My Badgirl

~ Kapitel 2 ~

Der stod...

"du har en rigtig god røv i de der bukser,))". Okay det der gav ingen mening? Altså hader han mig ik? Jeg tror altså ikke helt på, hvad han har skrrevet. 1: de sidder og griner af mig lige nu. 2: han kan jo ikke lide mig.
Jeg rejser mig op for at smide noget i skrællespanden, da Marcus går efter mig, giver mig det største klask i røven og går tilbage til sine venner og giver dem en highfive hver. jeg tager min taske og går. Ikke hjem, hvor ved jeg ikke, jeg skal bare væk. jeg ser på klokken da jeg går ud af skolen, den er 07:59 så jeg kan godt nå ud før timen starter. Jeg løber mod det store træ, der ligger ude foran skoven. Det står helt alene. Ligesom mig. Jeg løber derover, sætter mig opad træet og tænker på hvordan jeg skal takle det med Marcus. Altså jeg kan jo godt lide ham, men han kommer jo aldrig til at kunne lide mig jo.

Jeg beslutter mig for at tage hjem. Det kan jeg jo ligeså godt eftersom kl er ved at blive 14:00. Ja jeg sad ude ved det træ i så lang tid, men det er altså fordi det er det eneste sted jeg kan få alle mine tanker ud.
Jeg træder ind af døren til huset. Det første jeg møder er en meget sur mor. "AMALIE HVORFOR HAR DU PJÆKKET FRA SKOLE?!" "JEG GIDER IKKE AT SNAKKE OM DET!!" Svare jeg hende hårdt og går trampende op på mit værelse, smider mig i sengen og ligger mig til at græde. Hvorfor skal alting være så svært, altså helt ærligt det ene øjeblik hader han mig og så det næste siger han jeg har en god røv? Det giver altså minus mening.

Jeg beslutter mig for at gå i seng, så jeg finder mit "nattøj" hvilken egentlig bare er mit undertøj, går ud og børster tænder og ligger/smider mig i sengen og tænker:

Sov godt Amalie, og lad en ny dag i helvede begynde imorgen.
-------------------------------------------------------

Tusind tak for at i læser min historie det betyder vildt meget for mig
-363 ord