PLING:
Marcus: Hey
Mig: Hvorfor svarede du mig ikke?
Marcus: Min bror kom
Mig: Har du en bror?
Marcus: jeps, men det er ligegyldig, hvor bor du i danmark.
Mig: KBH, hvor bor du i Norge?
Marcus: Øhm Trofors
Mig: Er det er ikke der de der Magnus og Marius bor?
Marcus: Du mener vidst Marcus og Martinus, men jo det er det
Mig: Nice min bedste veninde er mega fan af dem
Marcus: er du da ikke det?
Mig: Nej ikke rigtig, men de synger vel meget godt.
---
Jeg lagde min telefon væk da min mor kaldte på mig, men jeg magted ikke at gå der ned så jeg råbte bare "hvad" der gik lidt tid, hvor jeg bare ventede, men der kom aldrig noget svar ikke at jeg havde forventet det ,men man har vel lov at håbe. langsomt rejste jeg mig op og gik langsomt over til min dør flere gange vendte jeg mig om og overvejede at ligge mig tilbage i den dejlige bløde seng som jeg havde ligget i for under et minut siden, men jeg tog mig sammen og begyndte at gå ned af den alt for lange trappe 1 trin.. 2 trin.. 10 trin... Efter de 15 trin var jeg endelig nede for enden, hvor vores sko stod og jakker hang. langsomt bevægede jeg mig ind i køkkenet, hvor mit første synd var en meget brændt pande og min mor stod med et hviskestykke som hun brugte til at få alt den røg som underlig nok normalt ikke plejer at være her. "Øhm mor hvad her du gang i?" sukkede jeg "Jeg laver da mad" hun sagde det næsten som om ikke havde lagt mærke til at der næsten var ild i hele køkkenet "Ja det kan jeg se, men hvorfor kaldte du?" spurgte jeg "ja ser du.. kan du ikke gå ned og købe pizza" hun udstøde et lille grin mens hun sagde det "Jo selvfølgelig" og så var jeg ellers gået der ned efter pizza (springer lige over maden)
-----
Vi var lige blevet færdig med at spise så jeg gik op på værelset igen jeg var faktisk virkelig træt så jeg valgte at tage nattøj på og børste tænder så det gjorde jeg hurtigt. Efter jeg havde gjort, hvad der skulle gøres lagde jeg mig over i min dejlige bløde og helt fantastiske himmelseng som min mor havde købt til mig i fødselsdags gave jeg rækkede ud efter min telefon og låste den op først der opdagede jeg at Marcus havde skrevet ret mange gange.
Marcus: ja det syndes jeg også.
Marcus: Anna?
Marcus: Er du gået?
Marcus : du er vidst gået
Marcus: Okay, men vi ses så
Mig: hejsa
Marcus: hej hvor blev du af?
Mig: undskyld min mor var ved at brænde huset ned så jeg blev nødt til at gå ned og købe pizza!
Marcus: haha kan lige forestille mig det
Mig: haha det så ret sjovt ud
Marcus: nå, men jeg må løbe vi skrives ved
Mig: ses
YOU ARE READING
Forkert nummer
FanfictionPigen Anna på 14 får en dag en mærkelig besked fra en dreng.