Thomas Fucking Johnson ~ F.L

Kap 19// 6 dage siden..

Thomas' synsvinkel:

Jeg kigger skiftevis på hendes læber og øjne. Hun er bare så smuk... Jeg læner mig stille ned mod hende. Hun stopper mig ikke. Jeg kommer tættere og tættere på hendes kønne ansigt.

Tre centimeter.

To centimeter.

Ti millimeter.

Fem millimeter.

Hendes læber er bløde. De føltes som smør i min mund - ej okay. Ad.. Hun er lidt chokeret i nogle sekunder. Men kysser med. Hendes måde at bevæge sine læber på, er guddommelige. Hun er en god kysser.

Anna' synsvinkel:

Han rammer mine læber. Jeg er i chok. Det skete faktisk. Jeg reagere ikke med det samme, fordi jeg koncentrer mig om hans bløde læber. Jeg er hurtigt med på den, og kysser ham igen. Mine hænder finder vej op i hans hår. Jeg river lidt i det og kilder hans nakkehår. Han har glemt at barbere sig, så jeg kan mærke hans bitte små skægstupper, der er vokset ud i nat. De kilder mine kinder.

Han sætter sine hænder på min ryg, og presser mig hen til ham. Han slikker stille om mine læber, og beder om tilladelse. Bare for at drille ham, lukker jeg ikke op. Han smiler stille i kysset og efter fem sekunder, har han bidt mig stille i underlæben. Det gav mig et lille chok, og jeg åbnede op for ham. Fuck mand! Han fandt mit punkt. Rip..

Jeg trækker mig langsomt fra ham, og kigger på ham. Han smiler skævt til mig, og jeg kigger hurtigt væk. Det skete ikke lige, det der? Jeg slipper ham og placere mine hænder i mit skød. Jeg kigger ned på dem. Den sidste jeg kyssede, var Daniel.. Det her føltes helt forkert.

"Hey.. Er du okay?", spørger Thomas mig blidt. Jeg nikker stille med hovedet.

"-Hvad sker der?", spørger han igen. Han ligger en arm rundt om min talje. Jeg sukker og ser op på ham.

"Daniel..", hvisker jeg. Thomas ser på mig med store øjne.

"-Han.. Jeg kan ikke det her.", siger jeg. Jeg rejser mig hurtigt op, og går hen til trappen. Jeg går op på mit værelse og smækker døren. Jeg smider mig i min seng. Hvorfor kom han ind i billedet? Daniel har intet med denne situation at gøre! Han spolerede det hele.. Nej.. Jeg spolerede det hele. Jeg gik. Jeg skred fra ham. Jeg, er problemet...

------->

Efter det der skete i lørdags, har mig og Thomas ikke snakket sammen. Ja, jeg har faktisk ikke snakke med nogle andre, end Louise. Jeg føler at jeg kan sige alt til hende.

Mai kan jeg ikke sige noget til, det er jo hendes bror, og hvad nu hvis hun bliver sur på mig? Det kan jeg simpelthen ikke lade ske, igen.

Josefine har lidt sin egen verden og problemer. Alex render hele tiden i røven af hende. Og før hen, rendte han i røven på mig. Haha. José er lidt på skideren.

Men, i hvert fald. Det er fredag i dag. Seks dage siden dét, skete. Thomas skred efter jeg flygtede op på mit værelse. Jeg har heller ikke kunne koncentrer mig i timerne i skolen. Jeg tænkte hele tiden på en god måde at sige undskyld på. Det var jo ikke hans skyld. Men min. Jeg er bitchen her.

Jeg ved ikke om Thomas aldrig ville se mig igen, men man ved jo aldrig med den dreng. Han kan have én beslutning den ene dag, og så en anden den næste dag. Men i så fald, har jeg en plan til at få ham tilbage. Om det så bliver min største ydmygelse i hele mit liv, så gør jeg det. Den her plan skal bare gå godt...

Jeg går rundt på mit værelse. Jeg tænker over det som jeg skal lave i morgen. Hvordan skal planen udføres? Hvad ville han sige til det? Skal jeg give op, og lade ham være i fred? Nej! Jeg giver ikke op, uanset og jeg så må kræve ham tilbage til mig. Planen er at gøre ham jaloux. Og jeg har allerede valgt synderen. Oliver Barns. Thomas' højre hånd og bedste ven. Drengen som roste mig for min lille prank. Jeg håber bare at han er med på den.

Jeg har min mobil klar i hånden og ryster nervøst. Jeg har tastet hans nummer ind, men jeg kan ikke få mig selv til at trykke på knappen.

Jeg tror der går fem minutter, før jeg tager mig sammen. Jeg trykker på knappen, og tager mobilen op til mit øre.

"BIIP... BIIP... BII- Hallo?", siger en stemme. Oliver. Jeg kan kende den stemme overalt.

"Ehm. Hey Oli. Det er mig. Anna. Du ved. Pigen som tegnede i Thomas' ansigt?", spørger jeg forsigtigt. Han kluklo.

"Ja. Ja jeg kan god huske dig. Nå, men Hva' så Anna? Hvorfor ringer du?", spørger han. Jeg tager en dyb vejrtrækning og puster ud igen.

"Jeg skal bruge din hjælp. Jeg skal gøre nogen.. Jaloux?", siger jeg. Der er stille i den anden ende.

"-hallo?", spørger jeg.

"Hvad skal jeg gøre?", spørger han efter lidt tid. Jeg smiler automatisk. Det her bliver godt...

"-og øh. Hvem skal du gøre jaloux?", tilføjer han. Mit smil falme lidt.

"Øhh.. Det er.. Ehm.. du ved.. mig og.. Øhh.. Altså.. thom.. Ehm.. mas..", stammer jeg. Jeg kan sket ikke for ordnede ud.

"Sig mig. Er det Thomas?", spørger han slesket. Jeg kniber øjnene sammen og nikker stille.

"Ja.", mumler jeg. Oliver griner højlydt.

"Jeg vidste det! Jeg vidste at i havde noget! Wuhuu!", råber han hyper ind i telefonen. Jeg bliver nød til at trække mobilen væk fra mit øre, inden det falder af.

"Jaja, du er for sej. Ville du ikke nok hjælpe mig?", spørger jeg sukkersødt.

"Hvor skal vi mødes og hvornår?", spørger han. Mit smil kommer igen. Det her har bare af at gå godt.

200 VOTES! I er for seje! Det er helt surrealistisk for mig, men det er sgu sandt! To-fucking-hundrede Votes!

Btw, jeg skal sige en meget vigtig ting fra mine veninder, og det er: at jeg, til vinteren, udgiver TO bøger! På samme tid!

De bøger skal følges af sammen, men de har to helt forskellige synsvinkler.

Jeg håber i nød kapitlet!

Au revoir!❤