De mørke gader

Kapitel 2

~ Rød taske

Jeg satte mig forsigtigt ned på sofaen ved siden af ham..

Hans surhed og skuffelse mærkede jeg tydeligt. Jeg forstod hans skuffelse, for jeg havde aldrig gjort sådan noget før.

Skuffet ham..

Jeg var altid den som gjorde alt hvad far sagde. Det havde jeg egenlig heller aldrig haft noget imod..

Den perfekte datter.

Far:"Hvad er det du har gang i?"

Spurgte han vredt

Mig:"Sorry jeg kan forklare!"

Far:"Du behøver ikke at forklare, det er slut med fester fra nu af, når du ikke kan komme hjem til tiden"

Mig:"Men far!"

Far:"Ikke noget men"

Far:"Op på dit værelse og smut i seng!" Sagde han og pegede hen mod trappen.

Jeg rullede med øjnene, og gik så med tunge skridt op ad trapperne.

Jeg var hel flad. Så flad, at jeg knap nok kunne huske hvad far lige havde sagt til mig.

Det fløj bare ind af det ene øre, og ud af det andet. Men det sårede mig alligevel. Det at se min far være så vred på mig. Det havde han jo aldrig været.

Jeg gik ind på mit værelse og kastede mig i min store dobbeltseng, som var fyldt med bløde puder.

Mine øjne lukkede i med det samme, og jeg sov faktisk fantastisk på trods af det med banderne og far.

Jeg fløj op af sengen og kiggede på min mobil. 5 ubesvarede opkald fra Cece babe<3. "Fuck!" klokken er 17, Cece og jeg skal være i biograffen kl 17.15!

Jeg tog en tanktop med dyreprint, og et par sorte jeans på. Børstede mine tænder, og tog noget makeup på. Min far skulle arbejde hele sommeren så han var ikke hjemme.

Men det kom mig til gode nu hvor jeg skal i biffen, hvilket jeg slet ikke havde fået lov til hvis far vidste det, efter det igår..

Ingen morgenmad eller noget lå klar på bordet. Så jeg lavede noget toast og te. Det var ikke lige hvad jeg havde været vandt til. Far elskede nemlig at lave morgenmad til mig, og det var han skam også god til.

Jeg sendte en besked til Cece om, at jeg var på vej. Men fik intet svar. Det undrede mig egentlig lidt. Cece var altid på mobilen, og svarede med det samme.

Ja selv i biografen ..

Måske var hun sur på mig?

"Der er dsv ingen Cece som har været her og købt billetter.." Sagde manden ved billetsalget

Hvad mente han med det? Hun burde jo være her.

"Er du sikker"? Spurgte jeg

"100% sikker ja"

Jeg ringede til hende 3 gange uden noget svar. Hvad gik der af hende? Jeg begyndte at mærke nervøsiteten sprede sig i mig..Tænk hvis der var sket hende noget?

Uden for bioen var der ikke et syn af Cece. Intet spor af hende! Jeg gik lidt længere ned af gaden.

Hvad var nu det?

Så jeg rigtigt?

Det var jeg ret sikker på..

Cece's røde designertaske var nem at genkende, da den er så anderleds frem for andre tasker. Men hvad lavede den her? Den burde hænge på Cece's skulder, som den altid plejede.

Der fløj en million tanker igennem mit hovede, og tilsidst gik det op for mig..

Cece ville aldrig lade sin taske ligge efter at havde tabt den.

Medmindre nogen forhindrede hende i det...