"PINLIGT"

Kapitel 1

Torsdag:

Jeg bladrer videre i min mega kedelige geografibog. Dens sider er grå og støvede og den lugter hengemt og gammelt. 30 sider til i morgen. Jeg når det aldrig. Jeg sukker dybt og vender bladet forsigtigt i håb om at siden ikke knækker af ælde. Knæææk. Siden lander i min dyne. Lort. Nu slipper jeg i det mindste for at læse om det kosmiske systems opbygning.

"Bank bank" lyder det ovre fra min dør. " kom ind" råber jeg. Ind af døren træder min far ind. Lad mig sige det sådan. Hvis han skulle blive til noget særligt skulle han deltage i en tegnefilm. Med sin totalt kiksede strik sweater, brunt krøllet hår, alt for store briller og løse bukser ligner han seriøst en familiefar fra en tegnefilm. Min far hedder for resten Torben. Torben sej. Jeg fatter ikke at nogen kan have et SÅ kikset efternavn. Til alle andre end min far ville det virke cool nok at hedde sej, men min far er bare helt det modsatte. "øhm Sarah kommer du ikke ned og spiser aftensmad med os andre?" Spørg -er min far mig om. "nej!" surmuler jeg og sender ham gå-nu-væk-og-lad-mig-være-i-fred blikket. Far kan jo ikke gøre for at han er som han er, men kunne han ikke have valgt at lade være med at vie sit liv til at skrive PHD'er om bakteriernes tilværelse og forståelse af mennesker. " øhh nå" siger far og kigger undersøgende ned i min geografibog før han begejstret udbryder " nej se hvad er det dog du læser om, hvor spændene" jeg vender øjne af ham og smækker geografibogen sammen. Mukkende går jeg trampende ned af trappen og sætter mig tungt ned i stolen for enden af bordet.

Til højre for mig sidder min lillebror Sebastian. Hans hår står som en sky i kredsløb rundt om hans hoved.
DGI Hans øjne har en klar blå farve og skinner når han er glad. ( hvilket han ikke er lige nu). Mor har nemlig lavet en af sine specialiteter. Grønsags mos. " kig ik ha det der kos"  udbryder Sebastian.( Sebastian kan ikke udtale m'er og siger K i stedet for.  " jamen Sebastian du elsker da grønsags mos gør du ik?" Siger mor håbefuldt selvom hun forlængst har fundet ud at vi ikke kan fordrage hendes retter. "Nej" udbryder Sebastian straks og banker i bordet for at understrege det. " kig HADER kos" jeg undertrykker et grin og smækker noget af det klamme stads op på min tallerken.

Efter aftensmaden og en kæmpe opvask skynder jeg mig op på mit værelse. Udmattet sætter jeg mig på sengen og tænder for min computer. Den gamle pc starter langsomt op. Efter et par minutters koncentreret arbejde tænder skærmen op og jeg logger på Skype. Jeg ringer til min bedste veninde Kia. Hun tager den
hurtigt baggrunden viser at hun er hjemme hos sin far. Kias far er en dygtig advokat og der skal ikke spares på pengene hjemme hos ham. Kia udnytter det også til fulde og går både i Gucci og Chanel når hun kan komme til det. Kia vinker til mig og begynder at forklare om hvor meget hun havde kedet sig på hotel i Spanien. ( Kia har lige tilbragt en hel uge på et femstjernet hotel i Spanien sammen med hendes far) Jeg vender øjne af hende og forklarer sukkende hvordan jeg hele eftermiddagen har læst om planeternes kredsløb og kosmiske system. Hun griner til mig og spørger om vi har fået mange lektier i løbet af ugen. Endnu engang sukker jeg og snakker om hvor kedelig ugen har været. Kia glor forskrækket på mig før hun undskylder at hun bliver nød til lukke ned for at lave lektier. (som om Kia ville lave lektier)

Jeg læser hurtigt det sidste af geografibogens kapitel og tager mit yndlings pyjamas på. Træt maser jeg mig ned under dynen og slukker lyset.

Lige da jeg er ved at falde i søvn hører jeg en lyd nedenunder. Stemmer. Ophidsede stemmer. Mine forældres ophidsede stemmer. De skændes om et eller andet jeg ikke kan høre. Lydløst løfter jeg dynen og sniger mig hen af det kolde gulv. Som en kat lirker jeg forsigtigt døren op så den ikke knirker og sætter mig på det første trappetrin. Jeg kan straks høre hvad de skændes om. De skændes om fars arbejde. Et emne som mine forældre ellers aldrig snakker om. " jamen Lise hele min fremtid afhænger af at vi flytter videre" siger min far ophidset. " det er netop det der er problemet Torben, det er din fremtid du snakker om ikke vores. Du skænker aldrig Sarah eller Sebastian en tanke" råber min mor vredt. " så er det nok, du skal i hvert fald ikke blande børnene ind i det her" råber min far. Jeg har hørt nok. Uden at ænse mine forældre løber jeg hulkende ind på mit værelse og gemmer mig beskyttende fra hele verden under min dyne.

Min far vil flytte uden min mor og Sebastian og mig. Det kan kun betyde en ting. Han vil skilles.

Fortsættes... Håber du kunne lide kapitlet for der kommer snart et til. 885 ord. Dette kapitel er IKKE rettet