Uden Navn

Part 3

Hun hørte et forfærdet kvinde skrig længere hende ad gaden. Skriget blev ved og folk begyndte langsomt og søvnigt at komme nysgerrigt ud fra deres huse og gå mod skriget der ikke et sekund var stoppet.

hun gik efter klumpen af søvnige folk. Pludselig stoppede skriget og alle stoppede forventningsfuldt op. Stilheden blev efterfuldt af endnu et skrig.

De begyndte at går igen og jo tættere de kom på skriget jo mere sikker blev hun.

Jo det var Lissas skrig. Lissa var den eneste nogenlunde rige her. Hun var meget snobbet og pigen havde aldrig kunnet lide hende og hendes skingre stemme. Lissa boede sammen med hendes far en gammel og rar mand og Lissa havde nu i en tid været gifte klar.

Det nok bare svært at finde nogle rige nok at gifte sig med for Lissa boede stadig med hendes far. Lissa havde heller aldrig kunnet lide pigen. Lissa havde engang vist hendes had da pigen en dag var kommet til deres hus. Lissa var kommet sminket og glad ud.

Da pigen havde tigget om mad var Lissas ansigt blevet stramt og hun havde med væmmelse i blikket spyttet ned i jorden og sagt hadsk at pigen kunne skride ad helvede til.

__________________________________________

De kom hen til Lissas hus og smedjen bankede på. Lissa kom grædende ud. "hvad er der sket frue" spurgte smedjen. Hun kikkede dramatisk ud over. Pigen rullede med øjnene. "nogen har stjålet min halskæde" sagde hun dramatisk og en tåre rullede ned ad hendes kinder.

Mængden gispede forfærdet. Pigen udstødte også en lyd. Halskæden var også meget kendt i den lille by. Lissa havde fået den en dag da hun var lille og faren var kommet hjem fra en lang rejse fordi han var købmand inden han blev syg nogle år efter.

Faren var kommet stolt hjem og var gået hen apotekerens mor hvor Lissa var blevet passet. Pigen var blevet fortalt at faren var kommet hen til Lissa og havde taget hende op og havde sagt "jeg har en overraskelse til dig i aften".

Lissa havde gået rundt og fortalt det til alle i hele byen og den aften samlede alle sig uden foran deres hus. Foran huset havde Lissa og hendes far stået. Faren knælende så han var i hendes højde. "jeg giver dig min eneste barn og øjesten" havde han startet med "en halskæde direkte fra dronningens gemakker" havde han sluttet og havde vist en lille halskæde i guld med en obsidian sten på kæden. Pigen havde været der og havde kikket misundeligt på Lissa.

_________________________________________

-"Og det er hende der har taget den" sagde en stemme. Pigen rystede mindet af sig og kikkede omkring. Alle stod og kikkede på hende og Lissa stod med et triumferende smil på læben. "h...hvad" sagde pigen forskrækket.

"Det var da ikke mig... har du beviser" udbrød hun. Folk nikkede som om at det kunne de godt se var mærkeligt. Folket kikkede tilbage på Lissa der havde taget sit grædefærdige ansigt på igen. "kik i hendes lomme".

Pigen fumlede med kjolen og trak hånden ned i lommen og rigtig nok, der nede lå en lille halskæde. Hun tog den op helt paf. Med armen strakt frem for and hende.

Uden at vide hvad hun skulle gøre stod hun bare og kikkede på halskæden