Try not to fall in love with any of the boys. (Dansk)

Jeg stod udenfor med Harry, mens min mor og far krammede mig bare en sidste gang. Harry er min fætter, min (næsten) yndlings, for at være præcis. Jeg skulle flytte ud af mine forældres hus, og ind i en lejlighed udenbys, med hans band.

Mit navn er Annie Styles, min far og Harry's far er brødre. Vi er lige gamle, og indtil sidste år gik vi i samme klasse. Så gik han til audition på X-factor, og han har ikke været meget hjemme siden. Han kommer kun kort på besøg når jeg har fri fra skole.

Men denne sommer tilbringer jeg med ham og hans band. Jeg skal hjælpe dem med at skrive sange. Det er et af mine skjulte talenter, men Harry er en af de få jeg har fortalt det til. Plus, jeg har længe ville møde hans venner.

"Jeg elsker dig, skat!" Råbte min mor, da jeg åbnede døren til passager siden i Harry's bil.

"Jeg elsker ogs' dig mor!" Råbte jeg tilbage.

Harry vinkede farvel til dem, og begyndte at bakke ud af min lange indkørsel. Vi havde ikke kørt længe, før han begyndte med reglerne.

"Okay, hvis du skal bo i et hus fyldt med drenge, bliver vi nødt til at ha' nogle grundregler."

Jeg nikkede. "Okay."

"Nummer et." Han holdt en finger op, og kiggede hen på mig, "prøv ikk' at blive noget der bare der ligner forelsket, i nogen af drengene." Han grinede. "Og der bliver absolut INTET med at dele værelse med en af dem!"

Jeg grinede ved tanken om at dele værelse med en af Harry's venner, han fortsatte. "Nummer to. Vi er ikke hjemme hver mandag til fredag, klokken 9 til 16, så det ville være rart hvis du ville gøre lidt rent i huse. Jeg er virkelig ked af at spørge dig om det her, men at bo med de drenge er forfærdeligt uhygiejnisk." Han rynkede næsen i væmmelse.

"Selvfølgelig. Det er da det mindste jeg kan gøre som tak for at jeg må bo hos jer. Berry Harry."

"Nummer tre. Vi kalder ikke Harry 'Berry Harry'! Nogensinde!"

Jeg grinede højt og Harry rullede med øjnene. Harry og mig, er ens på visse punkter. For eksempel når vi ruller med øjnene, så får vi det samme ansigtsudtryk. Vi har også de samme blå-grønne øjne, og de samme krøller. Men vi har ikke samme hårfarve. Harry har kastanje brunt hår, mens jeg har arvet min mors askeblonde hår. Jeg er faktisk tilfreds med min hårfarve. Og så er Harry 25 centimeter højere end mig, selvom jeg har gigantiske hæle på det meste af tiden.

Efter omkring en times kørsel, stoppede vi ude foran den her virkelig flotte lejligheds bygning. Vi gik ud af bilen, tog mine tasker for bagage rummet, og tog elevatoren til femte etage i den luksuriøse bygning. Harry tog sine nøgler op af lommen, og placerede dem i et nøglehul, lige neden under et stort dør håndtag. Nummeret på døren var 5H, det blev jeg nødt til at huske.

"Vær stille! Jeg er sikker på at drengene sover, og-" han blev stoppet af lyset der blev tændt, og fire drenge der råbte, "OVERRASKELSE!!!"

Jeg lukkede øjnene og prøvede at få mit hjerte til at slå igen, ligesom Harry.

"Hvad er der galt med jer?" Grinte Harry.

"Annie!" Råbte en dreng med uglet brunt hår, og gav bjørnekram.

Jeg smilte. "Vi har hørt så mange pæne ting om dig. Jeg er næsten sikker på at det også er tilfældet med os!"

Jeg fniste. "Jeg kan godt fortælle jer hvad jeg har hørt, jeg ved bare ikke hvem der er hvem." Jeg prøvede mig at gætte ud fra de beskrivelser af udseende Harry havde givet mig, men uden held. Jeg har aldrig rigtig været god til sådan noget.

En blond dreng, med irsk accent, var den næste til at kramme mig.

Jeg vidste at det var Niall, på grund af hans accent. Den var super charmerende. "Har Harry sagt hvor vild han er med mig?"