Why? { Ethan & Grayson Dolan } DANSK

01

"Melina! Melina!! Kan du høre mig!?" Råber en læge. Jeg ligger i en seng som jeg kan mærke kører, med en maske over min mund og næse. jeg har svært ved at trække vejret. Først nu går det op for mig hvad der er sket. Jeg lukker mine øjne op, og kan se at en læge står foran mig. De går hurtigt lægerne. Jeg er på hospitalet. Jeg panikker lidt og prøver at bevæge mig, men det lykkedes ikke. Jeg kan ikke mærke noget, andet end mit hjerte banke. Jeg får udspilede øjne fordi at jeg panikker. Jeg kan mærke jeg bruger for mange kræfter på at panikke, så jeg lukker mine øjne igen, og sover. Jeg hører stadig at lægerne kalder på mig. Men jeg er blevet for træt i hovedet.

' Jeg har nu sovet i 20 timer, og er stille begyndt at være vågen. Jeg kan høre en der banker på. Jeg åbner stille øjnene, for jeg er stadig træt. Personen åbner stille døren, og kommer med en buket blomster, og en lille sød bamse. Det var Ethan. "Melina?" Jeg kigger over på ham. "Hør. Jeg er virkelig ked af det der er sket. Det var slet ikke meningen du skulle blive sur. Og slet ikke meningen at du skulle havne her. Og.. jeg er aller mest ked af det jeg skrev til dig.. Jeg kunne bare ikke helt finde ud af om jeg bedst kunne lide dig, eller Kylie.. Je-jeg.." Jeg kan høre at han stille bryder sammen. Han taber blomsterne og bamsen. Han begynder at græde. "Jeg er fucking ked af det! Jeg vil ikke miste dig! Jeg har alligevel slået op med Kylie.. For din skyld.. please svar Melina.?" Jeg kan næsten ikke udtale hans navn, men jeg prøver hvad jeg kan. "Eth-Ethan.?" "Mhm?.." "D-det skulle..du i-ikke ha' gjort.." Han skynder sig at kigge på mig. "Jo Melina! For det er dig jeg helst vil have..." Græder han. Jeg er alt for træt, og kan ikke klare at sige mere, så jeg ligger mig til at sove igen. '

* HØR 'Hearing - sleeping at last' *

Det banker igen på døren, og jeg ser en læge. "Melina Parker?" Det er en dame-læge der går ind til mig. "Der står en ung mand og vil snakke med dig. Han siger han hedder Grayson." Men hvad med den gang Ethan kom? Der kom jo ikke nogen ind for at sige at Ethan kom? Jeg tænker godt efter, og finder så ud af at jeg har drømt. "Skal jeg lukke ham ind?" Spørger hun. Jeg nikker bare. Grayson kommer ind, og sætter sig for enden af min hospitalsseng. "Hej." Siger han så. Jeg smiler bare, for jeg kan ikke sige noget; min stemme ar for svag. "Går det bedre?" Spørger han. Jeg nikker. "godt. Melina?" Jeg kigger ham ind i øjnene, men han kigger bare ned i sengen. "Hør.. Ethan, han-øh.. Han.." Grayson ser trist ud. "Han har.." Han begynder stille at græde. Jeg prøver at løfte mig selv op, så jeg kan komme over til ham, men det lykkedes ikke. Jeg prøver så istedet, med alle mine kræfter, at sige noget til ham, men der kommer kun to ord ud. "..Hv-hvad Gray?.." Der er stille. "Ethan er her ikke længere...Efter han havde fået af vide at du var tæt på at dø...Så..Så begik han selvmord.." Grayson græder. Sådan rigtigt meget. Igen får jeg kun ét ord ud. "Hvorfor?.." Han svare ikke. "Åh Melina! Jeg kan ikke uden ham!.." Han styrter hen imod mig og holder om mig. "..Jeg kan virkelig ikke...Jeg kan ikke..." Græder han. Jeg fælder også en tåre eller to. Jeg er helt mundlam..

~ FORTSÆTTES ~