Drarry (Dansk fan-fiction) PÅ PAUSE

Venner eller fjender?

Harry POV

Hermione og Ron kom løbende op til mig kort efter Malfoy var gået "Fortæl hvad der skete Harry? Hvorfor stoppede du ham ikke? Hvorfor lod du ham følge dig her op, når han har brækket dine tær?" Spurgte Hermione inden hun nåede at komme helt hen til mig, Ron kom forpustet frem bag hende "Rolig Mione jeg er helt ok, det var altså ikke med vilje, at han ville gøre det" sagde jeg og kunne se hendes skeptiske ansigtsudtryk. Ron havde fået vejret "og den tror du selv på?" Spurgte han, jeg trak på smilebåndet og nikkede "Det gør jeg faktisk" de sukkede og rystede på hovedet "Du ved godt hvem vi taler om ikke Harry?" Spurgte han igen jeg nikkede "jeg tror på, at folk kan forandre sig" de stod og måbede de fattede ikke jeg sagde det der, og var også selv meget forvirret "Venner det har været en lang og lidt mærkelig dag, jeg tror jeg vil hvile mig lidt" de nikkede forstående "vi kommer senere" sagde Hermione jeg smilede til dem og nikkede også gik de. Jeg lå i noget tidog kiggede på loftet og rundt i hosputalsfløjen 'mente han det virkelig?' tænkte jeg igen og igen da døren pludselig blev åbnet og ind kom Malfoy. Jeg smilede da jeg så ham, og han til mig. Det var en mærkelig fornemmelse, men kunne godt vænne mig til det. Han kom over til mig "Når Potter hvordan går det?" Spurgte han jeg små grinte og nikkede "Madam pomfrey siger jeg er klar i morgen med krykker i en uge" han nikkede og kløede sig selv i nakken "Jeg har snakket med Snape" sagde han og jeg lyttede interesseret "ja eller Snape snakkede med mig. Han har snakket med min far, og han siger om han selv vil det eller ej, at hvis jeg ikke gennemføre faget eliksirer, skal jeg ikke bryde mig om, at komme hjem igen. Så jeg har vidst intet valg end, at sammerbejde" jeg nikkede og kunne mærke et sug i maven da han lagde sin hånd på mit ben, han kiggede ned på den og rynkede Brynene og blinkede lige lovligt meget med øjnene "Skal vi finde en seng til dig min kære, du ser mig noget bleg ud" hørte jeg Madam Pomfrey spørger Malfoy. Han kiggede op fjernede hånden og rystede på hovedet "Nej tak jeg har det fint" sagde han og kiggede ned på mig igen med et skævt smil "Men så ses vi jo i morgen til Eliksir timen" sagde han jeg nikkede smilede "Det gør vi" også gik han.

Draco POV
Jeg gik ud af Hospitalsfløjen's døre og kiggede ned i jorden imens jeg tænkte på hvad der foregik inde i mit hovedet. Jeg gik så meget i mine egne tanker, at jeg gik direkte ind i en så vi begge landede på gulvet og hendes bøger fløj ud af hånden på hende uden, at kigge på hvem det var hjælp jeg med, at samle dem op "Det må du undskylde" sagde jeg og rejste mig med en bog i hånden og kiggede op "dig!?" Sagde jeg bare og Granger tog hendes bog ud af min hånd "Se dig for en anden gang Malfoy!" Sagde hun bare og gik jeg sukkede og lukkede øjnene i et Split sekund og gik hen mod spise salen. Vi sad og spiste og snakkede, men jeg fulgte ikke rigtig med i deres samtale eller spiste som sådan noget "Skal du ikke spise Draco" spurgte Pansy "Jeg er ikke særlig sulten" sagde jeg og lagde mit bestik for, at tage noget græskar juice "hvad nager dig Malfoy?" Spurgte Goyle jeg kiggede på ham "Ikke noget, jeg er bare ikke særlig sulten" sagde jeg med en lidt irriteret stemme "Er det fordi du alligevel skal, sammerbejde med ar fjæset?" Spurgte Crabbe jeg fik en mærkelig følelse i maven som om, at jeg havde lyst til, at forsvare Potter fra det ønavn jeg selv havde givet ham. Jeg nikkede "Det er bare ikke Fair, at min far skal være så uretfærdig! Han hader selv Potter mere end jeg selv gør, så hvorfor gøre det her mod mig?" De kiggede på hinanden "Det er bare ikke Fair, at han beder dig om sådan noget! Hvad havde han tænkt på, at så kan du blive gode venner med Potter og vinde ham over til jeres side?" Spurgte Blaise med munden fuld i kylling, det var lidt frastødende men alligevel interessant det han sagde "Blaise du er jo genial!" Sagde jeg "er han det?" Spurgte alle i munden på hinanden og jeg nikkede "Det er præcis hvad min far tror! Hvis jeg kan blive venner med Potter, så har familien Malfoy en godt kort på hånden som ingen andre har" sagde jeg og kunne se hans idé i mit hovede. De andre nikkede men så ikke ud til, at forstå noget af det jeg sagde. Jeg rystede på hovedet "jeg er omgivet af idioter" hviskede jeg til mig selv "jeg må straks skrive til ham! Jeg går i uglerriget" sagde jeg og rejste mig hurtigt og gik straks der over og skrev til ham
"Til Lucuis Malfoy.
Far jeg har in idé om hvad din plan er med mig og Potter's sammerbejde, men jeg bliver nødt til, at kende detaljerne for, at gøre jer stolte af mig og for, og få Malfoy navnet på folks læber igen! Jeg vil gøre alt for, at føre din plan ud i livet. Send detaljerne så skal de blive udført!
Draco🐍"

Jeg satte den fast på vores familie ugle ved navn diabolus (jeg har ikke kunne finde navnet på den, så har selv fundet på et. Det er Latin og betyder Djævel) også åbnede jeg et vinduet "flyv til Malfoy Manor diabolus" sagde jeg og den fløj afsted. Jeg var tilfreds med mit brev, men ikke tilfreds med min samvittighed, der var stadig suset i maven og den underlige træng til, at Smile til Potter og være flink overfor ham. Jeg gik tilbage til Slytherins opholdsstue og slog mig ned i en stol foran pejsen. Jeg stirrede ind i flammerne, og det eneste jeg kunne se var mig og Potter sammen. Vi grinede og fjollede rundt.
Ville vores Fjenskab bliver til Venskab?