Damn Marcus og Martinus.

1// 'gør mig usynlig'

Ida's synsvinkel

Jeg sad med hovedet smørret ned i et træbord. Op ved tavlen stod vores lære. Han har mange rynker, sort hår og skæg. Han hedder Jacob. Han er en stor idiot. Han tror alt går godt og alle har det fair. Mens hans blik så snart er væk begynder det at brænde op, ligesom i helved. Ja, vi er i skole hvis i ikke havde regnet det ud. "Så har vi fri.. og forresten skal vi have norsk for første gang," sagde Jacob spændt på en eller anden mærkelig grund. "Hvem er så lige norsk læren?," spurgte Rebekka selvsikker, hun er en selvfed idiot. Hun er meget pæn, og har bryster. 'Godt spørgsmål' tænkte jeg. "Ja vi har jo ikke nogle, så... Marcus og Martinus," sagde Jacob og smilte spændt. En masse jublen spredte sig i klassen, det var mest pigerne. "IHHHH," skreg jeg højt. Jeg fik en lille klump i halsen som udviklede sig til en stor klump. Det er første gang i 2 år jeg har sagt noget højt foran klassen. Ja? Jeg er stille.. i know. Der blev en akavet tavshed spredt rundt i klassen. Jeg kunne mærke der var øjne på mig. Men seriøst, jeg er stor fan af Marcus og Martinus. Jeg kan næsten ALT om dem. Jeg tog min skoletaske om på ryggen og traskede ud mod rummet. Jeg tog min jakke på og mine sko.

-der hjemme-

"MOR," råbte jeg glad. Jeg plejer aldrig at være glad. Men jeg er nu heller ikke helt glad for en stor del af mig er trist og bange mens den anden del af mig af glad. Ingen svar kom frem. Jeg tog min jakke af og mine sko. Jeg gik nysgerrigt ud mod køkkenet. Jeg gemte mig bag min væk. Jeg så min mor. Hun drak.. alkohol? Hun skyndte sig at sætte flaskerne på plads. Jeg løb ind i sofaen. Drikker min mor virkelig? Åhnejåhnejåhnej. Min mor kom hemmelighedsfuld hen til mig. Jeg så ned i gulvet og fik en klump i halsen. "Hvad så skat?," spurgte hun stille. Jeg begyndte at hoste falsk. "Jeg går op på værelset," sagde jeg stille. Jeg gik ind i min mor med vilje og så op på værelset. Min mor drikker? Hvor længe har hun gjordt det?. Plizz gør mig usynlig.. ved hun ikke jeg har følelser?.

Jeg smed mig i sengen og fandt min mobil frem. Ingen beskeder. Jeg gik ind på Facebook. En besked var poppet frem. Jeg gik ind på beskeden. En fremmede pige skrev til mig. "Hej," stod der. Jeg tænkte først 'What the..' inden jeg svarede tilbage. "Hej, hvem er du?," skrev jeg mærkeligt. "En pige uden venner, og du skrev du ingen venner havde," skrev hun overraskende hurtigt tilbage. Jeg fik ondt i min mave, var det ondt ment? "Jep..," skrev jeg tilbage. Møgdag! Jeg slukkede telefonen og lagde den på skrivebordet.