The letter

433 12 1
                                    

Ulgerne kom med posten, min snehvide, sneugle, White-Wind, kom flyvende med en lille pakke, "Who the hell..." Jeg tog pakken da hun landte med, jeg åbnede den, det var en halskæde? Med et guldligt, Bronze vedhæng? Med noget inden i? Den var lidt svær at beskrive, jeg kunne tyde en grøn slange inden i. Jeg kunne os kende den, Salazar Slytherin's halskæde...Men...Havede Harry Potter, Hermione Granger og Ronald Weasley ikke ødelagt den..? Eller var det, Regulus Black's falske Halskæde? Eller Amulet, hvad end du vil kalde det!...
Der var os et brev, jeg tog det og åbnede det, håndskriften var skæv, gammel men...Os smuk..? Smuk, på en uforklarlig måde...?

Du kender min plan! Jeg vil have du skal føre den videre i livet! Du kender kammeret!

Jeg kiggede tavst på underskriften: Salazar S.
Skulle jeg? Skulle jeg føre hans plan ud i livet? Hvad ville de sige? Hvad ville mine tætteste, bedste og eneste venner sige? Ja, jeg er den mest populære på hele Hogwarts men...De er mine eneste rigtige venner, Will, Amberle, Chen, og Crystal,
Jeg kiggede hen på dem, de grinte alle 3, jeg...Var nødt til det, "Vi ses senere, jeg...Er nødt til at gå.." Jeg rejste mig op, "Vi ses...Noget galt?" Sagde de alle 3 i kor, "Nej...Jeg skal bare gå..Finder jer senere..." Jeg smilte skævt, og forsvandt ud af storsalen.

Jeg sad i den tomme sovesal, på knæ foran min kuffert, jeg åbnede den, og fandt et billed nede i bunden,

Jeg kiggede på det, det var taget sidste år, jeg sukkede stille, jeg kunne ikk', jeg var ikke stærk, jeg var svag, men

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg kiggede på det, det var taget sidste år, jeg sukkede stille, jeg kunne ikk', jeg var ikke stærk, jeg var svag, men...Jeg blev nødt til det! Jeg tog halskæden, eller hvad du vil kalde den, fra min kappe-lomme, og tog den på, brevet fra Salazar lagde jeg ned i et hemmelig rum i kufferten, inden jeg lukkede den, og skubbede den under sengen, jeg tog min stav i hånden, rejste mig op og vendte mig om hvor Crystal stod og kiggede på mig, "Allison...Hvad har du rodet dig ud i..? What the hell are you doing?!" Hun kiggede på mig, og jeg kiggede igen på hende, "Crystal...Jeg kan ikk' være sammen med dig mere, jeg kommer bare til at skade dig! Du må stoppe med at snakke til mig!
Fra nu af, kører jeg solo! Sig det til de andre! Sig det til William, Chen og Amberle!" Mit tonefald var koldt og hårdt, hun gik helt hen til mig og hendes hånd ramte min kind, hårdt. "Hvad fanden laver du?!" Jeg kiggede vredt på hende "HVAD FANDEN TROR DU!" Hun var fuldkommen ved at miste sin kontrol, sin selv kontrol, "GØR DET JEG SKAL!" Jeg kiggede vredt på hende, mine øjne lynnede, "DU ER MÅSKE SLYTHERIN-QUEEN! OG DEN BEDSTE SØGER! MEN VED DU HVAD DU OS ER?! DUMMERE END EN FUCKING, FREAKING DØR! FOR DEN ER MEGET, MEGET, MEGET KLOGERE END DIG! ALLISON SLYTHERIN!" Hendes ord, ramte mig, "TAK! JEG SÆTTER VIRKELIG PRIS PÅ DINE 'SMUKKE' ORD!" Jeg gik forbi hende og ud af Sovesalen, og ud af Opholdsstuen, jeg var så vred jeg kunne hamre min hånd ind i et eller andet. Jeg gik ud på pigernes toilet, og hamrede min hånd ind i et spejl, glasset skar mine knoger, og min hånd blødte, "Hvad sker der, Berømte Slytherin-Pige..?" En irritriende, lys pige-stemme kiggede på mig, jeg kiggede op, den tilhørte et spøgelse, Hulkende Hulda. Jeg valgte ikke at svare, jeg kunne ikke svare, jeg var for vred, jeg tændte vandet, og lod det løbe over min blodige hånd, et stykke glas havede sat sig fast, jeg hev det ud, og smed det på gulvet, jeg stod længe, uden tid og bare lod vandet løbe.
Jeg vidste hvad jeg hadde gjort, jeg vidste hvad jeg var nødt til, jeg vidste det, jeg vidste hvad jeg var forpligtet til...Jeg vidste bare ikke hvordan...? Hvad skulle jeg nu gøre..?

————————————————————————————————————————————
Hey!...Skriv gerne hvis der er noget jeg kan gøre bedre?...Håber i kan lide den

~H

The Slytherin-Girl! (~Afsluttet~)Where stories live. Discover now