"Newt. Hvad laver du? Vi skal afsted." Jeg står ned i køkkenet, og venter på min bror. Han er altid så langsom. Han svarer mig selvfølgelig ikke. Det er så irriterende. "NEWTON ISAAC BLIV SÅ FÆRDIG." Jeg råber op til ham fra trappen. "Jeg kommer nu Angel." Newt kommer løbende ned af trappen med uniform og rygsækken på ryggen. "Du er sygt langsom." Jeg griner og tager min camouflage rygsæk på ryggen.
Vi skal udsendes i dag. Vi skal til Afghanistan. Vi har været der et par gange, men mest i Irak.
Min bror og jeg bor sammen, da vi begge to er soldater, og vi bliver udsendt på sammen tid.
Vi går ud til bilen. Ligger tingene ud i bagagerummet, og sætter os ind i bilen. Newt sidder på førersædet, og jeg sidder ved siden af. Jeg tjekker min mobil. Klokken er halv et om natten. Flyet går klokken to.
Vi køre over til vores mor. Hun skal med og sige farvel. Det er også hende, der tager bilen med hjem, da den ikke kan holde på parkeringspladsen i så lang tid.
Vi skal være væk et halvt år.
Vi snakker ikke så meget på vej til vores mor.
Da vi når vores forældre, stiger jeg ud af bilen, og går op til hoveddøren. Newt er lige bag mig.
Jeg banker på, og der går ikke lang tid før nogle åbner døren. "Hej mor." Jeg giver min mor et kram. "Hej i to." Hun krammer mig. Vi kommer ind i huset. "Hvordan går det så?" Jeg kigger over på min mor, der hilser på Newt, Newt er forresten et kælenavn, jeg gav ham dag vi var helt små. Det er også det vi kalder ham i gruppen. "Det går godt. Daniel har været forbi for at give nogle af jeres fars ting. Han fandt dem da han rydde op på loftet."
Jeg står og kigger på nogle billeder af vores far. Han var også soldat. Vi mistede ham desværre da jeg var 9 år gammel. Han inspireret mig til at blive soldat, og det sammen med Newt. Vores mor har ikke været glad for at vi ville være soldater, da hun ikke ville miste os, men alligevel forstår hun godt vores valg , og respekter det.
"Nå. Skal vi køre?" Newt kigger på os, og vi nikker. Vi går ud i bilen. Jeg sætter mig om bag i, og vores mor sætter sig foran med Newt.
Det er en lang tur. Jeg sover det meste af turen.
Da vi når Kastrup lufthavn, stiger vi ud af bilen og tager vores rygsække. Jeg går mod indtjekningen, og tjekker mig ind. Jeg går igennem security, Og ned til det sted vi skal mødes med de andre.
"Hej med jer" jeg vinker til de andre soldater. "Hey Angel. Hva så, har du ikke Newtie-drengen med." Cowboy vinker til mig. Cowboy er en af de drenge, der er med i vores gruppe. Vi har givet ham navnet cowboy, fordi han er født og opvokset i Texas.
"jo jo. Han kommer lige om lidt." Jeg vender mig om, og ser Newt komme ud fra Security med mor.
Jeg ligger min taske fra mig, og går hen til de andre.
"Der har vi jo Angel." Der kommer et par store hænder rundt om maven på mig. Det er Tattoo. Jeg kan se det på korset på den ene hånd, Tattoo har vildt mange tatoveringer.
Det var også ham, der fik ideen til at vi alle i gruppen skulle have en tatovering af et kors. jeg fik lavet et på ryggen. Det ligner et kors med vinger, og så står der FAMILY FOREVER. Newt har et kors over brystet, og det samme har Cowboy også.
Jeg bliver løftet et par centimeter fra gulvet. "NEJ STOP." Jeg er ved at dø af grin. Og prøver at vriste mig fri.
"Hey Tattoo. Ka' du så sætte min søster ned ellers vanker der bank." Newt kommer grinende hen til Tattoo og mig.
"okay okay så, hvis det skal være på den måde." Tattoo sætter mig ned grinende, og giver mig et kram. "Hey Tattoo." Jeg giver ham et kram. "hej Angel. Sorry jeg kunne ikke lade hver. Du er jo så lille." Tattoo griner og smiler til mig. Jeg griner bare som svar.
