15-05-2014 kl. 21:24
Kære dagbog
jeg har haft en fantastisk dag som jeg ikke plejer at have fordi alle jo hader mig efter det der skete med kysset og med Michelle. Min lærer sagde der ville starte en ny pige i morgen og jeg håber hun ikke er ligesom de andre pige fra klassen som er en flok snopper og som kun tænker på dem selv og deres udseende. Jeg vil give hende et godt indtryk af mig så hun ikke tror jeg er den pige som de andre fra klassen vil fortælle hende hvad jeg har gjort,for det er løgn og jeg prøvede at fortælle sandheden til dem dengang men de tro ikke på mig, ingen tror på mig. Jeg mistede min bedste veninde på grund af den dumme Mikkel fra min parallel klasser 8.B. Jeg glæder mig når jeg kommer ud af den her skole for gider ikke hører på nogle mere, mine lærer, pigerne og drengene fra klassen, alle fra skolen og mine forældre. Det er kun min storesøster som er bekymret og ved hvad der forgår. Hun hjalp mig en smule i skolen men det gik ikke for de var ligeglad i klassen hvad hun sagde. Især pigerne de bliver bare ved og de var bare ligeglad hvad min søster sagde. Nogle gange græd jeg for det var for meget og jeg havde nok problemer der hjemme og i skolen. Har hjemme fik jeg skæld ud for jeg ikke fuldt med i skolen og at jeg ikke var aktiv i timerne. Mine forældre vidste slet ikke hvad der skete på skolen, bare de vidste det. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre dagbog? Skal jeg sige det? Nej. Eller hvad? Nej, jeg gør det ikke for så bliver det nok indu værre og måske hjælper det slet ikke hvis de ved det. De har nemlig alt for travlt med deres arbejde. Hver morgen skal de tidligt på arbejdet og når de kommer hjem går de på deres kontor og arbejder videre. Nogle gange så glemmer de os helt. Der var engang hvor jeg sad i mit værelse på min computer og hørte musik. Min søster var ikke hjemme fordi hun skulle hjem til en. Mine forældre skulle hjem til nogle af min mors kammerater. De skulle af sted klokken 17:00. Jeg gik ud i køkkenet 16:30 for at sige farvel og se om vi havde noget i kølleskabet men da jeg kom ud var de der ikke. Jeg kiggede i deres kontor værelse og de var der ikke, ingen steder. Så jeg ringede til min mor og hun sagde at de var kørt lidt tidligere fordi at de boede langt væk. Jeg sagde til hende hvorfor hun ikke fortalte mig at de var gået også sagde hun det her " hvad skat? var du hjemme? Jeg må have glemt dig. Undskyld skat,vi havde bare stres på." Hun sagde det her dagbog og det gjorder mig faktisk ked af det. Jeg begyndte at græde den aften. Alle hader mig og glemmer mig. Jeg ville ønske jeg kunne flytte skole men så vil mine forældre nok sige nej for det her er den eneste skole i min by :( Nårh jeg må smutte for klokken er mange og er ret træt skal også i skole i morgen :( men glæder mig i morgen hvis hun er en sød piger og ikke er ligesom de andre piger fra klassen og parallel. Giv mig held og lykke! Ses
~ Pigen med ingen venner - Diana
Næste afsnit udkommer snart!
Hvordan er pigen? er hun en snop? Vil hun også mobbe Diana? Kommer der en pige i klassen overhoved? læs videre i næste afsnit!
YOU ARE READING
New boy
RomanceMit navn er Diana og jeg er 16 år. Jeg bor i USA med mine forældre og min storesøster, som er den eneste jeg fortæller mine hemmeligheder til. Jeg er ikke den populæreste pige i skolen. Som man nok kan regne ud, så er jeg en meget ensom pige med ing...