgelig for hendes skyld, ''Fint men jeg gider ikke sidde og flirte med ham'' sagde jeg og rullede øjne. ''Nej self ikke, jeg elsker dig Fie! Du er den bedste!'' sagde hun og gav mig et kæmpe kram, hun maste mig så meget at jeg næsten ikke kunne få vejret. 

-Senere på dagen-

Kl. var nu blevet 11:30 og drengene ville komme om en lille time. Jeg er mega nervøs for den eneste dreng jeg har talt med var Mathias, så jeg ved ikke hvordan man snakker med en dreng. Selma siger altid at når hun snakker med en dreng, snakker hun bare som hun snakker til en pige, altså hun snakker om det der bare dukker op i hovedet på hende. Tiden gik og klokken blev 12:20, der var kun 10min til de ville komme. Det ringet på og Selma kom løbende ind på mit værelse ''Uh søs, du ser jo godt ud! Når men er du klar til de kommer?'', jeg rullede øjne og svaret ''Haha, men ja jeg er klar''. Det var ikke fordi jeg havde gjort så meget ud af mig selv, jeg havde bare sat mit hår i en rodet knold, taget en skjorte på og nogen jeans. Jeg kunne høre at Selma åbnet døren. Jeg hørte Mathias sige Hej og jeg kunne også høre en fremmet stemme så det var højt sandsynligt nok Magnus. Selma kaldte på mig, og jeg gik ned til dem....

-Sorry for et langt kapitel, men tusind tak for i læste! Jeg håber i kan lide den! Møs Møs!-