Navnet er Alison. Det vidste du sikkert godt.
Jeg har ikke rigtig noget efternavn, men det er vel også ligemeget.
Tjah, lige nu render jeg rundt med pink hår - mod min vilje. Arh okay, det er mere pastel pink. Det må være solen der slider på farven - stadig mod min vilje!
Men mine øjne er trods alt stadig krystalblå.
Jeg har fået lidt sol efter jeg er kommet hjem, så helt hvid er jeg ikke.
Min familie er selvfølgelig stadig død, men i alle papirer du vil kunne finde står jeg som familien Aktiv-Crystals adaptivbarn. Og ja, det er stadig et åndsvagt navn.
Jeg er stadig allergisk overfor Aktivia - det bliver jeg nok ved med at være -, men jeg er endelig sluppet væk.
Jeg har fundet Gabi - det er nok mere omvendt, men whatever - og jeg er startet i skole i Freedomia igen.
Jeg er begyndt at gå til sang, men ellers plejer jeg at sove eller være sammen med Gabi i min fritid.
Orv ja! Det glemte jeg næsten! Jeg bor på en af de velhavende gårde i Freedomia! Familien Portman har virkelig været til stor hjælp. Nu har jeg på en måde en mor(sygeplejerske) en far(portåbner) en storebror(i lære som smed) og en lille søster(kun to år). De er virkelig søde!
Siden vi nu bor på en gård er der en del arbejde. Ikke fordi vi har enormt mange dyr. Kun to heste og en kat.
"Ey! Kommer du?!" Råber Gabi ude fra gården. Mrs. Portman har bedt os fodre hestene hver morgen. Så det gør vi så.
"Kommer!"
Jeg tager det første stykke af trappen to trin af gangen.
"Nå, fuck det" hvisker jeg til mig selv og rutsjer ned af gelænderet det sidste stykke af trappen.
Jeg skynder mig at tage mine sko på og griber fat i jakken. Så har jeg så det problem med at være lidt for hurtig. Det vil sige at jeg lige pludselig ikke kan komme længere, fordi jeg glemte at tage jakken af knagen, så jeg ender med at ligne et stort spørgsmålstegn der bare har taget fat i en jakke.
Det ser altså ikke så smart ud.
Jeg sukker og tager jakken ordentligt af knagen, denne gang. Jeg styrter ud og finder ud af at der faktisk er for varmt til at tage jakke på.
Og det var altså ikke Gabis bare mave der fortalte mig det.
Jeg laver en frustreret lyd og smider jakken på jorden.
"Er man lidt morgensur idag?" Spørg Gabi med et skævt smil.
"Nej. Der er bare alt for varmt til at have jakke på!" Klager jeg. Det går op for mig at jeg måske godt kan være en lillebitte smule morgensur, måske... "Okay. Lidt morgensur..." Hvisker jeg.
Gabi laver en håndbevægelse, som for at fortælle mig, at vi skulle fodre de heste nu. Ikke om 1 minut, men nu.
"Tror du overhovedet de ved de er sultne?" Spørg jeg flabet og tager den ene spand med foder, Gabi har hentet.
"Nej, det tror jeg ikke." Svare han glad og begynder at gå.
- De er da ikke en skid sultne før vi siger der er mad. Tænker jeg.
Vi går over til den hvide stald. Eller det vil sige: jeg slæber mine fødder efter mig, mens Gabi lunter afsted som en glad hund og kigger sig en gang imellem over skulderen efter mig.
- Hvordan kan han altid være så glad. Er han på lykkepiller eller noget?
Vi får fodret hestene ret hurtigt. Som altid.
"Op med humøret! Det er jo ikke fordi du skal tilbage til Helvede imorgen!" Siger Gabi og puffer til mig.
Jeg kan ikke lade være med at grine.
Da vi var små kaldt vi altid Aktivia for Helvede. Den gang vidste vi dog ikke hvor forfærdelig Aktivia egentlig er. Det ved Gabi stadig ikke, men jeg har været der, og vi har haft ret hele livet.
Jeg begynder først at holde op med at grine da Gabi brat stopper sit grineri.
Jeg har grinet så meget at jeg står foroverbøjet og hiver efter vejret.
"Kan De fortælle mig hvor jeg kan Finde mrs. Alison, sir" siger en dyb stemme.
Mit hoved flyver op og mit hjerte springer et slag over. Den accent. Den er ikke her fra.
----------------------------------------------------
Jeg er så ked af at jeg ikke skyndte mig at lave første kapitel!
Jeg er bare elt oppe at køre over at min fanfic har +1K læsere! Holy sh*t!
Jeg bander normalt ikke, men det der! Wow! That's amazing!
Well, jeg håber virkelig I kan lide det første kapitel, og hvis ikke, så kom med nogle forslag til hvordan jeg kan gøre det bedre :)
Vil virkelig gerne blive bedre til det her'
- M x
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Freedomia
Короткий рассказ{toeren til Aktivia. Så hvis ikke du har læst den, så skulle du måske overveje det} Alison er tilbage! Hun mener stadig hendes liv stinker, men hun befinder sig ikke i Aktivia mere. Hun står stadig som hr. og fru. Aktiv-Crystals adaptivdatter i pa...