Duften af nyt ramte mine næsebor, i det sekund jeg trådte ind i det nye hus. "Er her ikke dejligt skat", råbte min mor udefra bilen af. "Jo, her er da meget hyggeligt", prøvede jeg at svare med så meget begejstring som muligt. Jeg kunne fornemme på mor at hun ikke helt hoppede på den, men rodede ikke mere i det. En ny start havde jeg fået at vide, ville hjælpe. Jeg tvivlede men, ville lige give det et skud, vi var trods alt flyttet i den anden ende af landet. Langt væk fra mine venner.
Nå ja, jeg har da helt glemt at introducere mig og mine nærmeste.
Jeg hedder Julia Johnson, og jeg er lige fyldt 16 år. Jeg har en blanding af blond og brunette, aka leverpostejs-farvet hår, jeg har en blanding mellem blå og grønne øjne ifølge min mening, men alle siger at jeg har blå øjne, og er mellembrun i huden. (Cara Delevingne)
Liam, min bedsteven er også 16 år, han har mørkebrunt, "strit-agtigt" hår og klare lyseblå øjne. Han spiller fodbold, og er en rigtig gentleman. Vi har været venner siden 0. klasse. Jeg har en lille mistanke om at han går og crusher på en eller anden. (Sean O'Donnell)
Ella, min bff er 15 år. Hun er rent ud sagt et kinder æg (brunette udenpå, blondine indeni, hvis i forstår), eller ikke helt men for det meste. Misforstå mig ikke, for hun har et hjerte af guld og en hjerne af, ja, nå men hun har ihvertfald et hjerte af guld, hvis jeg ikke allerede har sagt det. (Zendaya)
Min mor, er en 46 årig læreinde og har været det de sidste mange år. Hun er en rigtig hønemor, men er også en god "reserve-veninde", når man har brug for det. Hende og min far har været gift i 23 år vil jeg skyde på.
Min far, er en 48 årig advokat der altid arbejder, og derfor næsten aldrig er hjemme og hvis han er hjemme er det fordi han arbejder hjemmefra. Som sagt har ham og min mor været gift i knap og nap 23 år.
Og det var det, eller jeg har det som om at jeg har "glemt" en person. Nå, så må vi se om jeg senere kommer i tanke om hvem det kunne være.
Nå, men tilbage til mit liv (historien)
Ja jeg var flyttet fra Århus til Helsingør, så det var da ihvertfald i den stik modsatte ende af landet. Men det var som sagt for mit eget bedste, at starte på en frisk nu hvor vi alligevel skulle flytte, havde psykologen sagt højt og tydeligt, op til flere gange endda.Jeg glemmer aldrig den feed back jeg havde fået fra Liam og Ella, da jeg havde fortalt dem "nyheden".
//Flashback//
"Jeg flytter til Sjælland", det var den sætning jeg stod foran spejlet og øvede mig på at sige. Det gik meget godt, indtil det faktisk gik op for at jeg skulle flytte flere timer væk fra mine aller bedste venner, jeg normalt kun boede få minutter fra. Tanken fik nogle tårer til at melde sin ankomst i øjenkrogene. Jeg prøvede at blinke dem væk, men det resulterede bare i at jeg 20 sekunder senere sad med mit tårer befængte ansigt gravet ned i mine hænder, og bare hulkede, som gjaldt det mit liv. Efter lidt tid, hvor mine tårer bare havde fået frit løb, fik jeg brugt nogle af de sidste kræfter jeg havde i mine hænder på at rykke dem lidt, så jeg kunne se ned på det armbånds ur de to lorte (aka Liam og Ella) havde givet mig i min 15 årige fødselsdagsgave, for så at se at der kun var en time til at jeg skulle mødes med dem på vores stam-cafe, Tutte's cafe. Jeg fik grædt nogenlunde færdig, før jeg fik mig taget sammen til at tage et lynhurtigt bad, for at clear my mind, så jeg ikke fortryder og trækker det ud til sidste dag inden jeg flytter. Lige nu er klokken 16:30 og jeg skulle mødes med dem klokken 17, så jeg havde cirka 20 minutter til at få tøj på og klasket et nyt lag makeup i hovedet. Mit outfit bestod bare at et par sorte ripped jeans og en casual tshirt med en grå hoodie udover. Jeg smuttede ud til entreen for at tage mine vans old skool sneakers på. "Farvel", skreg jeg så højt jeg kunne for at være helt sikker på at mor hørte det, da far var på arbejde som sædvanligt. Idet jeg åbnede døren skreg min mor: "Vi ses skat, held og lykke". Jeg fik mumlet et tak lige da jeg var smuttet ud af døren. Jeg havde fem minutters gang, på gå ben hen til Tutte's, så jeg skulle skynde mig en lille smule meget. Da jeg kom hen til Tutte's, så jeg at de var kommet. De sad bare og snakkede, så da jeg kom stoppede de bare og hilste som vi nu altid gør, men denne her gang virkede anderledes. Nok fordi jeg vidste det nok ville blive et af de sidste møder her på Tutte's. "Hvad var det du ville tale om", spørger Ella, sikkert for at kvæle den stilhed der havde sneget sig ind. "Jo" starter jeg, "det var faktisk fordi....... uhm......ej, nu siger jeg det bare. Jeg skal flytte til sjælland", afsluttede jeg så. Hvis det ikke var fordi deres kæbe sad fast på deres ansigt så var den 100 p røget på gulvet med et ordentligt dunk. Efter at de havde siddet sådan i godt og vel 2-3 minutter udbrød Liam pludseligt "A'var", hvor han derefter tilføjede, :"Er du seriøs?". Jeg nikkede lige så stille og roligt som jeg kunne, da jeg ikke ville virke ivrig, men mere trist. Giver det overhovedet mening? Det håber jeg.
//Flashback Slut//
Heii alle sammen.
Jeg håber at i nød første kapitel af
"Why Me?"
Hvis i kunne lide den, så må i meget gerne stemme og smide en kommentar på hvad der kunne forbedres og/eller ting der kunne ske senere.
See ya later❤️
YOU ARE READING
Why me?
Teen FictionHans hænder sad fastklemt mellem min rystende krop og væggen, imens mine øjne prøvede at fange et glimt af en mulig flugtvej, i det rod af et værelse, han havde. "Julia kan du svare på det?", afbrød heksen hov, jeg mener min matematiklære, mine tank...