Best friend or more?! //LisaAndLena//

Hospitalet

(IKKE RETTET FOR STAVEFEJL)

Jeg vågnede ved en masse bippende lyde. Jeg kiggede mig til venstre og så Lisa ligge uden åbne øjne. Jeg satte mig op, så alle tingesterne begyndte at bippe endnu hurtigere. "Lisa!" Nåede jeg at sige inden alt blev helt sort. Jeg kunne se mig i den hvide hospitalsseng. Jeg vendte mit blik om mod Lisa som også lå og 'sov'. Hvad med mine forældre?! Jeg skyndte mig ud af døren. De sad der. Lige i stolene. De græd. Jeg viftede med armene, for at de skulle se mig.. Men uden held.. De kunne ikke se mig.. Er jeg død? Nåede jeg lige at tænke inden alt blev hvidt.

Lena's P.O.V (Point. Of. View.)

Jeg kunne høre nogle storme ind af døren. Jeg kunne høre nogle tale, uden at høre hvad de helt præcist sagde. Jeg hørte nogen tale om nogle tale om min puls? Stemmerne blev til hvisken, og pludseligt var den stille hvisken også væk. Jeg hørte en dør der åbnede og lukkede. Jeg prøvede at skrige, men det hjalp ikke noget. Ingen kunne høre mig.. Jeg hørte igen en dør åbnede sig. Jeg hørte nogle hulk. Det lød som en mand og en dame. Jeg prøvede at løfte mit hoved. Jeg kunne ikke. I stedet prøvede jeg med min finger. Den bevægede sig! Jeg blev ved, og pludseligt begyndte mine tæer, også at kunne bevæge sig. Jeg blev ved, og i stedet for hulken hørte jeg nu hvisken. Mor og far? Det lød som dem! Det lød som om de rejste sig så hurtigt op så stolene smækkede ind i væggene. Jeg kunne mærke nogle tage fat i mine hænder. "Rolig skat, vi er her" Det var altså mor og far! Alt blev igen sort.

-2 Dage senere-

Jeg åbnede øjnene, og kiggede rundt. Alt for lyst! Jeg gned mig i øjnene. To personer kom spurtende hen mod mig. "Årh, skat jeg er så glad for at se dig!" Skat... Skat? SKAT!!! "Mor og far!!" Vi krammede hinanden, og et par tåre trillede ned af mors kind. Jeg syntes der manglede noget.. Hvad kunne det mon være?... LISA! Jeg kiggede rundt i værelset for at finde hende. Der! "Lisa!" Hun lå også med åbne øjne. Jeg fældede en tårer. Jeg skulle til at rejse mig op, da mor skyndte sig at stoppe mig. "Du må altså ikke rejse dig op!" Jeg skyndte mig i stedet at række min hånd over mod hende. Hun tog fat i den, og vi smilte til hinanden. "Vi går lige ned og henter noget mad til jer" Smilede far. Jeg nikkede stille og, kiggede rundt i rummet igen. Der lå to drenge ovre på den anden side af værelset. De lignede hinanden på en prik! Jeps, en prik. Den ene havde en skønhedsplet lige over læben. Han var den eneste af dem der var vågen. Jeg blev ved med at stirre på hans skønhedsplet. Lige pludseligt opdagede han, at jeg stirrede, så jeg skyndte mig at kigge over på Lisa. Vi holdte stadig i hånd. Jeg smilte til hende. Først nu opdagede jeg at jeg havde alle mulige sugekopper, siddene fast på min krop. Jeg prøvede at trække en af. Den var for stram, så jeg lagde flere kræfter til og fik den af. Hvad er det til? En læge kom spurtende ind af døren, og skyndte sig over til mig. Hun skyndte sig at sætte den fast igen, og gav mig så en hel masse skæld ud. Jeg hørte ikke efter. Jeg havde for travlt med at kigge på drengene på den anden side. "Forstår du det?!" Spurgte lægen. "Jaja" Løj jeg. Hun vendte øjne af mig, og gik så ud igen. Jeg kiggede over mod ham med skønhedspletten. Uden at vide det havde vi fået øjenkontakt. Han smilte til mig, og jeg smilte igen. Døren åbnede sig og fire mennesker kom grinene ind af den. To af dem var mor og far, og de andre kender jeg vidst ikke. Mor og far kom over til Lisa og jeg, imens de andre gik over til: Hr. Skønhedsplet og Hr. Uden-Skønhedsplet. Jeps. Perfekte navne... Nope.. Nej.. Faktisk rigtigt dårlige navne. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde dem, så det må være deres navne for nu.. I mellemtiden var Hr. Uden-Skønhedsplet vågnet. De gav os en bakke hver og vi begyndte at spise. Forældrene gik ud igen, og nu var vi kun os fire. Jeg kom IGEN til at kigge over på Hr. Skønhedsplet. Vi fik øjenkontakt og han sagde: "Hej, Jeg er Martinus. Hvad hedder du?" Jeg var lidt i tvivl om han sagde Martinus eller Martinius. Jeg tror det er Martinius. "Jeg hedder Lena" Smilede jeg tilbage. Mine forældre kom ind af døren med en læge. Ikke den samme som før, men en ny læge. "Hej, jeg hedder Dorte. Jeg har lige en ting vi skal tale om, så jeg trækker liget gardinet fo-" "Nej nej, det er fint nok" Smilede jeg tilbage. De kiggede alle sammen mærkeligt på mig. "Nå okay-" Hun kom tættere på Lisa og jeg. "- i to kan udskrives on to dage; altså på onsdag" Jeg smilede over hele hovedet. Hun smilede til os begge og gik så igen. Jeg kiggede hen på Lisa som også smilte. Jeg gav hendes hånd et klem.