Opgave med Martinus og ny Pige

60 1 2
                                    

Jeg sider lige nu hjemme på mit værelse hos min far.
Okay lad mig lige starte fra starten.
Jeg hedder Martina Stoessel, jeg er 15 år gammel, jeg hos en sindsyg far som slår mig hvis jeg gør noget forkert og hvis jeg kommer forsendt hjem og hvis det er han er meget fuld så kan han godt finde på at voldtage mig, men det er der ingen der ved, fordi jeg ikke har nogle venner, fordi ingen kan lide mig og jeg bliver altid mobbede i skolen og forresten bor jeg Trofors i Norge.

Jeg vågner af min far der råber at jeg skal i skole. Jeg kigger ned af mig selv og ser at jeg ligger helt nøgen i min egen seng, nu kommer tanken tilbage fra igår.

Flash back

Det er aften og jeg er på vej op i min seng da min far spøger mig om hvor jeg skal hen,
"Jeg skal i seng havd tror du?" Svare jeg flabet tilbage til ham, men det skulle jeg ikke have gjordt.
Han kommer hen til mig og hiver hårdt fat i mig og begynder at voldtage mig igen og bagefter tar han en kniv frem og begynder at skære i mig, og lige nu er jeg så svag at jeg ikke kan komme op og hente et håndklæde.

Flash back slut

Jeg står op og går hen og tar den hoodie på som jeg har haft i tre år og har haft den på vær dag i de tre år. Jeg går ud af døren og hen til skole haltende fordi jeg stadigvæk har ondt efter i går.

Jeg går ind i klassen og se alle stå og kigger på mig da jeg kommer der ind.
Der står en ny pige inde i klassen som kigger forudredet på mig som om jeg var et spøgelse.

Efter timen til pausen.

Jeg sidder nede i skolegården da den ny pige kommer hen til mig.
"Hej, jeg vil lige høre om jeg må side her?" spøger hun
"Nej det tror jeg ikke" sagde jeg lidt flabet til hende og rejser mig og går.
Det var ikke meningen at jeg skulle være så ond mod hende, det er bare fordi at efter i gå er jeg bare vildt træt og smadret (bogstaveligtalt smadret)

Vi skal ind til frikvarter og vi har en dansk opgave for om at vi bliver delt ind i par vis også skal vi skrive om den person.
Da mit navn og Martinus navn bliver råbt op ånder jeg lette ud fordi så skal jeg ikke være sammen med de Bitche som er pigerne i klassen.
Martinus kom hen til mig,

"Hej jeg vil lige høre nu vi er makker, om vi ikke skulle tage hjem til dig efter skole?" Spurgte han mig om

"Nej, det kan ikke være hjemme hos mig" sagde jeg bestemt og måske også lidt højt

"Okay, vi kan også bare gøre det hjemme hos mig" sagde han lidt bange agtigt
__________________________________________________________________________________
497 ord, jeg er så stolt over det.
Det er faktisk det jeg er noget længst på, af mine egne historier.
Skriv hvis i gerne vil høre mere og hvis i har ideer til historien.

Marcus & Martinus & Martina StoesselDonde viven las historias. Descúbrelo ahora