Try not to fall in love with any of the boys. (Dansk)

Kapitel 2

Jeg rullede mig i min kryllede dyne. Mine øjne åbnede i et kort øjeblik, og jeg blev blændet af solen. Jeg sukkede og åbnede mine øjne igen, denne gang for at vænne mig til lyset. På mit ur stod der at klokken var 10 over 9. Jeg kiggede for at se om Harry stadig var i sin seng. Det var han ikke. Selvfølgelig var han ikke det! Han sagde jo at de var i studiet fra 9 til 16.

Jeg gik ned for at tage et bad. Det var dejligt opkvikkende. Især efter nattens aktiviteter!

Jeg gik tilbage til mit værelse. Med kun et håndklæde til at dække mig. Jeg tog et par beige stramme jeans, og en blomstret tank top. Jeg skulle ikke ud, så jeg behøvede ikke at gøre noget ekstra ud af mit udseende.

Jeg besluttede at nu ville være et godt tidspunkt for mig til at ordne drengenes vasketøj, som havde ophobet sig i uendelige mængder tid.

Jeg gik ind på hvert af drengenes værelser, for at se om de havde noget vasketøj. Det var mildest talt rædselsfuldt! Louis' var nok det værste! Der var madrester og plettet tøj alle vegne, i forskellige store bunker!

Jeg fandt let deres vaske rum, hvis man kan kaldet det det. Det var et skab med en vaskemaskine og en tørretumbler. Jeg puttede den første omgang i vaskemaskinen, og gjorde klar til den næste før jeg gik.

Jeg sukkede og satte mig på mig på sofaen. Min mave rumlede, jeg kiggede på det lille ur på tv'et, 12:30. Allerede?! Jeg gik hurtigt ud i køkkenet og lavede en sandwich.

Mens jeg spiste, hørte jeg døren åbne. Jeg stivnede. Der var helt stille, indtil jeg hørte Harry. "Annie? Er du hjemme?"

"I køkkenet!" Råbte jeg.

Niall, Zayn, Liam og Louis, løb gennem døren mens de forklarede hvor sultne de var, og at de nok ville dø hvis jeg ikke fodrede dem. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog, men jeg tror det tog 10 minutter at lave drengenes sandwich. Selvom Harry lavede sin egen!

"Taaaak!" Sagde drengene mens de tyggede.

Jeg grinede lidt af de undertrykkede lyde. "Altid drenge."

"Annie kære, kom og sid ved siden af mig." Liam pegede på en Tom stol ved siden af ham.

Jeg satte mig i træ stolen. Drengene var ikke ligefrem hus designere, men de havde gjort det ret godt. Specielt spisestuen var flot indrettet. Væggene var dækket med gyldent tappet, gulvet var en blank kastanje brun overflade, som matchede de gyldne stearinlys og træbordet.

"Hvordan går dagen?" Spurgte Liam.

Jeg kørte en hånd gennem mit hår. "Ikke specielt godt siden jeg skulle vaske jeres beskidte tøj."

Drengene kiggede på mig som om jeg var den skønneste person på hele jordkloden.

"Jeg troede jeg skulle ha' joggingbukser på resten af mit liv!" Udbrød Niall. "Tak Annie! Mange tak!"

Jeg rystede på hovedet. "Det er ikke noget. Jeg er vant til at vaske min brors og mit eget tøj derhjemme hele tiden."

Min bror var et svin! De her drenge var ikke lige så slemme som ham! Okay, Daniel er ældre end dem. Men det er ikke pointen! Jeg har virkelig intet imod at vaske tøj.

"Du betragter os som dine brødre allerede?" Louis gispede. "Velkommen til familien sys." Louis der sad bed siden af mig, rodede i mit allerede kryllede hår.

"Vi kan ikke være i familie. Du ser for godt ud til at være min søster!" Tilføjede Zayn, og smilede.

Jeg var ganske smigret. "Nej Zayn, vi er ikke i familie! Du er for hot til at være min bror!"